Annonce

Hvis Findsen er udsat for en konspiration, så er den udført af amatører

I Berlingskes medier er der ingen tvivl: FE-chefen Lars Findsen er offer for politisk forfølgelse. I så fald er hans plageånder amatører med magiske overtalelsesevner.
Foto: Politikens Forlag
Lars Findsen, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste
Behøver man rejse til Afrika for at finde eksempler på politisk forfølgelse? Det mente Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen ikke under Folketingets afslutningsdebat i maj. Dermed satte han ord på, hvad mange journalister og redaktører for længst havde afgjort:

Tidligere FE-chef Lars Findsen er offer for et justitsmord.

Og med bogen “Med Spionchefen – Erindringer fra celle 18” får vi det fra hovedpersonen selv. Han er først og fremmest offer for et politisk vendetta fra sin onde ånd: Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen. Hun har råbt ad ham og fremstår i offentligheden som edderkoppen bag hjemsendelsen af hele FE-ledelsen efter TET-kritikken, samt den efterfølgende sigtelse og tiltale af Findsen.

Tiltalen går på, at Findsen har lækket klassificerede oplysninger til journalister. Ifølge bogen “Spion blandt venner”, drejer det sig blandt andet om forfatteren og journalisten, Hans Davidsen-Nielsen. Noget kunne da også tyde på, at Findsen har et godt forhold til medierne, der indtil videre ikke har stillet mange kritiske spørgsmål til spionchefens udlægning.

Størst tillid til Findsen finder man blandt Berlingskes medier

Størst tillid til Findsen finder man blandt Berlingskes medier. Både Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik og Berlingskes Tom Jensen har for længst udpeget regeringen som de hovedmistænkte.

24Syv chefredaktøren Simon Andersen gik skridtet videre, da han på Facebook skrev, at regeringen - og Barbara Bertelsen, brugte FE-sagen til at slippe af med Findsen.

Det er her konspirationsteorierne løber ind i problemer

Det er her konspirationsteorierne bliver spændende, men også løber ind i problemer. For hvis sagen er foregået som den fremstilles af Berlingskes chefer, så er Trine Bramsen, Mette Frederiksen og Bertelsen ikke bare udøvere af justitsmord. De er også komplette amatører med overnaturligt gode overtalelsesevner.

De er først og fremmest amatører fordi hele operationen var unødvendig:

Lars Findsen blev nemlig degraderet fra departementschef til FE-chef under den nytiltrådte borgerlige regering i 2015. Uden særlig anledning. Så ville Bertelsen af med Findsen (og uden videre kunne overtale Mette Frederiksen og Trine Bramsen til at føre kniven) hvorfor så ikke bare gøre det? Hvorfor gå en besværlig og i offentligheden kontroversiel omvej? Det havde jo ingen konsekvens at degradere ham i 2015.

De er dernæst amatører, hvis de har sat en retssag i gang, som man må formode, vil ende i en frikendelse af Findsen.

Det er ikke desto mindre hvad Berlingskes kronikredaktør Anne Sofie Allarp meget uklart, men alligevel tydeligt får formuleret: Sigtelsen af Lars Findsen er udtryk for politisk forfølgelse.

Ikke bare Bertelsen, men også rigsadvokaten, PET og dommerne er med

Her vokser konspirationen gevaldigt i omfang. Det er ikke længere "bare" Bertelsen og et par ministre, der skal spille med. Det er også rigsadvokaten, der ellers gentagne gange har afvist politisk indblanding.

Her vokser konspirationen gevaldigt i omfang

Rigsadvokaten har åbenbart ikke noget problem med at smadre sin karriere og sit omdømme for at imødekomme Bertelsens tiltagende snørklede og overkomplicerede vendetta.

Han har i det scenarie også glemt, hvor meget anklagemyndigheden blev til grin, da en tidligere sag mod forhenværende PET-chef Jakob Scharf faldt fra hinanden ved Østre Landsret.

Og det stopper ikke med rigsadvokaten. PET er også med i konspirationen. Det samme er de dommere, der har opretholdt sigtelsen af Findsen. Opretholdt varetægtsfængslingen. Og godkendt rumaflytningen af hans hus.

Statens mindst hemmelige tjeneste

Det er mange betroede mennesker, der sætter alt på spil for at slippe af med en embedsmand, hvis karriere var skrantende, og som uden videre kunne havde været forfremmet sidelæns til et kommitteret-job i Hjemmeværnet eller ambassaden i Langbortistan.

Er det i så fald realistisk at alle holder tæt? Ingen sladrer? Heller ikke anonymt til de mange interesserede journalister. Ikke engang i FE, som vel efterhånden må betegnes som statens mindst hemmelige tjeneste.

"Jeg stiller bare spørgsmål" er både mediernes mantra og konspirationsteoretikernes parringskald. Naturligvis skal man være skeptisk over for myndighedernes påstande, men det er naivitet vendt på hovedet, ukritisk at tro på påstande om myndighederne.

Findsen er næppe den første tiltalte, der mener sig udsat for et overgreb

Især når der er tale om et partsindlæg. Findsen er næppe den første tiltalte, der mener sig udsat for et overgreb.

Lige nu er sagen ude af både Bertelsen og regeringens hænder. Hvis Findsen er uskyldig og retssagen afslører uretmæssigheder i håndteringen, så vil det give mening at oprette en undersøgelseskommission, men indtil andet er bevist, bør retten går sin gang.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

på et opslag skriver tidligere forsvarsminister Peter Christensen, ifølge Ekstrabladet at Findsen måtte forlade jobbet som depardementchef i forsvarsministeriet på grund af dovenskab. Der kommer stadig nye ting på bordet.

Men Politiken mener Findsens anklager er velunderbygget.
PC anklager vel kun at manden ikke arbejder 24/7-365.
Det er lang vej til en rigtig rød regering . Mette er nærmest cement-grå efter Portland. Hun er rød, før grøn ig vil lænke sig til skorstenene inden det lukker.
Rød regering, stemrigtig rød eller Grøn !

Hvis Politiken ikke har en "spion" ansat i FE eller PET, kan de vel ikke vide om Lars Findsens anklager er velunderbygget og han dermed kan frikendes for det han er anklaget for, men det bliver forhåbentlig afgjort af en domstol i nær fremtid.
Eks. forsvarsminister Peter Christensen fik han Lars Findsen fyret i 2015 fordi han ikke udførte det arbejde han blev bedt om og iflg. ham var "doven" på sit arbejde. At han så efterfølgende fik jobbet som chef i FE skyldes iflg. ham at departementschefen i statsministeriet og dermed måske også statsministeren ønskede dette. Så slap man også for en dyr fratrædelsesordning og løn i 3 år som er på tale når det gælder fyring af tjenestemænd, en ordning som nok burde afskaffes.

Kære netavis Pio.
Der er noget, som undrer mig meget. Hvorfor er der ingen (bl.a. Pio), som nu finder anledning til at se nærmere på, hvorfor Findsen fik øgenavnet "Tito". At en blå avis som Børsen tidligere har skrevet en artikel om Findsen og hans lemfældige omgang med fortrolige oplysninger, er da tankevækkende. Dertil kommer, at Trols Lund Poulsen ligeledes har udtalt sig om Findsen på en mindre flatterende måde - Det burde man da spørge Lund Poulsen om - især i forhold til, at hans formand ikke holder sig tilbage i forhold til at forsvare Findsen.
Med venlig hilsen
Henri Gori

Hvorfor opløste journalisten 16 kilo papir i sit badekar var det hemmelig stemplet papir lige som Trump det smed papir i toilettet og trak ud Findsen er da vist en værre sladrehank som vi har haft ansat i Fe.

Nu melder Venstre manden og tidligere forsvarsminister Peter Christensen på banen med alvorlig kritik af Lars Findsen, som han var chef for i 2015.

Blandt andet udtaler PC, at Findsen ikke ligefrem mangler beskedenhed, men derimod selv synes, at han er i verdensklasse.

At en tidligere FE chef udgiver en bog indeholdende blandt andet kritik af den siddende regering midt i en valgkamp tyder på mere end dårlig dømme kraft og passer godt sammen med PC's kritik. Det undre mig fortsat, at Findsen har kunnet slippe igennem en sikkerhedsgodkendelse til formodentlig yderst hemmelig hans FE chef stilling taget i betragtning. Yderst hemmelig er den højeste sikkerhedsgodkendelse der kan opnås og der er sikkert ikke ret mange i kongeriget Danmark som har sådan en godkendelse. Og den bygger på meget meget mere end bare et kollegialt kendskab til personen. Hele personens liv bliver grundigt kuldekravet. Alle personer i omgangskredsen bliver inddraget og også deres baggrund undersøges. Er der relationer ud over landets grænser vil de pågældende landes efterretningstjenester inddraget til at undersøge de forhold nærmere. Der må ikke være den mindste tvivl om ens loyalitet og moral.

Jeppe Lindholm - så du tager venstremanden Peter Christensen ord for gode varer?

Hvorfor er PC mere troværdig end andre fra DBS?

Forventer et svar indenfor 1 time og 14 minutter
.

Jeg kan godt forstå det. Forstår det godt. At Det Blå Svindlerhold nu forsøger sig med at flytte kaos fra blå blok til rød blok. Men det vil ikke lykkedes. For kaos det tilhører blå blok. Ohne-wenn-und-aber. Blå politik er kaos politik. Det har givet os klimakatastrofe, krig, død og ødelæggelse, en perlerække af finanskriser med ødelæggelser af almindelige menneskers økonomiske liv, mens blå bloks fokusgruppe, de velhavende (resten er ligegyldige B mennesker på det hold), altid slipper med skindet på næsen i behold. Deres børn sendes ikke i krig. Det gør dine derimod.

Det er slet ikke så svært for det almindelige menneske at vælge. For Det Blå Svindlerhold er... Ja, svindel, som fører dig og din familie i afgrunden. Sådan er det. Hvor svært kan det være???

Tryghed i usikre tider. Socialdemokratiet.

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

Kun to gange DBS og så
3 gange 'blå blok'
1 gang 'Blå politik'

Hvad er der sket med Jeppe Lindholm? Er han ved at skifte side - til blå blok?
Tjaaa - han er jo begyndt at bruge udtalelser fra Peter Christensen (https://piopio.dk/comment/29986#comment-29986) som sande (hvilet han endnu ikke har benægtet efter 1 time og 14 minutter). Så må der være noget om snakken, ikke sandt Jeppe Lindholm?

ER du for resten stadig i Wellington - eller du fløjet tilbage til Thailand (dit CO2 aftryk bekymrer dig jo ikke)?
.

Udgivelsen af Lars Findsens bog midt i valgkampen, kan lige så godt blive en fuser
Lyt til programmet Tabloid dd på DR P1. Der bliver det netop diskuteret hvorvidt det et en fordel eller ulempe for Lars Findesen. Det er ikke entydigt, men hælder dog til at være en ulempe. Derudover blev det i radioprogrammet også diskuteret hvorvidt, at Lippert gik kritisk nok til Findsen og her blev der ikke givet gode karakterer.
Som jeg fornemmer bliver bogen en fuser, også fordi at alle partier nu siger ja til en undersøgelse af sagen. Luften er taget ud af debatten.

Lige en rettelse Olfi redaktøren hedder Peter Handsted Rasmussen, jeg har bare hørt Handsten som Hansen, sorry.Jeg genhørte det på min tablet og derfor rettelsen. En anden ting, Peter Christensensen har været ude og fortælle , hvorfor Findsen blev degraderet, fyret faktisk, og kom til anden tjeneste, da han var forsvarsminister. Og jeg synes det er underligt at journalister, der påstår de er kritiske journalister ( ikke blodhunde) bare æder den bog råt. Det er et partsindlæg. Og han forsøger at rette fejlen mod andre i stedet for sig selv.
og herudover ved debatten i går, kan jeg se at man har lyttet til MS Flutterbys forslag med to mod to debat. Hun skrev om min ide til DR og det gav genlyd, fint. Det var en sober debat, og jeg syntes Mette Klarede sig fint, men også Pape var god. Ellemann var arrogant og aggressiv, det klær ham ikke, jeg syntes faktisk han indledte som et rigtigt dumt svin.`Han skal hele tiden have små ondskabsfuldheder ud mellem sidebenene. Noget Løkke tidligere var mester i, men nu har lagt til side. Og det virker ikke på vælgerne. Kvindelig tvivler gik væk fra ham grunden den attitude, hun fandt ham direkte ubehagelig.

Sjovt nok, er der ingen af alle disse debattører, der forholdes sig til sagen ud fra deres politiske ståsted, der kan forestille sig, at det vigtigste ærinde for Findsen er at varetage de hemmelig tjenesters faglige integritet. Han har talt både Fogh, PC og Frederiksen imod, men herefter implementeret i forhold til deres politiske beslutninger. Venstre-manden PC slagtede Findsen, fordi PC mente at generalerne skulle beslutte og ikke politikere og DJØFere i Departementer. Findsen lider næppe af ulykkelig kærlighed til Venstre.

Sider