Halvdelen af de mellemstore virksomheder overtræder arbejdsmiljøloven

”Jeg er dybt overrasket over, at det forholder sig sådan,” lyder om det om manglen på en Arbejdsmiljøorganisation hos halvdelen af mellemstore virksomheder
Arbejdstilsynet på besøg.
De skal stå for samarbejdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på de enkelte virksomheder om arbejdsmiljøet og sikre, at dette lever op til loven. Men halvdelen – eller helt præcist 55 procent - af de mellemstore danske virksomheder har ikke oprettet en lovpligtig Arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Det viser nye tal fra Arbejdstilsynet, som LO Hovedstaden har fået aktindsigt i.

”Når vi har et højt antal både fysiske og psykiske ulykker, så kan det måske skyldes, at rigtig mange virksomheder ikke har sikret sig at snakke arbejdsmiljø gennem deres AMO,” siger Per G. Olsen, formand for LO i Hovedstaden, til Netavisen Pio.

Formanden henviser til, at AMO’en også er det sted, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at fortælle det, hvis virksomheden for eksempel får et påbud fra Arbejdstilsynet. Arbejdsgiveren skal fremlægge det i AMO’en, som så har mulighed for at se, hvad der er givet påbud om – og hvad der skal gøres.

Den hænger bare ikke sammen

 

 

”Vi har således eksempler på, at Arbejdstilsynet kommer med et påbud, men dem, som går og arbejder på virksomheden, får ikke besked,” siger Per G. Olsen. ”De arbejder lystigt videre. Med andre ord får dem, som skulle være beskyttet af påbuddet, det slet ikke at vide. Så det er en flot lovgivning. Men den hænger bare ikke sammen.”

Få påbud trods mange overtrædelser

Arbejdstilsynet ved ganske vist ikke præcist, hvor mange virksomheder – forstået som såkaldte juridiske virksomheder – der skal oprette en AMO på virksomheden.

Men virksomheder med 10 - eller flere ansatte - skal have en AMO. Og ifølge Arbejdstilsynets register findes der 38.000 sådanne virksomheder, som har 10 eller flere ansatte (af disse vil der dog være et mindre antal, som for eksempel ambassader, der ikke er omfattet af reglerne). Derudover skal virksomhederne i visse tilfælde oprette en AMO, selv om de har færre end 10 ansatte. Det gælder for eksempel hvis arbejdet helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdspladser uden for virksomhedens faste arbejdssted.

Arbejdstilsynet har derfor ladet Rambøll Consulting analysere tal fra Danmarks Statistik, og konklusionen lyder:

”Arbejdstilsynet har ud fra de indsamlede data beregnet, at ca. 55 % af de adspurgte private mellemstore virksomheder (10-34) ikke havde oprettet en AMO, mens stort set alle virksomheder med mere end 35 ansatte havde oprettet en AMO.”

Alligevel gav Arbejdstilsynet i 2019 kun 371 påbud til virksomheder om, at de manglede at oprette en AMO. I 2018 var tallet 456.

Skriv et brev!

Ifølge Per G. Olsen taler Arbejdstilsynets tal deres tydelig sprog.

Sværere er det ikke, hvis man ønsker at gøre noget ved det

 

”Enten er der noget galt med ressourcerne eller Arbejdstilsynets prioritering,” siger formanden for LO Hovedstaden. ”Det burde jo ikke være så svært at sætte sig ned og finde frem til, hvilke virksomheder der har mere end 10 ansatte, men ingen AMO, og så ellers bare skrive til de anslåede 20.000 mellemstore virksomheder, som det drejer sig om: Vi har konstateret, at I ikke har en AMO. Det skal vi venligst henstille til bliver oprettet – og hvis det ikke er sket inden den og den dag – så kan I forvente, at det bliver fulgt op med et påbud. Sværere er det ikke, hvis man ønsker at gøre noget ved det.”

Nøglepersonerne i AMO’en på de enkelte virksomheder er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere.

S er overrasket

På Christiansborg er Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen, overrasket over tallene fra Arbejdstilsynet.

”Jeg er dybt overrasket over, at det forholder sig sådan,” siger Lennart Damsbo-Andersen til Netavisen Pio. ”Jeg har haft en tro på, at virksomhederne faktisk havde styr på det her. Men det har de åbenbart ikke.”

Lige nu ser et udvalg under Beskæftigelsesministeriet på reglerne og hvordan AMO kan styrkes - og hvordan den skal organiseres i fremtiden. Om man for eksempel skal kigge mere på bestemte brancher frem for, hvor mange som skal være ansat i de enkelte virksomheder.

Vi når aldrig målene i forhold til at få nedbragt nedslidning, ulykker og skader

 

”Det lader til, at de store virksomheder har rimeligt styr på det,” siger Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører. ”Men der, hvor man – for at bruge en kliche – sidder og ordner regnskaberne ved køkkenbordet, er der tydeligvis problemer med at få ordningen til at fungere. Det skal vi have fundet et svar på. Vi skal have sikret, at alle virksomheder har en AMO, for det er et af de vigtige omdrejningspunkter i arbejdsmiljøreglerne. Hvis det ikke fungerer ude på den enkelte arbejdsplads, så kan vi lave alle de love og regler, som vi vil, men vi når aldrig målene i forhold til at få nedbragt nedslidning, ulykker og skader.”

DA vil ændre reglerne

Det er arbejdsgiveren, som skal tage initiativ til at oprette AMO. Det betyder, at arbejdsgiveren skal opfordre til, at der bliver valgt arbejdsmiljørepræsentanter og sørge for, at arbejdsledere bliver udpeget. Det er også arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at samarbejdet i AMO finder sted og de ansatte har mulighed for regelmæssig kontakt med den del af AMO, der varetager opgaver inden for deres område.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Christina Sode Haslund, understreger, at reglerne er klare, og at de naturligvis skal overholdes.

”Det er der ingen tvivl om,” siger Christina Sode Haslund til Netavisen Pio. ”Men vi skal huske på, at virksomheder også kan arbejde grundigt og seriøst med arbejdsmiljøet uden at have en AMO. Når det er sagt, så er DA er enige i, at loven ikke fungerer optimalt. Der skal mere selvstændighed ind i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, så medarbejdere og ledelse kan beslutte, hvor, hvornår og i hvilke sammenhænge, det giver mening at mødes, og hvad der tales om.”

Ifølge arbejdsmiljøchefen bør grænsen for, hvornår en virksomhed skal oprette en AMO, sættes op. Christina Sode Haslund henviser til, at det kunne være den samme grænse, der er for oprettelse af et samarbejdsudvalg på den enkelt virksomhed. Altså ved 35 ansatte og ikke som i dag ved 10.

Det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø

”Det vil give mange mindre virksomheder friere hænder til at finde den bedste måde at samarbejde om arbejdsmiljøet i netop deres virksomhed,” siger arbejdsmiljøchefen. ”En regelændring som den DA foreslår, vil ikke ændre ved, at det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Men det vil give mindre virksomheder mulighed for at bruge energi og resurser på arbejdsmiljøarbejde i stedet for bureaukrati.”

Folketingets beskæftigelsesudvalg vil nu bede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om at forholde sig til tallene fra Arbejdstilsynet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der skal ikke laves lempelser, men meget gerne stramninger.
Jeg arbejder selv inden for byggeriet og der er grænsen på 5, der virker det heller ikke.
Tror dog at punktet hvor der er styr på det er laver end andre steder.
Var på et tidspunkt ansat i et firma der forlangte at der skulle være en arbejdesmiljørepsentant hvis der var over 3 på byggepladsen,det gav et stort løft af arbejdsmiljøet

Annonce