Jøderne er åbenbart altid selv skyld i voldelige overgreb mod dem

Tænk sig, at vi i Europa er kommet dertil, hvor jøder, uanset hvad, skal høre på, at vold begået mod dem jo faktisk også lidt er deres egen skyld.

Det er den ufravigelige kendsgerning, når man ser på reaktionerne efter sidste uges pogrom i Holland, der skete i forbindelse med en fodboldkamp mellem den israelske klub, Maccabi Tel Aviv, og hollandske Ajax Amsterdam.  

Inden kampen blev der, via beskedtjenesten WhatsApp, kaldt til jøde-jagt resulterende i, at vilkårlige jødiske fodboldfans om aftenen blev overfaldet, stukket, bestjålet og ydmyget flere steder i Amsterdam, men jøderne må aldrig være et rent offer.

Med det samme var der stemmer ude og nedtone hændelsen ved at victim-blame jøderne. Forud for overfaldene havde de israelske fans jo sunget noget racistisk og angiveligt brændt et Palæstinaflag. Underforstået, volden kan ikke være motiveret af jødehad.   

Når vold pågår jøder, er der altid et hav af stemmer, der forsøger at legitimere det under dække af at ”sætte det i kontekst” og ”finde årsagen”. På den måde gaslightes jøderne, samtidig med antisemitisme slet skjult afvises som mulig kontekst og årsag.

Hvad enten det er 7. oktobers bestialske mord, voldtægter og lemlæstelser, der allerede på dagen skulle ses i en større kontekst på grund af 75 års undertrykkelse, eller torsdagens pogrom i Amsterdam, der åbenbart var lidt selvforskyldt, fordi såkaldte hooligans opførte sig vanvittigt.   

Dobbeltmoralen

Selv hvis propaganda-retfærdiggørelsen om nogle hooligans, en flagafbrænding og racistiske sange som foranledigende overfaldet var sand, forsvarer, eller retfærdiggør det jo intet.  

Hvis antisemitiske kampråb og hadsmarkeringer mod Israel, som er en del af hverdagen i alle europæiske hovedstæder med et anseeligt antal muslimer, førte til, at folk smed muslimer i vandet, tvang dem til at afsige sig sin religion og gennemtæskede dem, så nogle skulle på hospitalet, ville vi jo aldrig forsvare det.

Ingen ville insistere på at indføre det som en del af samtalen om, hvorfor volden fandt sted, og ingen ville påkalde sig blot at se det fra vinkler, der “nuancerer” og “bare forsøger at forstå årsagen”.

Vi har en uhellig alliance af muslimske trossamfund, NGO’er, medier, journalister, universitetsprofessorer og mange flere fra den kulturelle elite

Den dobbeltmoral tror jeg desværre kommer til at gælde for jøder i al forudsigelig fremtid.

Det skyldes, at vi har en uhellig alliance af muslimske trossamfund, NGO’er, medier, journalister, universitetsprofessorer og mange flere fra den kulturelle elite, der lever af at holde liv i fortællingen om, at vold mod jøder altid er delvist selvforskyldt på grund af palæstinensernes lidelser.

Derfor er det umuligt for dem at udtrykke rendyrket sympati for jødiske ofre og rendyrket forargelse over pro-palæstinensiske gerningsmænd.

Fuldkommen urealistisk

Sandheden er, at det er vigtigere for dem at kunne blive ved med at victim-blame jøder, end det er, uden omsvøb, at tage afstand og melde ud, at det der skete torsdag i sidste uge, udtrykker et specifikt problem med jødehad.

Og det er fordi, de lever af det. Det er fuldkommen urealistisk, at repræsentanterne fra de muslimske miljøer og pro-palæstinenserne fra Mellemfolkeligt Samvirke, de venstreorienterede medier og universitetsverdenen kommer til at tage sikkerhedstruslen mod jøder seriøst.

I sidste uge klyngede jeg mig til et håb med afsæt i sidste års markering af Krystalnatten

Det ville nemlig kræve, at de var i stand til at tænke sådan, hvilket kun kan ske ved, at de udskiftes med nogle, der ikke reagerer på antisemitisk vold ved at victim-blame jøderne.

Den dag så jeg ellers længe komme for mig. Naivt troede jeg, at der på et tidspunkt måtte komme et opgør med alt det, som, i alle dets forklædninger, nærer og fordrer antisemitismen, men den tro har jeg nu endegyldigt opgivet.

Tragisk og trist som det er, må det være konklusionen oven på reaktionerne efter hændelserne i Amsterdam.

En advarsel

I sidste uge klyngede jeg mig til et håb med afsæt i sidste års markering af Krystalnatten. Det håb lever stadig efter endnu en markering i lørdags, der også var smuk og rørende, men det er betinget af, at politikerne udviser det mod og den vilje, der skal til for at vende udviklingen.

Jeg bliver derfor også nødt til afslutningsvis igen at adressere Frederik Vad (S), der jo på alle måder skal have ros for alt, han har gjort for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Bolden er alene på politikernes halvdel

Men begrædeligt som det er, så lever vi jo ikke i en tid, hvor det danske civilsamfund eller nationens indre godhed har styrken til at modstå den voldsparate antisemitisme på fredelig vis.     

Bolden er alene på politikernes halvdel, der står med et historisk ansvar for at sikre jødernes fremtid i Danmark, også selvom vejen dertil er brolagt med ubehagelige beslutninger.

Hollands konge sagde om torsdagens pogrom, at hollænderne den aften svigtede sine jødiske medborgere. Lad det her være en advarsel til alle. Det samme kan ske i Danmark.