Fornem pris til Helle Thorning og Danmark genoptager støtte til Palæstina

Fornem pris til Helle Thorning og Danmark genoptager støtte til Palæstina

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang

Foto:

Støtten til udviklingsarbejdet i Palæstina genoptages.

Helle Thorning-Schmidt får fornem ligestillingspris.

Torsten Gejl vender tilbage til Folketinget.

Hermed velkommen til dagens Aktuelt.

Danmark genoptager udviklingsstøtte til Palæstina 

Statsminister Mette Frederiksen (S) har annonceret, at Danmark genoptager sin udviklingsstøtte til den palæstinensiske civilbefolkning.

Støtten blev sat på pause den 10. oktober i kølvandet på Hamas' angreb den 7. oktober. Formålet var at sikre, at ingen danske midler blev brugt til at støtte angreb på Israel. Regeringen bekræfter, at der ikke er fundet tegn på misbrug. Den genoptagede støtte på 72 millioner kroner vil gå til udviklingsprojekter såsom infrastruktur, civile organisationer og landbrugsprojekter.

Det skriver TV2. 

Helle Thorning-Schmidt får ligestillingspris

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har modtaget Ligestillingens Pris 2023 for sit arbejde med at fremme kvinder i ledelse og bestyrelser.

Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) fremhævede Thorning-Schmidts bidrag til at bryde normer og forventninger om kvindelige topledere, under prisoverrækkelsen på Ligestillingens Topmøde i Aarhus.

Det skriver DR. 

Torsten Gejl vender tilbage til politik

Torsten Gejl, medlem af Folketinget for Alternativet, har annonceret sit comeback i dansk politik fra den 1. januar. Efter at have taget en pause fra arbejdet på grund af fysiske smerter og mental udmattelse, har Gejl fokuseret på genoptræning og refleksion.

Det fremgår af Torsten Gejls Facebook-profil. 

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.