Så hårdt lød det fra en tidligere kandidat for Alternativet ved det kommende kommunalvalg Stine Bardeleben Helles.

Med sådanne opråb er normaliseringen sat hårdt ind hos Alternativet. På trods af løfter om at levere en tiltrængt ny politisk kultur og vende de gamle partier ryggen, så begynder Alternativet at ligne alle de ’gamle partier’, som de har vendt sig imod. Med massivt frafald blandt kommunalvalgskandidaterne, åbenlys fløjdannelse i folketingsgruppen, skandalesagen om partistøtte fra skattely, rod i partiets økonomi, Å-medvirken til hadkampagne mod Anna Mee Allerslev og de gentagne anklager om topstyring, så ligner det noget, som vi kender fra andre partier. Og måske endda noget, der er værre.

[read-also]

Intet tyder i hvert fald på, at journalisterne er løbet tør for spørgsmål eller emner at grave i. Vi har næppe hørt de sidste historier i denne sag endnu.

Uffe tvunget til at løsne sit jerngreb
Og når man kratter i lakken og ser under overfladen, så ligner det mere end bare medieskabt drillerier. Det er i hvert fald det indtryk, man får af eksklusionssagerne, frustrationerne i baglandet og kritikken om topstyringen i et parti, hvor intet mindre end 5 ud af 18 kandidater til kommunalvalget i København er ansatte for partiledelsen på Christiansborg (herunder spidskandidaten). Måske er der alligevel noget om snakken.

Det var heller ikke just åbenhed, der prægede den store rokade henover sommerferien, hvor hele den politiske ledelse - bortset fra formanden selvfølgelig – pludselig blev udskiftet.

Det var heller ikke just åbenhed, der prægede den store rokade henover sommerferien, hvor hele den politiske ledelse - bortset fra formanden selvfølgelig – pludselig blev udskiftet. Ud med Josephine Fock og Rasmus Nordqvist – ind med René Gade og Caroline Magdalena Maier. En rokade, der ifølge Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion netop var udtryk for en ulmende utilfredshed mod partiets ledelse.

Dertil har også Alternativets pressechef på Christiansborg, Magnus Harald Haslebo, kastet håndklædet i ringen og meldt sin afgang. Højst besynderligt kommer annonceringen midt under kommunalvalgkampen. På sladderbørsen florerer et rygte om, at han dels blev presset ud allerede i sommer (sammen med den daværende politiske ledelse) og dels, at han er blevet lovet et job på Københavns Rådhus, hvis det skulle lykkes partiets spidskandidat Niko Grünfeldt (som han i øvrigt også er kredsformand for) at erobre en borgmesterpost.

Samtidig har den nuværende Ph.d. studerende og udenrigspolitisk rådgiver for Alternativet, Leila Stockmarr, indtaget en nyoprettet stilling som politisk chef for Alternativet på Christiansborg. Og den nuværende sekretariatschef på Christiansborg, Mikkel Nørskov Kjær, træder også tilbage og bliver i stedet personlig rådgiver for Uffe Elbæk, som han tidligere har været kampagneleder for. Dermed bliver Alternativets interne boyband bestående af blandt andre Magnus Harald Haslebo og Mikkel Nørskov Kjær opløst, som de selv skriver på Facebook.

Endelig tilsiger Uffe Elbæks eget varsel om sin afgang som partiformand, at der kan være kød på antagelserne om massive interne magtkampe i Alternativet. Også magtkampe, hvor Elbæk næppe har trukket det længste strå.

[read-also]

Alternativet: ”Vores handlinger skal være med til at vise vejen”
Jeg er flere gange blevet skældt ud for at skrive for meget og for kritisk om Alternativet. Men når jeg og andre igen-igen retter fokus på Alternativet, så er det grundlæggende fordi partiet selv beder om det. I partiets partiprogram står det klart, at man vil starte ved sig selv:  ”I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra.”

I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra

Samtidig har Alternativet netop slået sig op på at ville levere en helt ny partikultur, hvorfor de også må forvente at blive målt på denne. Alternativets hovedbestyrelse fastslog for nylig – i forbindelse med sagen om modtagelse af støtte via skattely - at man ville måles på sine handlinger. Det fremgik direkte af referatet fra Alternativets Hovedbestyrelse, som er online tilgængeligt:

Kilde: Referat fra Alternativets hovedbestyrelsesmøde 28. September 2017

Når Uffe Elbæk forsøger at smyge sig udenom og tale forventningerne til Alternativet ned: ”Der er nogen, som skaber en illusion om, at vi skulle være specielt hellige eller renskurede eller perfekte”, så strider det - i min optik - imod partiets egne grundlæggende principper.

Hykleri, manglende respekt og illusioner
Hvis Alternativet skal være og blive det forbillede for en ny politisk kultur, som så mange af os kan se, at der er behov for, så kræver det, at man kan tage kritikken, omfavner ansvaret og praktiserer den, som man prædiker.

Derfor undre det mig også til stadighed, at Uffe Elbæk fralægger sig ansvaret i eksempelvis sagen om skattely, forholder sig tavst om intern kritik og gemmer sig bag organisationen, når problemerne spidser til

Derfor undre det mig også til stadighed, at Uffe Elbæk fralægger sig ansvaret i eksempelvis sagen om skattely, forholder sig tavst om intern kritik og gemmer sig bag organisationen, når problemerne spidser til. Da Jyllands-Posten spurgte Uffe Elbæk til de kritiske røster i baglandet gjorde han kort proces: ”Det ligger hos hovedbestyrelsen. Jeg er politisk leder.”

Værsgo til en yngre og politisk uprøvet fyr fra Uffe Elbæks inderkreds ved navn Nilas Bay-Foged, som siden januar i år har været overladt med det organisatoriske ansvar for Alternativet. Den nyvalgte forperson for Alternativet har været med Uffe Elbæk siden tiden i Radikale Venstre og var blandt andet frivillig på Elbæks valgkamp ”Et andet skema” i 2011.

Fra Alternativets storsponsor og nu ekskluderede kommunalvalgkandidat i Odense, Rolf Jackson, gik kritikken netop på sammenhængen mellem handling og værdier: “Min centrale interne kritik af ledelsen har hovedsageligt været for hykleri og manglende respekt for vedtægterne. Helt centralt for mig er integritet: At vi gør, som vi siger”

Den burde gøre nas og være et vidnesbyrd på, at Alternativet i dag er meget langt fra de ambitioner og drømme, som startede det hele.

I realiteten bliver de vigtigste dele af den politiske dagsorden sat helt andre steder. Det er en illusion, jeg ikke længere har lyst til at være med til at reproducere .

Og for at slutte, hvor jeg startede, med det afskedsbrev, som tidligere kommunalpolitiker Stine Bardenleben Helles sendte til Alternativets top, så er det ikke kun den politiske linje, men også processen omkring borgerinddragelse, som hun anfægter: ”Det er min oplevelse, at hele processen (omkring politiske laboratorier og borgerinddragelse, red.) reelt primært tjener til at legitimere partiets selv-branding som en borgerdreven og folkelig bevægelse. I realiteten bliver de vigtigste dele af den politiske dagsorden sat helt andre steder. Det er en illusion, jeg ikke længere har lyst til at være med til at reproducere .”

Jeg er på ingen måde i tvivl om, at vi har brug for ny kultur i dansk politik med større åbenhed og en mere alternativ tilgang. Men det bliver svære og svære at se, at Alternativet reelt set skulle være det alternativ.

Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio