Ingen kvaler – Landsbyggefonden betaler

Regeringen vil tage 12 milliarder fra lejernes pengetank til at finansiere ghettoudspil. Det er langt fra første gang, at regningen ender hos lejerne.
Hvad gør man, når er er en regering, der gerne vil sætte gang i nye, store projekter, men ikke har nogen penge at gøre det for? Man får selvfølgelig nogle andre til at betale!

Den opskrift er brugt adskillige gange inden for boligområdet. Seneste eksempel kom i sidste uge, da regeringen fremlagde sit ghettoudspil.

Udspillet lægger blandt andet op til at nedrive og renovere udsatte boligområder. Det er ikke gratis. Derfor har regeringen også fundet en pengetank, som slet ikke belaster de offentlige finanser.

Regeringen skriver i ghettoplanen, at: ”Via Landsbyggefonden afsætter vi de penge, der skal til for at løfte opgaven. I alt 12 milliarder kroner til de udsatte boligområder frem til 2026.”

Og dermed er det reelt lejerne, som kommer til at betale for regeringens ghettoplaner med penge, som ellers kunne være brugt til at renovere andre almene boliger. Eksempelvis nye køkkener, badeværelser, vinduer eller renovering af gamle facader.

Det er langt fra første gang, at regningen for nye politiske tiltag havner hos lejerne.

”Dobbeltmoralsk og asocialt”
Landsbyggefonden blev tilbage i 1967 oprettet ved lov som en selvejende institution. Den har til formål at ”fremme det almene byggeris selvfinansiering”, som det hedder i fondens vedtægter.

Pengene i Landsbyggefonden kommer fra lejernes huslejebetalinger. En væsentlig del af indtægterne kommer fra huslejebetalinger fra boligafdelinger, som har udbetalt det lån, der blev optaget for at betale for byggeriet.

I stedet for at nedsætte huslejebetalingen, så overføres en del af den fremtidige huslejebetaling til den såkaldte ”landsdispositionsfond” under Landsbyggefonden. Herfra kan boligselskaberne så søge om penge til at foretage renoveringer.

Selvom Landsbyggefonden er en selvejende institution, så har politikkerne i Folketinget stor indflydelse på, hvordan pengene forvaltes og fordeles. Det sker typisk i forbindelse med fireårige politiske aftaler. Den seneste aftale stammer fra 2014, og udløber i år. I aftalerne fastlægges det, hvor mange penge Landsbyggefonden kan bruge på eksempelvis renovering.

Men siden starten af nullerne er midlerne i Landsbyggefonden også blevet brugt til at medfinansiere opførelsen af nye, almene boliger. I 2002 tog den daværende VK-regering 2,6 milliarder kroner fra Landsbyggefonden for at finansiere nybyggeri. Det skete ved, at det Landsbyggefonden skulle refundere cirka halvdelen af statens såkaldte ydelsesstøtte til almene boliger. Ydelsesstøtte betyder, at det offentliges betaer forskellen mellem hvad beboeren betaler i husleje og hvad det koster at afdrage på realkreditlånet.

En ændring, som bestemt ikke var populær blandt lejerne:

”Det er da i allerhøjeste grad dobbeltmoralsk og asocialt, at lejerne skal finansiere det, som hidtil har været det offentliges opgave. Og hvis man ikke renoverer de almene boliger, er man samtidig selv med til at skabe ghettoer”, sagde formand for Lejernes Landsorganisation Klaus Hansen dengang til Ugebrevet A4.

10 milliarder kroner til nybyggeri
Med boligaftalen fra 2006 blev det igen besluttet at tage milliarder fra Landsbyggefonden.

"Det [virker] helt malplaceret, at netop vores beboere, som ofte er ressourcesvage, skal betale til statskassen. Fordelingspolitisk er det hamrende uretfærdigt, og det vil øge uligheden i samfundet”, lød det fra direktør for Boligselskabernes Landsforening, Gert Nielsen.

En kritik som politikerne ikke umiddelbart lyttede til.

"Det er asocialt ikke at ville bruge penge på nybyggeri, for det går ud over nogle af de dårligst stillede, når der ikke er boliger nok," sagde daværende socialminister Eva Kjer Hansen.

Selvom der blev taget yderligere milliarder fra Landsbyggefonden, så blev ydelsesstøtten nedsat til 25 procent, hvor den har ligget siden. De resterende 75 procent betales af staten.

Ifølge en opgørelse i dagbladet Information blev der op gennem nullerne taget over 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonen til at finansiere nybyggeri. Også tiltag som nedrivning af bygninger og boligsocialt arbejde er i løbet af de seneste ti år blevet finansieret af penge fra Landsbyggefonden.

Under SSFR-regeringen videreførtes Landsbyggefondens medfinansieringsbidrag på 25 procent. Men samtidig skruede regeringen op for, hvor mange penge Landsbyggefonden kunne bruge på at renovere boliger.

Målet var at øge beskæftigelsen inden for byggeriet på et tidspunkt, hvor Danmark stadig hang fast i krisen. Regeringen brugte altså reelt Landsbyggefondens penge til at føre ekspansiv finanspolitik, fordi udgifterne ikke belastede de offentlige finanser, og Danmark derfor ikke risikerede at komme i konflikt med EU’s budgetregler.

Det er altså langt fra nyt, at der er diskussion om det rimelige i, at regering og folketing lægger beslag på Landsbyggefondens penge.

Regeringen: Ghettorenovering gavner den almene boligsektor
Mens diskussionen i nullerne gik på det rimelige i at inddrage Landsbyggefondens penge i forbindelse med nybyggeri, så går den her på det rimelige i, at en del af befolkningen (lejerne) skal betale for at løse et problem, der angår hele samfundet (ghettoer).

Regeringen har peget på, at de 12 milliarder fra Landsbyggefonden jo kommer den almene sektor til gavn, og at det netop er formålet med Landsbyggefonden at sikre, at den almene sektor har en høj grad af selvfinansiering. Og at det er helt rimeligt at prioritere midlerne til ghettoområderne, da det er her, problemerne er største og behovet for en indsats mest akut.

Regeringen har også peget på, at den almene sektor i forvejen er delvist finansieret via skatten, som betaler størstedelen af ydelsesstøtten (75 procent) ved nybyggeri, ligesom der over skatten betales for boligsikring, som går til huslejebetalinger.

Socialdemokratiet vil diskutere finansiering
Organisationer som i Danmarks Almene Boliger, Lejernes Landsorganisation og brancheorganisation Dansk Byggeri har kritiseret planerne, fordi det vil betyde, at 12 ud af de 21 milliarder, Landsbyggefonden har til rådighed, skal bruges på områder, hvor kun 12 procent af beboerne er placeret.

Det vil gå ud over renoveringen af boligerne for de resterende 88 procent og gøre det mindre attraktivt at bo alment, lyder argumentet.

Mens Socialdemokratiet generelt har taget positivt imod regeringens ghettoudspil, så har partiet sat spørgsmålstegn ved det rimelige i finansieringen: ”Der er selvfølgelig en diskussion i rimeligheden i, at de mange helt almindelige lejere skal finansiere hele regeringens udspil”, lød det forleden fra partiformand Mette Frederiksen.


placeholder

Annonce