Annonce

“Hvor er det vildt”: Fagbevægelsen skovler underskrifter ind

En underskriftsindsamling mod afskaffelsen af store bededag har fået danskerne til tasterne. Enkelte var dog mere ihærdige end andre.
Fagbevægelsen samler underskrifter ind for at bevare store bededag.
Tirsdag formiddag fortalte Fagbevægelsens Hovedorganisations formand Lizette Risgaard, at fagbevægelsen ville starte en digital underskriftsindsamling imod forslaget om at afskaffe store bededag.

Samtidig gik hjemmesiden www.bevarstorebededag.dk i luften, og siden er det væltet ind med underskrifter.

Til at begynde med kunne man løbende følge med i udviklingen, og en gang tirsdag var der over 250.000, der havde udfyldt hjemmesiden med et navn og en email-adresse.

Lizette Risgaard kalder opbakningen til underskriftsindsamlingen “vildt”.

"Hvor er det vildt! Tusind TAK til alle jer 100.000, der nu har skrevet under på bevarstorebededag.dk Jeg håber, at endnu flere skriver under," skriver Lizette Risgaard i et tweet tirsdag.

Måtte lukke for underskrifter

Det var dog ikke alle, der besøgte siden, der kunne nøjes med at give deres eget navn og email-adresse.

Allerede tirsdag aften måtte FH konstatere, at en enkelt IP-adresse genererede mange underskrifter, og derfor blev underskriftsindsamlingen midlertidigt lukket og tælleren blev erstattet med en tekst om, at mere end 220.000 havde skrevet under.

På trods af forstyrrelsen, og at det var muligt at underskrive indsamlingen flere gange med forskellige e-mailadresser, mener Lizette Risgaard at indsamlingen er troværdig.

"Det skal man ikke lade sig slå ud af. Man skal bare sørge for at få rettet på det, så det er en valid afstemning, og det er det, det bliver igen," siger hun til DR.

Flere samler underskrifter

Fagbevægelsens Hovedorganisation er ikke de eneste, der samler underskrifter mod forslaget om at afskaffe Store bededag.

Der er også et borgerforslag, som både vil bevare bededagen og samtidig skære 10 procent af politikernes løn og/eller afskaffe ministerbiler.

Det forslag har i skrivende stund fået 41.600 danskere til at skrive under.  

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tja Mette - Den har du selv været uden om og senere kommer der en kamp om SENIORPENSIONEN!

Fagbevægelsen kammer over, og regeringen må klatre ned ad træet og tage en snak med både fagbevægelsen og oppositionen, de kan godt holde fast i forslaget, men også åbne op for andre muligheder mht finansiering. og så få styr på det. Alle parter må give sig og komme ned fra det hysteriet, Ø havde jo intet imod og SF ej heller da snakken gik på løn til sundhedssektoren. Tag og slap af alle sammen.

Hvert år ved nytårstid regner det med PFAS ned over haver, huse, gader og stræder. Det ender i kloakker og føres til vores strande.

I år er det meste af PFASen hurtigt skyllet med januarregnen ud til vinterbade-gæsterne!

Men tørre vintre gør at PFASen optages i frugt og grønt som vi henter ind fra haven!

Vi ved det ikke!

Thi nytåret vil ingen undvære og ingen vil vide noget om det!

Vi lever med det!

Hvis midter-regeringen havde foreslået at afskaffe nytårsfejringen og gjort nytårsaften og nytårsdag til almindelige hverdage, ja, sikke mange penge der kunne gå positivt i statskassen!

Alene 350 millioner ville familierne have til hverdagsgoder! De ryger bare op i PFAS regn!

Besparelser på akut-modtagelser og læger og sygeplejersker, politi og brandvæsen!

Samt besparelser for forsikringsselskaber - 500 ekstra brande!

2000 skilsmisser kunne ligeledes spares årligt! Med efterfølgende hushandler, lejlighedsskift, og ulykkelige børn og unge!

500 nye alkoholikere ville ikke blive afhængige!

Vold og slagsmål i stor stil kunne undgås, herunder voldtægter!

Afskaffelsen af nytårsfejringen kunne nå helt til kongehuset. Klimaaftrykket på rober og habitter og alskens tingel tangel!

Nytårsaften har et forfærdeligt klimaaftryk på alle leder og kanter!

Vil man afskaffe en fridag er nytårsaften ureligiøs og neutral i forhold til alle religioner!

Her er masser af penge at hente!

Og unges følelse af “at være holdt udenfor” starter ofte nytårsaften!

Kun de sjove inviteres og grundlaget for at 43% af de unge imellem 15-25 mistrives, skydes i gang nytårsaften!

En klima-neutral nytårsfejring! En bæredygtig nytårsfejring!

Afskaf skidtet!

Meddel det til alverdens lande!

Danmark går foran i klima-kampen! Et klima-neutralt nytår!

En ganske almindelig arbejdsdag!

Mette Frederiksen ville virkelig have noget at prale af! Danmark verdensførende!

bevarnytårsaften.dk

Men hvor skal damen så føre sig frem i udskåret haute couture!

Nej, så vil A godt nok hellere afskaffe sture be’dav!