I kampføling med ny dansk veteran-bog

Hvorfor bliver man soldat og hvordan holder man op med at være det igen? Det fortæller veteran og journalist Emil Arenholt Mosekjær i bogen “Soldaterhjerte”.
Foto: Forsvarsgalleriet
Danske soldater i kamp i Afghanistan.
Hvad får en akavet og ranglet knægt fra Midtjylland til at drage i krig i Afghanistan?

Man fornemmer, at Emil Arenholt Mosekjær har fået det spørgsmål tilstrækkeligt mange gange til, at han har skrevet en bog om emnet.

En praktisk og velskrevet bog. “Så kan I selv slå det op,” fornemmer man forfatteren grine, mens han tænder en smøg og åbner en dåse energidrik.

Svaret vil forundre og sikkert også forarge. For det var ikke verdens mest gennemtænkte beslutning. Sådan er det sjældent, når unge mænd sætter liv og førlighed på spil.

‘Soldaterhjerte - tabuer, traumer og fællesskab’ handler om, hvordan forfatteren som 22-årig sagde farvel til en tryg, men også retningsløs tilværelse i velfærdsdanmark og fandt sin plads i kampsoldaternes rækker.

Slæbende på 30 kilos oppakning igennem hvidglødende ørkensand og bundløst stinkende mudder.

Som to veteraner der mødes

En oplevelse som både Alexander den Stores soldater og veteranerne fra krigen i 1864 havde nikket anerkendende til. Tavst og afmålt.

Som når to veteraner møder hinanden i Metroen. Et hurtigt blik på mærkerne på hans rygsæk er tilstrækkeligt. Det praktiske fodtøj og den nussede fleecetrøje siger, hvad der skal siges.

Ved man hvad man skal kigge efter, kan man lynhurtigt se, hvem der er soldater og hvem der bare klæder sig ud.

Samme princip gælder, når man på et splitsekund skal kunne afgøre, hvem af de unge afghanere, der bærer våben under kjortlen eller kende forskellen på en nedgravet sprængladning og en nyoprettet køkkenhave.

Sådan er det at være i krig

Mosekjær bruger sit soldaterblik og soldaterhjerte til at beskrive, hvordan det er at være i krig.

En oplevelse, hvor kampfølingerne - som de hedder på soldatersprog - fylder i bevidstheden, selv om de ofte kun varer få minutter.

Hvad snakker soldater om, når de keder sig? Hvad spiser man og hvordan går man på toilettet og forløser den seksuelle energi, unge mænd er så veludrustede med? Og hvordan går man fra soldat til civilist igen?

Som journalist formidler han ærligt, direkte og ikke uden humor. Den universelle soldateroplevelse beskrives gennem interviews med nulevende veteraner fra 2. verdenskrig, Vietnam, Mellemøsten og Ukraine.

Samtidig trækkes der på krigs- og krigerlitteratur fra oldtidens Iliade over Ernst Jüngers erindringer fra 1. verdenskrig i ‘Stålstorm’, til nutidens forskning i PTSD og maskulin identitet.

Som at gå i sine gamle ørkenstøvler

For denne anmelder var læsningen af ‘Soldaterhjerte’, som at gå en tur i sine gamle ørkenstøvler (uniformen kan jeg ikke længere passe). Jargonen og den særlige blanding af snusfornuft og ungdommeligt overmod stod atter levende.

For ligesom forfatteren var jeg en akavet og ranglet knægt fra Midtjylland, der endte i krig i Afghanistan og derefter fandt et job i Mediedanmark. Jeg var også delingens bogorm. Ham der aldrig rigtigt passede ind, men som kom tættest på at gøre det i uniform.

Jeg var selv udsendt et par år før Emil, men det kan ikke mærkes på bogen. Emils kammerater stred og blødte på de samme opiumsmarker og i de samme vandhuller som os.

Krigen var en fiasko

Oplevelserne er også de samme. Et pludseligt ildoverfald fra en fjende man aldrig ser. Smagen af feltrationer og lugten af sved og krudtrøg. Computerspil og dårligt internet i lejren.

Jeg fejrede også min første druktur hjemme i Danmark med at stortude.

Derved udstilles også meningsløsheden i vores indsats. Hvis mit hold havde gjort en positiv forskel, så havde Emils hold ikke trasket rundt i de samme kvadrater på kortet.

Mens politikerne og generalerne holdt pressekonferencer om alle de pigeskoler vi byggede og alle de fremskridt de afghanske sikkerhedsstyrker gennemgik, så var virkeligheden for os konstabler, menige soldater, at alting blev værre dag for dag.

Alt det handler bogen til gengæld ikke om, og det klæder den. Soldaterfaget er et håndværk, og soldater er et praktisk folkefærd. Jeg plejer at sige, at hvis vi fik at vide, vi skulle til månen, så ville vi pakke vores rumraketter.

Det kan virke provokerende for civilister, men for soldater fylder det moralske aspekt af faget meget lidt. Opgaven og kammeratskabet er alt.

Emil Arenholt Mosekjør. ‘Soldaterhjerte - Tabuer, traumer og fællesskab – ved fronten og hjemme igen’. 312 sider. 299,95 kroner. Er udkommet på Gads Forlag.

 

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce