Annonce

Jacob Mark til Venstre-politiker: “Vrøvl”

Som skolelærer “har man fri, når man har fri” i modsætning til politikere, lyder det fra kommunalpolitiker Cille Hald (V).
Foto: August Vigen Smolarz / SF og Københavns Kommune - Fotografik: Anders Bredsdorff
Jacob Mark (SF) og Cille Hald (V)
“Tænk at sige det her – det får mig næsten til at krumme tæer" 

Sådan lyder det fra Jacob Mark (SF) på Facebook om de udtalelser som Cille Hald, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, er kommet med i P1 Debat.

Cille Hald har i P1 Debat givet udtryk for, at politikere adskiller sig fra folk som folkeskolelærere, sygeplejersker, sosu-assistenter, fordi politikere tager arbejdet med hjem efter de får fri.

Og det falder Jacob Mark, som selv har fortalt åbent om sin stresssygemelding, for brystet.

Debat om stress  

“Men hold da op hvor er det dog forkert, hvad hun siger. Vrøvl faktisk,” skriver Jacob Mark.

placeholder

Sagen tager udgangspunkt i en debat, som er opstået i kølvandet på, at Jakob Ellemann-Jensen (V) måtte tage orlov fra Folketinget på grund af stress.

Stress og dårligt arbejdsmiljø fylder meget på Christiansborg.

I en undersøgelse foretaget af A4 Arbejdsmiljø fra 2019 fremgår det, at 4 ud af 10 Christiansborg-politikere har været ramt af stress.

For politikere er det anderledes 

Udtalelserne fra Cille Hald, som får Jacob Mark til at fare i flint lyder:

”Når man er folkeskolelærer har man fri, når man har fri. Man har nogle timer, og så har man fri. Forskellen fra dét og til at være politiker er, at hvis man er bekymret over noget som politiker, så tager man sit arbejde med hjem. Det er der stress opstår.”

Når man er folkeskolelærer har man fri, når man har fri

En anden deltager i programmet argumenterer for, at mange almindelige jobs som eksempelvis lærer, sygeplejerske eller SOSU-assistent oplever nogle af de samme problemer, men det erklærer Cille Hald sig uenig i.

Virkeligheden for læreren og sygeplejersken 

Jacob Mark understreger i sit opslag, at det ikke kun er politikere, som har problemer med at adskille arbejde og privatliv.

“Den mor til den dreng, der har mistet sin far til kræften stopper ikke med at ringe, for hun har brug for at tale med læreren om drengen. Og læreren lægger ikke på, når hun ringer, bare fordi hun har ”fri,” skriver Jacob Mark.

“Den sygeplejerske, der så en ung dreng bryde fuldstændigt sammen og tog ham i sine arme, da hele hans verden ramlede, fordi han så sin far trække vejret for sidste gang, slipper ikke oplevelsen, når hun kommer hjem,” tilføjer han.
 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu fik politikerne godt nok taget røven på skolelærerne for nogle år siden mht tilstedeværelsen på skolen, og hvordan det går i dag, ved jeg ikke. Men jeg har selv undervist en del i min tid, rettearbejde og forberedelse fyldte væsentligt mere end katetertimerne og foregik fortrinsvis hjemme - i stilhed og ro.

I betragtning af, at politikere har langt gunstigere vilkår end andre mennesker ifm. sygemelding, er det en helt utrolig dum udtalelse, den unge Venstre-politiker leverer. Hvorfor har hun et behov for at ynke politikere? Tror hun, hun scorer points hos sin sygemeldte formand?

Engang hed det "Erfaren mand er god at gæste. Han ejer nemlig også tvivlens nådegave."
Nu hedder det "Sandheden finder du hos Cille Hald og kun dér."
---
I øvrigt:
Antallet af skoler med sene skoledage falder. Se side 17 i "vedhæftede".

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf23/feb/230220-kortlaeg...

Lærere er så forskellige. Politikere er så forskellige. Sosuer er så forskellige.

Selv diktatorer er så forskellige!

Hvilke ydre faktorer der styrer det indre liv, og hvilke faktorer i det indre liv, der styrer hvordan virkeligheden opfattes, ja, det har en palet i alverdens farver!

Derfor er hele diskussionen interessant, men dybest set irrelevant!

Politisk kan vi jo blot italesætte diskussionen om afskaffelse af Store Bededag!

Den brugte lærere i årevis til eksamensforberedelse, hvis man havde afgangselever!

Andre nød blot det vejr årstiden tilfældigvis stillede op med!

Andre tog sig af elever hvis forældre endnu engang røg i slagsmål på grund af en ekstra mulighed for en drukdag!

Andre igen meldte altid hus forbi!

Ikke mit problem!

Lev med det!

Og de er jo fantastiske!

Lever som diktatorer overalt på arbejdspladser, i organisationer, i partier i foreninger, osv.

De kører langt på literen!

Og ofte bliver alting derefter!

En tandlæge skrev:

Nu har vi igen fået en empatisk og venlig kollega! Nye kunder er velkomne!

Så selv tandlæger erkender livets mangfoldighed:

“er man på arbejde, er man på arbejde”

Kun når Putin holder tale er alle mobiltelefoner væk og der lyttes!

I folketinget ses mindst 25-50 mobiltelefoner når statsministeren holder tale!

Ingen har fri, når de har fri!

Selv skoleelever går med mobilen tændt når de har fri og på vej hjem fra skole enten i bus, på cykel eller gående!

Og småbørnsforældre med 2-årige børn på en legeplads, selv når de har fri, ja, mobil modtager tastning på tastning!

“Har man fri, når man har fri”?

Tja, måske en gang!

I 1960erne!

Da verden var fyldt med demonstrationer!