Krisen har været hård ved europæisk industri, hvor mere end hvert tiende industrijob er forsvundet. Bunden ser dog langt om længe ud til at være nået i flere lande, og samtidig kan den begyndende optimisme som ses i Danmark og flere andre europæiske lande være det, der for alvor får europæisk industri i omdrejninger igen.

Tysk industri har længe været på rette spor, og Tyskland er da også det eneste land i Europa, hvor industribeskæftigelsen er tilbage på samme niveau som før krisen. De positive tendenser genfindes i flere andre lande, heriblandt Danmark, men vi har lang vej endnu, før industriens beskæftigelse er tilbage på niveauet fra før krisen.

Der er dog flere lande, som har svært ved at få gang i industrien igen, og håbet er derfor, at svækkelsen af euroen, som fulgte efter ECBs opkøbsprogram i starten af året, forbedrer Europas konkurrencekraft tilstrækkeligt til at løfte industriens beskæftigelse yderligere.

Grund til forsigtig optimisme

Beskæftigelsen i europæisk industri under ét viser atter fremgang. Siden lavpunktet i 3. kvartal 2013 er industriens beskæftigelse i EU-28 steget 1,0 procent, jf. figur 1. Det ser derfor ud til, at bunden langt om længe er nået.

Selvom der er lange udsigter til, at industriens beskæftigelse i EU-28 kommer tilbage på samme niveau som før krisen, viser den seneste udvikling, at industrien har en fremtid i Europa. Europæisk industri er klar til at koble sig på opsvinget.

De positive tendenser kan også genfindes i Danmark, hvor industriens beskæftigelse er steget 2,5 procent– svarende til knap 7.000 personer – siden bunden blev nået i 1. kvartal 2013.

Tyskland har formået at øge industribeskæftigelsen med 5,4 procent, og er som sagt det eneste land i Europa, som har indhentet industribeskæftigelsen fra før finanskrisen. Det gjorde de i 3. kvartal 2014. Polen er det land, som har formået at løfte industribeskæftigelsen mest – med hele 9,2 procent.

Omvendt har industribeskæftigelsen i Frankrig, Holland, Italien og Finland endnu ikke nået bunden, og i Sverige har beskæftigelsen i industrien mere eller mindre været uændret siden 1. kvartal 2014. Forhåbentlig har vores svenske naboer lagt det værste bag sig nu.

Der er stor forskel på, hvornår den negative udvikling er vendt i de enkelte lande. I Østrig, Tyskland og Polen vendte udviklingen allerede i 2010, mens Portugal har øget industriens beskæftigelse med hele 7,0 procent på bare to år.

Så selvom der er fremgang på det overordnede plan, er der langt fra tale om en fælles genopretning i europæisk industri.

I det perspektiv har industribeskæftigelsen i Danmark været hårdt ramt, og der er derfor grobund for et markant løft i industriens beskæftigelse de kommende år.

Intakt potentiale i industrien
Trods de positive takter er industribeskæftigelsen i Danmark fortsat godt 20 procent lavere end niveauet fra 2008, hvor den danske industribeskæftigelse toppede. Dette tab er kun overgået af Grækenland, Spanien og Finland, hvor industribeskæftigelse fortsat ligger henholdsvis 33, 28 og 22 procent lavere end i 2008. Til trods for at Spanien og i særdeleshed Grækenland har været hårdt ramt af krisen, er industribeskæftigelsen i de to lande vokset de seneste år, mens den finske industribeskæftigelse endnu ikke har nået bunden.

I det perspektiv har industribeskæftigelsen i Danmark været hårdt ramt, og der er derfor grobund for et markant løft i industriens beskæftigelse de kommende år.

Optimismen er hjulpet på vej af en svækket euro, som har styrket danske og europæiske virksomheders konkurrencekraft. Denne vitaminindsprøjtning kan betyde, at der er udsigt til endnu flere nye industrijob i år – både i Danmark og eurolandene.

Europæisk industri er fortsat stærk og har stort potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser. Hvis det gryende opsving skal omsættes i endnu flere industrijob, så kræver det dog, at de europæiske lande holder tungen lige i munden og sikrer stabile og fornuftige vilkår for industrien. Samtidig skal industriens muligheder for at afsætte varer uden for Europa styrkes, fx gennem en frihandelsaftale med USA og styrkede muligheder på afrikanske og asiatiske markeder.