Efterårsferien banker snart på døren og i takt med at bladene falder af træerne, og Covid-19 reducerer mængden af sammenkomster, opstår gode muligheder for at gå i hi med litteraturen.

Forfatter Linda Karen Prahl J., der tidligere på året debuterede med bogen ”Stabilgrus”, anbefaler i den forbindelse seks forrygende bøger, der fælles for dem alle er optaget af menneskets plads i verden.
 

Bog #1: "DET HUL AF LYS - 17 verdensmål i ord og billeder"

Der er meget på spil, når man sætter sig for at udgive en antologi, hvor forfattere og billedkunstnere skal fortolke FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Dette lykkedes imidlertid til fulde i ”DET HUL AF LYS”, hvorfor denne antologi er særdeles læseværdig.

Antologien er et godt eksempel på, hvordan kunst på tværs kan gribe ind og gøre en forskel, både for den enkelte læser, men også med et langt større formål for øje. Tag bare at alle indtægter fra bogen går til De Uledsagedes Rejsehold.

I en vekselvirkning mellem linoleumstryk, poesi, noveller, digte, collager mm, giver antologiens tekster og visuelle udtryk læseren en mulighed. En mulighed for, uden løftede pegefingre at tage stilling til og reflektere over den verden, vi alle bidrager til på godt og ondt.

Bogen er ikke bare en interessant bevægelse i genrer og kunstneriske udtryk, men formår også med Laugesens digt til slut at forene og skabe et samlet hele.

Mine favoritter er helt klart Klahns absurde og selvironiske fortolkning af Kvalitetsuddannelse, Puk Qvortrups humoristiske og tankevækkende fortolkning af Rent Vand og Sanitet, og mens Mads Mygind med sine morfindigte vender det 3. Verdensmål, Sundhed og trivsel, på hovedet, leger Louise Juhl Dalsgaard med sprogets kontraster i fortolkningen af verdensmålet Stop Sult. Sådan kunne jeg blive ved. En bog, der bare må læses! 

Diverse: ”Det Hul af Lys”. 187 sider. Forlaget Silkefyret i samarbejde med Godsbanen og Aarhus Litteraturcenter, 2020

 

Bog #2, #3 og #4: Mikael Josephsen, trilogi: "KNÆK", "Jeg er farmor" og "Jubelidiot"

Det er ganske utaknemmeligt med så få ord at skulle udtrykke, hvor glad jeg er for Josephsens misbrugstrilogi, som i store træk handler om fald og genrejsning. Ikke desto mindre anbefaler jeg alle tre digtsamlinger til efterårslæsningen.

Josephsen skriver med en kunstnerisk intensitet og med lige dele kærlig og morbid humor vækker han os gennem digtene fra de forestillinger, vi måtte have om psykisk sygdom og afhængighed.

Vi bliver inviteret ind i livet på kanten af samfundet, men også på kanten af jeg’et. Her er noget værd at forstå, at vi som mennesker er i verden på forskellige vilkår. Her må vi lytte og forholde os. ‘Det er som om jeg er blevet revet ned / og hele tiden sættes medicinen op’ Sproget er mættet af kontrastfulde sansninger i alle tre bøger.

Hvor der i KNÆK er håbløshed og en søgen efter befrielsen fra sig selv under indlæggelsen på Psykiatrisk Afdeling, er der i Jeg er Farmor et holdepunkt i form af farmoren og et forsøg på at forstå sig selv gennem ophavet, mens der i Jubelidiot ses et håb og drømmen om at komme igen. Misbrugstrilogien er en nødvendig konfrontation og er absolut læseværdig dansk litteratur.

Mikael Josephsen: ”KNÆK.” 80 sider. Gyldendal, 2016 // Mikael Josephsen: ”Jeg er farmor”. 78 sider. Forlaget Arebesk, 2018 // Mikael Josephsen: ”Jubelidiot”. 60 sider. Forlaget Arebesk, 2019

 

Bog #5: Linn Strømsborg: "ALDRIG ALDRIG ALDRIG"

‘At få børn er at acceptere yderpunkterne, at lade sig strække til bristepunktet i begge ender. Ikke at få børn er at vælge noget andet. Men jeg har mine egne yderpunkter - i mit liv. Jeg vil være her’.

Hovedpersonen i 'Aldrig Aldrig Aldrig' havde en aftale med kæresten Philip om, at de ikke skulle have børn. Indtil Philip ombestemmer sig. Mens hovedpersonens omverden forandrer sig i takt med at vennerne får børn og Philip går, bliver hun stående i sin beslutning.

Norske Strømsborg bryder og bekræfter på én gang tabuet om frivillig barnløshed og hovedpersonen bliver et stærkt billede på, hvordan dette fravalg opleves. Romanen er et slags manifest for retten til at være menneske på ens egne betingelser, retten til at træffe frie valg og ikke lade samfundets normer diktere privatlivet.

Strømsborg skriver i et letlæseligt sprog, som er særligt stærkt på siderne med få ord og korte passager. Det er i det hele taget romanens fornemmeste kunst, at jeg som læser får serveret et spejl og må tage stilling til, hvorfor tilvalget af børn i dag er det mest altoverskyggende og naturlige livsvalg for de fleste.

Linn Strømsborg: Turbine Forlaget, 276 sider. 2020. På dansk ved Karen Fastrup

 

Bog #6: Naiha Khiljee: "Kære Søster"

Her er en digtsamling, som ikke kun er et vigtigt bidrag til litteraturen og debatten om emner som ligestilling, køn og minoriteter, men også er et veludført poetisk værk i tiden.

I digtet ‘Farveblind’ udfordrer Khiljee storbyens åbensindede og mangfoldige segment, når hun skriver ‘De køber altid natmad fra “deres gode kammerat”, Ali / De ved ikke hvad Ali hedder til efternavn, men /”han er skam en god gut”.

Der er en ironisk tone i sproget og tempoet er højt, hvilket giver digtene gennemslagskraft. I det hele taget udfordrer Khiljee læseren med sine betragtninger af samfundet - og samfundets betragtninger af hende. Der er en ungdommelig sårbarhed og tapper rodløshed i digtene, som giver dybde til humoren.

Jeg vil som regel altid anbefale at læse en bog før man begiver sig ud i lydbøger, men fordi Khiljee har en særegen rytmisk oplæsning som spoken word-kunstner, fortjener både tekst og læser denne dimension. Her får man vreden, energien og humoren med.

Naiha Khiljee: ”Kære Søster.” 80 sider. Lindhardt & Ringhof, 2020