☰
☰
Annonce
Jøderne er åbenbart altid selv skyld i voldelige overgreb mod dem
En uhellig alliance af muslimske trossamfund, NGO’er, journalister, universitetsprofessorer og flere fra kultureliten holder liv i fortællingen om, at vold mod jøder altid er delvist selvforskyldt på grund af palæstinensernes lidelser
Tænk sig, at vi i Europa er kommet dertil, hvor jøder, uanset hvad, skal høre på, at vold begået mod dem jo faktisk også lidt er deres egen skyld.
Det er den ufravigelige kendsgerning, når man ser på reaktionerne efter sidste uges pogrom i Holland, der skete i forbindelse med en fodboldkamp mellem den israelske klub, Maccabi Tel Aviv, og hollandske Ajax Amsterdam.
Inden kampen blev der, via beskedtjenesten WhatsApp, kaldt til jøde-jagt resulterende i, at vilkårlige jødiske fodboldfans om aftenen blev overfaldet, stukket, bestjålet og ydmyget flere steder i Amsterdam, men jøderne må aldrig være et rent offer.
Med det samme var der stemmer ude og nedtone hændelsen ved at victim-blame jøderne. Forud for overfaldene havde de israelske fans jo sunget noget racistisk og angiveligt brændt et Palæstinaflag. Underforstået, volden kan ikke være motiveret af jødehad.
Når vold pågår jøder, er der altid et hav af stemmer, der forsøger at legitimere det under dække af at ”sætte det i kontekst” og ”finde årsagen”. På den måde gaslightes jøderne, samtidig med antisemitisme slet skjult afvises som mulig kontekst og årsag.
Hvad enten det er 7. oktobers bestialske mord, voldtægter og lemlæstelser, der allerede på dagen skulle ses i en større kontekst på grund af 75 års undertrykkelse, eller torsdagens pogrom i Amsterdam, der åbenbart var lidt selvforskyldt, fordi såkaldte hooligans opførte sig vanvittigt.
Dobbeltmoralen
Selv hvis propaganda-retfærdiggørelsen om nogle hooligans, en flagafbrænding og racistiske sange som foranledigende overfaldet var sand, forsvarer, eller retfærdiggør det jo intet.
Hvis antisemitiske kampråb og hadsmarkeringer mod Israel, som er en del af hverdagen i alle europæiske hovedstæder med et anseeligt antal muslimer, førte til, at folk smed muslimer i vandet, tvang dem til at afsige sig sin religion og gennemtæskede dem, så nogle skulle på hospitalet, ville vi jo aldrig forsvare det.
Ingen ville insistere på at indføre det som en del af samtalen om, hvorfor volden fandt sted, og ingen ville påkalde sig blot at se det fra vinkler, der “nuancerer” og “bare forsøger at forstå årsagen”.
Vi har en uhellig alliance af muslimske trossamfund, NGO’er, medier, journalister, universitetsprofessorer og mange flere fra den kulturelle elite
Den dobbeltmoral tror jeg desværre kommer til at gælde for jøder i al forudsigelig fremtid.
Det skyldes, at vi har en uhellig alliance af muslimske trossamfund, NGO’er, medier, journalister, universitetsprofessorer og mange flere fra den kulturelle elite, der lever af at holde liv i fortællingen om, at vold mod jøder altid er delvist selvforskyldt på grund af palæstinensernes lidelser.
Derfor er det umuligt for dem at udtrykke rendyrket sympati for jødiske ofre og rendyrket forargelse over pro-palæstinensiske gerningsmænd.
Fuldkommen urealistisk
Sandheden er, at det er vigtigere for dem at kunne blive ved med at victim-blame jøder, end det er, uden omsvøb, at tage afstand og melde ud, at det der skete i torsdag i sidste uge, udtrykker et specifikt problem med jødehad.
Og det er fordi, de lever af det. Det er fuldkommen urealistisk, at repræsentanterne fra de muslimske miljøer og pro-palæstinenserne fra Mellemfolkeligt Samvirke, de venstreorienterede medier og universitetsverdenen kommer til at tage sikkerhedstruslen mod jøder seriøst.
I sidste uge klyngede jeg mig til et håb med afsæt i sidste års markering af Krystalnatten
Det ville nemlig kræve, at de var i stand til at tænke sådan, hvilket kun kan ske ved, at de udskiftes med nogle, der ikke reagerer på antisemitisk vold ved at victim-blame jøderne.
Den dag så jeg ellers længe komme for mig. Naivt troede jeg, at der på et tidspunkt måtte komme et opgør med alt det, som, i alle dets forklædninger, nærer og fordrer antisemitismen, men den tro har jeg nu endegyldigt opgivet.
Tragisk og trist som det er, må det være konklusionen oven på reaktionerne efter hændelserne i Amsterdam.
En advarsel
I sidste uge klyngede jeg mig til et håb med afsæt i sidste års markering af Krystalnatten. Det håb lever stadig efter endnu en markering i lørdags, der også var smuk og rørende, men det er betinget af, at politikerne udviser det mod og den vilje, der skal til for at vende udviklingen.
Jeg bliver derfor også nødt til afslutningsvis igen at adressere Frederik Vad (S), der jo på alle måder skal have ros for alt, han har gjort for Det Jødiske Samfund i Danmark.
Bolden er alene på politikernes halvdel
Men begrædeligt som det er, så lever vi jo ikke i en tid, hvor det danske civilsamfund eller nationens indre godhed har styrken til at modstå den voldsparate antisemitisme på fredelig vis.
Bolden er alene på politikernes halvdel, der står med et historisk ansvar for at sikre jødernes fremtid i Danmark, også selvom vejen dertil er brolagt med ubehagelig beslutninger.
Hollands konge sagde om torsdagens pogrom, at hollænderne den aften svigtede sine jødiske medborgere. Lad det her være en advarsel til alle. Det samme kan ske i Danmark.
Kommentarer
Tjae,
Jøderne må jo bare sige fra overfor de diktatoriske israelere, som har stjålet palæstinensernes land og været onde imod dem. Så bliver de nok mere vellidt, sku man tro.
Hånden på hjertet: Vil du helst have, at din datter er kvinde hos jøder i Tel Aviv eller muslimer i Gaza, hvis du skal vælge?
Underligt spørgsmål. De færreste ønsker vist deres datter gift med en muslim.
Ah, du er netop en af dem, Emil skriver om, som victimblamer jøderne, og ikke tager sikkrthedssituationen alvorligt.
Hele Emil Juhler-Nøttrups argument er en stråmand. Danmark er en retsstat, hvor de eneste personer, som har lov til at bruge vold i situationer, hvor der ikke er tale om nødværge, er politiet, og det endda kun under ganske særlige omstændigheder. Almindelige borgere må ifølge loven ikke bruge vold. Bruger man alligevel vold til at nå sine mål, må man forvente en tur i Byretten, hvor man vil blive idømt en passende straf.
Så der er selvfølgelig ingen seriøse kritikere af staten Israels folkedrab, der her i Danmark opfordrer til at bruge vold mod danske jøder. For det første er danske jøder som udgangspunkt uden skyld i denne sag, og for det andet er kollektiv afstraffelse også forbudt i en retsstat, så selv om visse danske jøder på en eller anden måde skulle være medskyldige, er det stadig forbudt at straffe uskyldige mennesker, som tilfældigvis har samme etnicitet som de skyldige. For det tredje: Hvis der overhovedet skal uddeles skyld og straf, skal det foregå i en retssal, og ikke på gaden.
Der er af helt samme grund ikke nogen ved deres fulde fem, som forsøger at undskylde vold mod andre mennesker ved at henvise til, at "de selv er ude om det", uanset hvem "de" er, eller hvad "de" har gjort for at få røvfuld. Det er grundlæggende forbudt at give røvfuld, ergo kan man aldrig selv være skyld i at blive udsat for vold. Juridisk set er det faktisk ret simpelt: Det er som hovedregel strengt forbudt at bruge vold mod sine medborgere, og undtagelserne fra denne regel er så få, at det smarte i snart sagt enhver situation vil være helt at undlade at bruge vold.
Hvis Emil Juhler-Nøttrup virkelig er så bekymret for danske jøders velfærd, som han giver udtryk for, burde han måske tænke lidt over, hvordan man forebygger vold mod jøder eller andre befolkningsgrupper, i stedet for at skønmale en flok voldelige hooligans. For selv om noget er forbudt, betyder det jo ikke, at det ikke finder sted; det er jo ikke kun i Amsterdam, at politiet har problemer med hooligans. Truslen om straf alene har kun begrænset virkning, især når fodboldfanatikernes følelser sidder uden på tøjet.
Hvordan forebygger man? Tag tyveri som eksempel: Når folk er fattige og sultne, har de stærkt et motiv til at stjæle. Hvis man så afskaffer fattigdom i befolkningen, således som bl. a. Socialdemokratiet historisk har gjort her i Danmark, fjerner man motivet for at stjæle. Selvfølgelig vil der være nogle mennesker, som har andre motiver til at stjæle end fattigdom og sult, og de vil selvfølgelig fortsætte med at stjæle. Men alle de, som stjal på grund af fattigdom, vil naturligt ophøre med at stjæle. Og det er erfaringsmæssigt slet ikke så få. Det kaldes forebyggelse. Andelen af befolkningen med et motiv til at stjæle er faldet. Bemærk: Det er stadig forbudt at stjæle, hvad enten du er fattig eller ej, juraen står stadig.
Den samme tankegang kan overføres til den såkaldte "trussel" mod danske jøder. Hvis en sådan trussel virkelig findes, skal lovbrydere, som begår vold, selvfølgelig straffes. Hvad de jo også bliver. Men et forbud alene gør det ikke, så hvis man vil ondet til livs, må man forebygge. Hvordan forebygger man vold mod uskyldige medlemmer af en given etnicitet eller en given religiøs gruppe?
Hvis der er tale om fx muslimer, som risikerer at blive mødt med vold fordi andre muslimer begår terror, kan repræsentanter for det muslimske trossamfund tage afstand fra terror. Hvilket mange imamer jo også har gjort.
Hvis der er tale om fx jøder, som risikerer at blive mødt med vold fordi andre jøder begår folkedrab, kan repræsentanter for det jødiske trossamfund tage afstand fra folkedrab. Om herboende rabbinere tager afstand fra Israels krigsforbrydelser eller ej, ændrer selvfølgelig ikke på, at det stadig er forbudt at begå vold mod jøder. Men det kunne måske bistå lidt til at deeskalere en situation, hvor den manglende afstandtagen til staten Israels krigsforbrydelser falder mange mennesker, mig selv inklusive, for brystet.
Emil Juhler-Nøttrups indlæg er en stråmand, som ikke bidrager det ringeste til at løse det påståede problem. Brug af vold er allerede forbudt, men det har aldrig afholdt hooligans fra at deltage i slagsmål. Og det var jo rent faktisk de israelske hooligans, som udøvede vold mod tilfældige borgere og turister i Amsterdam. At forsøge, som Emil Juhler-Nøttrup gør, at gøre voldelige hooligans til uskyldige ofre for deres egen vold bidrager faktisk til at skærpe problemet.
Man er ikke automatisk uskyldig, fordi man er jøde; jøder er mennesker ligesom alle andre, og visse jøder er i stand til at overtræde loven helt på lige fod med alle andre befolkningsgrupper. Ikke at fordømme vold begået af jøder er derfor i sidste ende en form for racisme.
Fint indlæg - Tak
Fri os nu for den idiot Emil Juhler-Nøttrup, kysen trykker åbenbart for meget - jeg kender Inge der hader jøder eller for den sags skyld befolkningen i Israel.
Personligt har jeg deltaget i flere demonstrationer mod folkedrabene i Gaza Libanon og Vestbredden og ikke mødt anti semitiske holdninger eller had.
Derfor undre det mig at Pio eksponerer et had mod den del af den danske befolkning der bare ikke syntes det er i orden med almindelig humanitær og socialistisk opfattelse at slå kvinder og børn ihjeld.
Personligt vil jeg altid stå fora de svageste og møder jeg en person der støtter voldtægt og bøtnedrab som de Isaelske fodboldt idioter i Amstedam -tja, så er der ingen barmhjertighed - det er jo bare revansistiske svin fra 30’erne