Rigsadvokat afliver blå konspirationer: Man kan ikke bestille straffesag hos mig

Rigsadvokat Jan Reckendorff afviser kategorisk at være “underlagt eller påvirket af politisk pres for at føre konkrete straffesager”
Foto: Henrik Bjerregrav, Venstre (Flickr)
Claus Hjort Frederiksen (V), tidligere forsvars- og finansminister
Rigsadvokat Jan Reckendorff afviser nu kategorisk i et opsigtsvækkende interview i dagbladet Politiken, at han og rigsadvokaturens stab er “underlagt eller påvirket af politisk pres for at føre konkrete straffesager”.

Rigsadvokaten afviser over for Politiken, at udtale sig om konkrete sager, herunder Claus Hjort-sagen, men overordnet afviser Reckendorff, at man fra politisk hold kan bestille en retssag hos ham:

Det er absurd og baseret på en højlydt misforståelse

“Det er absurd og baseret på en højlydt misforståelse, at der med mig som rigsadvokat skulle være opstået en tilstand, hvor man fra politisk side kan påvirke eller bestille en straffesag. Intet kunne være mere forkert. Det er en rent objektiv anklagerfaglig vurdering, der afgør, om anklagemyndigheden rejser en sag. Ikke politik.”

Blå konspirationsteorier

Dermed afviser rigsadvokat Jan Reckendorff de konspirationsteorier, som flere blå politikere har pustet til i Claus Hjort-sagen, ikke mindst Claus Hjort selv, der igen og igen har ladet forstå, at sigtelsen og siden tiltalen mod ham for “uberettiget at have videregivet højt klassificeret materiale” er politisk - og ikke retslig - begrundet.

En udlægning, som også Claus Hjort Frederiksens advokat, René Offersen, har turneret med:

“Den foreviste sigtelse fremstår bestemt ikke som resultatet af forudgående grundigere overvejelser hos politiet, men ligner tværtimod noget, der er blevet til efter pres oppefra,” skrev René Offersen blandt andet i en kommentar i Berlingske 29. marts.

I sin kommentar antyder Offersen kraftigt, at straffesagen mod Claus Hjort ene og alene skyldes, at Claus Hjort er en sten i skoen på regeringen - og derfor skal han bringes til tavshed med en straffesag:

I givet fald går den ud på at indlede straffesag mod en person med en anden politisk opfattelse

“Claus Hjort Frederiksen og jeg har i vores bestræbelser ikke villet acceptere den helt udanske tanke, at der er tale om en kalkuleret politisk beslutning truffet i regeringens top. I givet fald går den ud på at indlede straffesag mod en person med en anden politisk opfattelse, fordi pågældende har valgt at bruge sin ytringsfrihed. Hvis Claus Hjort Frederiksens ytringer ovenikøbet måtte vise sig reelt at være udtryk for kritik af selvsamme regering, begynder det hele at skurre for fælt.”

Ellemann får ondt i maven

Konspirationsteorierne florerede også under Folketingets åbningsdebat 23. maj.

I en ordveksling mellem Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, nævnte Lund, at hun fik ondt i maven ved tanken om forfølgelsen af politiske modstandere i Rwanda, hvor S-regeringen overvejer at placere et modtagecenter. Planer, som Venstre bakker op om:

når det handler om politisk forfølgelse af politiske modstandere. Men der behøver jeg ikke tage til Rwanda

“Jeg får også ondt i maven engang imellem, når det handler om politisk forfølgelse af politiske modstandere. Men der behøver jeg ikke tage til Rwanda,” lød Ellemanns svar - uden at konkretisere nærmere.

I folketingssalen fik Ellemann-svaret flere folketingsmedlemmer til nærmest at tabe kæben af forbavselse. Ellemann-bemærkningen blev set som en tydelig hentydning til at Claus Hjort-sagen, som også set med Venstre-formandens briller åbenbart er lig med politisk forfølgelse af en politisk modstander.

LA-formand: Tingene skrider 

Formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, gav under sin ordførertale konspirationsteorierne masser af ilt ved at understrege, at retsstaten er ved at skride:

“Men alligevel føler jeg mig nødsaget til at komme med et bekymret opråb. For jeg er bekymret. For jeg mener at tingene skrider. Tingene skrider i vores folkestyre, det skrider i vores retssamfund, og jeg mener desværre også - og det er ikke fordi jeg får løn som oppositionspolitiker - men jeg mener også, at vi har set tingene skride ret så voldsomt for mange gange i den her valgperiode. Senest har vi set det skride med Claus Hjort-sagen,” lød det således fra Vanopslagh.

LA-formanden sagde lige ud, at Claus Hjort-sagen “primært handler om, hvordan man bruger den magt, man får, når man er regering”:

hvordan man bruger den magt man får, når man er regering

“Nej, for mig at se, at det her en sag, der primært handler om, hvordan man bruger den magt, man får, når man er regering. Man må huske på, at hr. Claus Hjort Frederiksen kun blev blandet ind i alt det her, fordi han på linje med mange andre - tidligere statsministre, tidligere departementschefer - ikke kunne bære at se på regeringens hjemsendelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-chefen og fire andre ledende FE-ansatte, red.).”

Vanopslagh mente, at hjemsendelsen var en overreaktion, ja, en direkte fejl:

“Det er jo en skandale i ordets egentlige forstand. Som Claus Hjort jo helt naturligt har kritiseret. Men da han omtaler og kritiserer det i forvejen velkendte NSA-samarbejde offentligt, ja, så opstår muligheden for at sigte ham for landsforræderi med op til 12 års fængsel.”

Afviste også i 2018

Rigsadvokat Jan Reckendorff har også tidligere kategorisk afvist, at politikere kan bestille en straffesag hos ham.

Nogle har højlydt misforstået, hvad jeg sagde i Politiken søndag

"Nogle har højlydt misforstået, hvad jeg sagde i Politiken søndag – og de fremmaner fejlagtigt en ny og mærkelig tilstand, hvor politikere kan bestille en straffesag, når de ønsker det, og at jeg som ny rigsadvokat har forladt objektivitetsprincippet. Intet kunne være mere forkert," fastslog rigsadvokat Jan Reckendorff således i en pressemeddelelse 21. august 2018.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kongen er landets øverste anklager. Det står der i grundlovens § 3. Vi er så heldige, at vi har en dronning, der imidlertid lader regeringen agere som den udøvende magt. Det betyder, at justitsministeren er landets øverste anklager. Det så vi bl.a. i januar, da Nick Hækkerup valgte at meddele tiltalefrafald til tre formodede pirater fra Guineabugten. Det var en ren politisk beslutning. Det er derfor noget sludder, hvad Jan Frank Reckendorff siger. Regeringen er den udøvende magt her i landet og Mattias Tesfaye er Danmarks øverste anklager.

Og de kan komme med alle deres fakta, love, paragraffer og kendsgerninger, det ændrer intet på, at den stadig er flad. Som en pandekage.

Hvor meget skal der egentlig til, for at blå vælgerhold, vil medgive at de er på fejl kurs, i sagen om Hjort og hans advokat. De burde begge kunne straffes for bevist at forsøge at vildlede folk i så alvorlig en sag.Vi ved at politikere ikke altid siger sandheden, men at en advokat bevist står frem og lyver, så det driver, den går ikke. Håber at der er mange, der tænker sig godt om før de hyrer ham.

Det har været utroligt stille fra blå blok om det siden den kommentar fra Rigsadvokaten er kommet frem også fra Venstres formands far Uffe Ellemann og Anders Fogh, Venstre er dem man ikke kan stole på. Venstre skal passe på ikke at grave en grøft de selv falder i,

Ja og gudskelov for at Tesfaye er landets øverste myndighed 👍🌹🇩🇰👍

Ja og gudskelov for at Tesfaye er landets øverste myndighed 👍🌹🇩🇰👍

Det blå svindlerholds taktik er at undergrave hele det offentlige Danmark, får at få befolkningen til at tvivle på det offentlige og give op for at privatisering kan overtage alt i Danmark. I det "moderne" privatiserede Danmark er det så de stærke, som hæmningsløst kan udbytte de svage helt ind til knoglerne. Ingen folkepension, ingen pensionist tilværelse for den almindelige dansker længere. Kun udbytning indtil døden indtræder. Præcis som det ses i Tyskland og USA.

Men mange blandt den almindelige dansker har selv villet det sådan, utrolig nok. Eller de har i hvert fald forårsaget deres egen og deres børns fremtidige elendighed. Det har de her mennesker naivt gjort ved at stemme på Dansk Folkeparti siden 2002 frem til 2019 af bare udlændinge forskrækkelse. For det er en stemme på Dansk Folkeparti's udlændinge politik, som har gjort det muligt at ødelægge den danske velfærdsstat. Et manipulerende og løgnagtig blåt svindlerhold har brugt Dansk Folkeparti's udlændinge politik i snart 20 år som brækjern til at ødelægge livet for den almindelige dansker. Herunder ikke mindst Dansk Folkeparties egen vælgere.

Det blå svindlerhold har i den grad taget Jer ved røven.

Det blå svindlerholds
løgnagtig blåt svindlerhold <<< ny variant
Det blå svindlerhold

kom ikke og sig at den blå 'røvvasker' smølf ikke kan forny sig
.

Det er lige omvendt makker

Endnu mere fordrejning. Træls.

Endnu mere fordrejning. Træls.

Kan vi ikke godt få en bedre debat tone på Pio Pio, man mister lysten til at bidrage når folk sviner hinadne som nogle vitterligt gør hele tiden. Stop det.
Den person der har pustet mest til konspirationsteorierne om egen sag er Claus Hjort selv samt venstrefolk, hvorfor har man ikke ladet sagen køre, der må jo være noget kød på den, når der rejses anklage på det niveau, og er der intet belæg, så frifindes han og renses. Det er noget rodet noget.

Ja, niveauet er sommetider ikke ret højt. Jeg må indrømme, at der er et par kommentatorer, hvis indlæg jeg aldrig gider læse.
Men bortset fra det, så må det være MEGET flovt for gadedrengen Ellemann at læse Politikken.

Der er en udtalt mangel på ordentlighed i blå blok, desværre 🤔🙏

Endnu en konspirationsteori skabt af det blå svindlerhold. Udelukkende for at skade den siddende regering. Hvor lavt kan man egentlig synke? Og så var der nogen, som rystede på vegne af den politiske establishments fremtid da Donald Trump blev USA's præsident.

Nu bruger det hjemlig blå svindlerhold de samme metoder og fake news. Donald Trump solgte sandheden på politikkens slagterbord. Det hjemlige blå svindlerhold købte den.

Annonce