Der er ingen tvivl om, at den franske forfatter, Michel Houellebecq, er en af vor tids mest kontroversielle succesforfattere.

Hans evner til at skabe chokeffekter langt ind i den offentlige debat, gennem sine romaner og omtale af disse, er mildest talt forbløffende at være vidne til.

Konstant, gennem mere end tyve år, har han overrasket med samtidskritik, der har medført lige dele hyldest og modstand.

Det helt interessante ved netop Michel Houellebecqs samtidskritik er, at han på en underlig facon har formået at skabe fans og fjender på både venstre- og højrefløjen.

Dette er også en af hovedårsagerne til at han er så stor en gåde, og har fået så stor succes. Når man på en samme tid er kontroversiel og formår at sætte ild til debatten, samtidig med, at de politiske fløje ikke ved hvilket ben, de skal stå på, så gør man det, som alle tidligere og nu udødelige kunstnere har gjort.

To affærer

Så langt, så godt. Men i en kort periode, nærmere bestemt i oktober 2022 til marts 2023, rodede Michel Houellebecq sig ud i to affærer, som han frygter konsekvenserne af, fordi de kan medføre, at hans svævende, ubestemte ståsted ikke længere er så ukonkret, så enestående og uafhængig.

Den ene misere består i, at han underskrev en kontrakt, hvor han medvirker i en pornofilm. Den anden misere handler om et interview med den franske filosof, Michel Onfrey, hvor han igen (for det er ikke noget nyt) kritiserer muslimer og islam.

Og resultatet er som følger: han bliver beskyldt for at være misantrop og islamofobi.

Skriftet er ikke skønlitterært, selvom det i grunden minder om hans romaner

Skandalerne, hvor han blandt andet har forsøgt at retsforfølge dem, der sælger skriftet, hvor interviewet optræder, og ligeledes forsøgt at sagsøge manden bag produktionen af pornofilmen, på hollandsk grund, skrev han om, i sit seneste skrift, der udkom på fransk tidligere i år, og som nu foreligger på dansk, i Niels Lyngsøs sædvanlige fremragende oversættelse, med udgivelsesdato i dag.

Grundet Michel Houellebecqs internationale berømmelse, har man selvfølgelig tidligere kunne læse om denne udgivelse, da den udkom i Frankrig, og undertegnede skrev også om det her.

Ligeledes er der blevet skrevet meget om Christian Authiers bog, ’Politikeren Houellebecq’, der også er udkommer i dansk oversættelse i år, og undertegnede skrev også om denne her.

Om disse allerede tidligere omtaler gør, at denne nye, danske udgivelse kan skabe stor furore og affekt i medierne, er jeg lidt i tvivl om. Skriftet er ikke skønlitterært, selvom det i grunden minder om hans romaner, der også indeholder et hav holdninger, meninger og afspejlinger af Houellebecq selv. Det er, så at sige, hans stil.

Til gengæld er der et stort sammenfald mellem denne, der bærer titlen: ’Nogle måneder af mit liv - oktober 2022 - marts 2023’, og så en række tidligere bøger, der også er udkommet på dansk.

Disse bøger, der består af essays, artikler og interviews, som Houellebecq har skrevet gennem årene, er mere eksplicitte omkring hans filosofiske, politiske og religiøse ståsted.

Ulv i fåreklæder

Michel Houellebecq har ofte leget ulv i fåreklæder, og det gør han i høj grad også i dette skrift. Han skoser alle dem, der har været med til at fange ham i disse spind, hvor reel kritik er blevet muligt.

Han forsøger sig spagt med nogle undskyldninger, blandt andet ved at undskylde for, at han nok var for generaliserende med hensyn til, at alle muslimer er kriminelle og i gang med at berede vejen for en snarlig borgerkrig i Frankrig.

Michel Houellebecq forsøger at nuancere, men ender alligevel skriftet med følgende udtalelse: 

“Jeg fastholdt at jeg opfattede den ubetinget modtagelse af migranter som en fejl. At tvinge hele befolkninger til at tilpasse sig nyankomne som de afviste med stadig større raseri, gav mig en vag association i retning af stopfodring af gæs, og det forekom mig på lidt længere sigt at være umuligt og endda selvmorderisk….”.

Det samme underlige ulvespil gør sig gældende i forhold til den kontroversielle pornofilm

Politikeren Michel Houellebecq er nok i den situation, at Europas centrumpartier er noget nær enige, uden at ville formulere sig sådan, som han gør, men samtidig glider han ret mærkbart til højre og vil formodentlig hænge fast der i en noget mere markant grad, end tidligere.

Det samme underlige ulvespil gør sig gældende i forhold til den kontroversielle pornofilm. I skriftet forsøger Michel Houellebecq at forklare, at han i grunden hader kommerciel pornografi, og i virkeligheden er skriftet et længere forsvar for en anden fri fortolkning af pornografi som noget entydigt godt.

Hans egentlige grund til at forsøge sig med at få stoppet filmen handler mest af alt om, at han mener, at den er profitskabende for producenten og de medvirkende kvinder, samt at resultatet ikke er tilfredsstillende for Michel Houellebecq.

Næsten fordummende

Michel Houellebecq kan ikke lide den pornografiske film, fordi den ikke er et udtryk for lyst, og derfor - ifølge ham - snarere vækker afsky for pornografi overhovedet.

At han selv er medvirkende i en pornofilm, er ikke så vigtig, selvom han indrømmer, at han også føler sig blottet i offentligheden.

Han er selv storforbruger og tilhænger af amatørpornografi, og det er grunden til, at han overhovedet indvilgede i at deltage i denne film.

Læser man skriftet langsomt og grundigt, så indeholder den faktisk en glimrende kritik af samtiden

Men skriftet er også underligt plumpt og derfor heller ikke rigtig spændende. Det er snarere let fordummende, når han kalder producenten af pornofilmen for ”kakerlakken”, og nogle af de medvirkende kvinder for ”soen”, ”koen” osv.

Læser man skriftet langsomt og grundigt, så indeholder den faktisk en glimrende kritik af samtiden, og derfor kan den også være interessant for inkarnerede fans af Houellebecq.

For andre, der mere sådan vil kende lidt til forfatteren, er den bestemt ikke anbefalelsesværdig, fordi hans tilgang her er næsten fordummende.

Men den undskyldning og nuancering, som Michel Houellebecq eksplicit foretager i bogen, og som kritikerkorpset og anmelderne med garanti vil slå ned på, er fis i en hornlygte, og fremstår mest af alt som et af Houellebecq berømte røgslør, der altid har forvirret så mange, og moret endnu flere.

 

Michel Houellebecq: ’Nogle måneder af mit liv. Oktober 2022 - marts 2023’. 111 sider. Vinter Forlag. Bogen er udkommet i dag.