Hønge: Medlemmerne kender ikke til den kristne højrefløjs greb om Krifa

”De fleste vil blive overrasket over ledelsens reaktionære holdninger til bl.a. homoseksuelle,” understreger SF’s politiske ordfører
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Karsten Hønge (SF), politisk ordfører
“Medlemmerne kender ikke til den kristne højrefløjs greb om Krifa”.

Sådan lyder reaktionen fra SF’s politiske ordfører og beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, på Netavisen Pio’s afdækning af, at Kristelig Fagbevægelses - Krifas - hovedbestyrelse fuldstændig er domineret af folk fra den kristelige højrefløj.

rundet af stærkt konservative vækkelses-kirker

Netavisen Pio's gennemgang mandag af Krifas 11 mand store hovedbestyrelse viser, at fire medlemmer er rundet af stærkt konservative vækkelses-kirker, heriblandt Krifas nyvalgte formand, Eik Dahl Bidstrup, der blandt andet i ni år har virket som præst i Pinsebevægelsens kirke i Skjern.

Andre fem medlemmer af Krifas hovedbestyrelse er rundet af den mest konservative del af Folkekirken: Indre Mission, Luthersk Mission og konservative valgmenigheder på kanten af Folkekirken.

Dermed kan ni medlemmer af Krifas 11 mand store hovedbestyrelse placeres ude på den kristne, absolutte højre-fløj.

Hønge: Krifa uden demokratisk åbenhed 

Karsten Hønge var i sidste uge i infight med Krifas nyvalgte formand, Eik Dahl Bidstrup, i DR 2’s Deadline, hvor Hønge betegnede de gule fagforeninger som nasserøve, mosegrise og borebiller.

Hønge understreger over for Netavisen Pio, at Krifas medlemmer - som der ifølge Krifa aktuelt er omkring 190.000 af - ikke har kendskab til, at Krifa er styret af kristelige højrekræfter, fordi Krifa ikke er en demokratisk, åben organisation:

har ikke demokratisk åbenhed og gennemskuelige strukturer som fagbevægelsen

“Nej, selvfølgelig kender medlemmerne ikke til den kristne højrefløjs greb om Krifa. Forretningen, som jo også  kalder medlemmerne for “kunder”, har ikke demokratisk åbenhed og gennemskuelige strukturer som fagbevægelsen,” siger Karsten Hønge.

Han tilføjer, at de fleste af Krifas medlemmer ville blive overraskede over, hvor reaktionære holdninger Krifas ledelse har”:

“Den friske danske debatkultur er nærmest fraværende i Krifa. Derfor kan religiøse fundamentalister gemme sig. De fleste vil blive overrasket over ledelsens reaktionære holdninger til bl.a. homoseksuelle.”

Krifas formand, Eik Dahl Bidstrup, betegnede det mandag over for Netavisen Pio som irrelevant, om medlemmer af Krifas hovedbestyrelse kommer i en frikirke, en valgmenighed eller i Folkekirken:

"(....) for mig er det ikke relevant hvilken kirkelig tilknytning de har. Om de kommer i en valgmenighed, i en frikirke, eller i en folkekirke. Det mener jeg ikke er relevant. Slet ikke fordi Krifa jo er en fagbevægelse og ikke en kirke.”

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Karsten Hønge jeg er enig med dig om de gule, men jeg tror folk kigger på sin pengepung. Nu ser vi en konflikt
hvor medlemmerne ikke er tilfreds med Grethe Kristensen, nu er jeg ude af arbejdsmarkedet.5% hvor meget får så
Grethe Kristensen. Tænk på de sygeplejerske skal redde liv og lappe os sammen om det jul påske pinse. Nu vil jeg
kigge en anden vej når du handler ind til dig selv. Discount eller ikke discount. Spisesteder Noma eller Pizza.
Man går efter det billige.

Jeg så deadline. Der var ingen debat. Formanden for Krifa var hård benægter. Han købte ikke Hønges argumenter om, at fagbevægelsen betaler tillidsmænd med fagforeningkontingenter for at forhandle en overenskomst hjem, som Krifas medlemmer nasser på uden at lægge penge i kassen.

Jeg så også debatten i Deadline mellem Krifas formand og Karsten Hønge, men mit oplevelse er helt modsat din, Henrik. Klart at Krifas formand ikke vil indrømme at hans medlemmer nasser på de overenskomster som de valgte tillidsmænd forhandler med de klare fordele det giver for alle ansatte. Det er jo hele kernen i den "fagforretning" Krifa driver for deres "kunder", som foreningen selv omtaler deres medlemmer. Karsten Hønge fremlagde klart hele problematikken. Godt gået!

Akkurat sådan

Hvornår så du det?

Niels, debatten blev vist i Deadline d. 10 juni iflg. vedl. link.

https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-debat-om-gule-fagforeninger_256574

Er der noget Karsten Hønge er tilfreds med, ud over sig selv?

Hvis man skal kigge overordnet på problematikkerne mellem "de gule" og de "traditionelle fagforeninger" handler det om ideologi og om den danske model.

De gule har en anden ideologi end de traditionelle fagforeninger. De gule fagforeninger kaldes også for alternativt ideologiske fagforeninger, da de ikke anerkender en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Denne grundlæggende interessekonflikt udgør fagbevægelsens DNA, som netop udmønter sig i den måde, hvorpå medlemmernes interesser varetages, f.eks. ved kampskridt. KRIFA har således fravalgt kampskridt (strejke) som metode til bedre arbejdsvilkår. Det fortæller rigtigt meget om KRIFA - de ønsker altså ikke at KÆMPE for og med deres medlemmer.

Der ud over udgør de gule en trussel mod vores arbejdsmarkedsmodel idet de traditionelle fagforeninger (ved FH) mister indflydelse når medlemstallet daler. Forudsætningen for "Den danske model" er stærke og repræsentative arbejdsmarkedsorganisationer. Med repræsentative arbejdsmarkedsorganisationer menes, at der er en høj organisationsgrad på både arbejdstager- og arbejdsgiversiden (DA). Et markant fald i organisationsgraden betyder, at den danske model ikke kan opretholdes. Både FH og DA mister medlemmer hvor FH organiserer ca. lidt over 50% af lønmodtagerne og hvor DA har en endnu lavere organisationsgrad på ca.35% medlemsvirksomheder.

Dette er to meget væsentlige overordnede perspektiver - det handler om vores demokrati på arbejdsmarkedet, det handler om et fleksibelt arbejdsmarked, det handler om vores fremtid, det handler om frihed og lighed, det handler om dig!

Ja, adelen og kirken arbejder vel stadig for at komme tilbage til tiden før bondefrigørelsen.

HK-prisen for den fulde pakke lyder på 1.050 kroner.
Den fulde pakke hos Krifa koster 1.299 kroner.
Den fulde pakke fra Det Faglige Hus står i 1.271 kroner

Hvori består "den fulde pakke"?
Bare, så vi er enige om, hvad vi taler om. 😊

🤔 om han er tilfreds med andet end sig selv? Det vil jerg da tro . Til det væstentlige…. Jeg synes det er et vigtigt og politisk relevant dilemma han satte fokus på ( de gule / krifa/ hvem kæmper overenskomsterne i hus) fagforretning/ fagforening.

Det er faktisk en folkevalgt politikeres fornemmeste opgave at være "utilfreds", på en saglig måde naturligvis, og det synes jeg, at Karsten Hønge fint lever op til.

Godt vi har Allan Døcker og Karsten Hønge - uden folk som dem var vi andre ilde stedt !
En tanke værd på valgdagen !

Det kommer jo an på hvem "vi" er.

Jeg fatter sket ikke, at nogle kan finde på at melde sig ind i den såkaldte fagforening. En forening der både varetager ansatte og arbejdsgiveres interesser. Ingen kan tjene begge parter, anstændigt.

Interessant synspunkt, hvis vi et øjeblik skal holde os til det bibelske.
Ingen kan tjene 2 herrer.
Jamen for pokker da. Det er jo netop det KRIFA forsøger sig med.

Annonce