Annonce

Klimarapport advarer om stigende vandstand og DF-top kendte ikke til konference

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at FN’s nye klimarapport får politikerne op i det røde felt, at DF-toppen ikke kendte til, at de deltog i Morten Messerschmidts EU-konference, og at sygeplejerskerne nu bliver inviteret på dialogkaffe. Og så vil Christiania nu stoppe hashhandlen.

Tak fordi du læser med.

Politikere reagerer på ny klimarapport: “Shit, vi har travlt”.

Klart behov for klimahandling.

Sådan lyder konklusionen hos de danske politikere efter, at FNs klimapanel mandag offentliggjorde deres sjette hovedrapport om klimaforandringerne.

Det skriver Jyllands-Posten.

Rapporten beskriver blandt andet, hvordan en temperaturstigning på 2 grader allerede kan ske i 2040 målt op imod den førindustrielle periode fra 1850-1900, såfremt vi ikke lykkes med at bremse udledningen af CO2.

Det får Alternativet, som i høj grad har slået sig op på at være Danmarks klimaparti, til at kræve handling fremfor tomme ord fra partiets kollegaer på Christiansborg.

“Havene kan stige op til 5 meter! Klodens regeringer handler alt for langsomt – og det får politikerne at vide i tydelige gloser! I Danmark har Alternativet fået gennemtrumfet en af verdens mest ambitiøse klimalove, men vi skal videre.”

placeholder

Også hos SF og Radikale Venstre, der begge udgør regeringens støttepartier, er der utålmodighed.

SFs klimaordfører Rasmus Nordqvist laver en direkte kobling til de igangværende forhandlinger om en grøn omstilling af landbruget, som gik i stå før sommer, og som han  mener, snart skal nå frem til en aftale.

Folketingsvalget 2019 blev af mange anset som et klimavalg, hvor unge bragte dagsordenen frem. Et af de ungdomspartier, der var med fremme i kampen for et mål om at reducere drivhusgasserne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, er regeringens ungdomsparti, Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU).

Her kalder formanden, Frederik Vad, rapporten for “skrækindjagende”.

“Vilde klimanyheder i disse dage. FN-panelets rapport i dag er tankevækkende. Historierne om Golfstrømmen er skrækindjagende. Vi bliver nødt til at sætte turbo på omstillingen herhjemme, og presset på de største lande skal intensiveres. Shit, vi har travlt.”

placeholder

Læs hele historien her.

 

DF-top kendte ikke til Messerschmidts konference

Der blev ikke afholdt en særskilt EU-konference som en del af Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015.

Så klart lød det mandag fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, under en afhøring i sagen mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, der er tiltalt for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

Det skriver TV2.

 “Jeg havde ikke en Meld-konference på tapetet de tre dage. Det havde jeg ikke,” sagde Peter Skaarup, der var ansvarlig for Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015.

Udsagnet fra Peter Skaarup er interessant, fordi Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti i 2015 fik bevilliget 98.325 kroner i støtte fra EU-partisammenslutningen MELD til afholdelse af en EU-konference i Skagen.

Men i den igangværende sag er Morten Messerschmidt tiltalt for svindel med EU-midler, fordi konferencen ifølge anklagen ikke blev afholdt.

Morten Messerschmidt selv erkendte i sidste uge, at der ikke blev afholdt en særskilt EU-konference, men han sagde til sit forsvar, at det var et fælles arrangement med Dansk Folkeparti med meget EU-indhold, og at støtten derfor ifølge ham var udbetalt helt berettiget.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, afviste også, at der skulle være tale om noget særskilt punkt eller program, der skulle udgøre et EU-arrangement:

“Hvornår noget er et Meld-arrangement eller ej, det er en anden diskussion, som jeg ikke skal gøre mig klog på. Jeg deltager i et møde, der har EU-emner på dagsordenen. Det er der altid i vores parti, og vores folk i EU er jo meget engagerede. Men om det kvalificerer sig som EU-konference, det må klogere folk end mig svare på.”

Læs hele historien her.

 

Danske Regioner inviterer Dansk Sygeplejeråd på dialogkaffe efter flere ugers konflikt

Danske Regioner gør nu et forsøg på at genoptage den dialog med Dansk Sygeplejeråd (DSR), som har været sat på en kølig pause, siden sygeplejerskerne 19. juni indledte deres strejke i kampen for højere lønninger.

Det skriver Altinget.

Der er tale om “et gensidigt orienteringsmøde”, hvor Danske Regioner håber at blive klogere på, hvad det præcis er, sygeplejeskerne ønsker, efter at medlemmerne af DSR to gange har stemt nej til en aftale.

“Der er ikke tale om en forhandling – der er tale om et møde, hvor vi kan lytte til hinanden og forhåbentlig blive klogere på, om der kan findes en realistisk vej videre ved overenskomstbordet,” udtaler Anders Kühnau (S), der er chefforhandler for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

DSR-formand Grete Christensen udtalte i sidste uge til Altinget, at det i sygeplejeskernes øjne er arbejdsgiversiden, herunder Danske Regioner, og politikerne, der bør tage initiativ til at genoptage dialogen mellem parterne.

“Vi har den opfattelse, at det er os, der har spillet bolden hen på deres banehalvdel ved at lave strejken. Det er dem, der bør komme med et bud på, hvordan vi kan få sygeplejerskerne tilbage til arbejdet,” lød det fredag fra Grete Christensen.

Danske Regioner oplyser, at invitationen netop er sendt afsted, og at man derfor fortsat afventer et svar fra DSR. Ifølge chefforhandler Anders Kühnau har begge parter et ansvar for at bringe konflikten til ophør.

Læs hele historien her.

 

Skolestart vil få smitten til at stige, siger Brostrøm

Sommerferien er slut, og et nyt skoleår venter forude.

Det samme gør øgede smittetal, når flere vender tilbage til skoler og arbejdspladser.

Det skriver TV2.

“Der er ingen tvivl om, at smitten vil stige i det danske samfund. Dels fordi vi åbner institutioner og arbejdspladser, dels fordi der vil være ændringer i kontaktmønsteret, når vi vender hjem fra ferie,” siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Alligevel bliver det til lempede retningslinjer i forbindelse med smitteudbrud.

Fredag sendte Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer ud. Det betyder blandt andet, at skolerne ikke står over for at skulle lukke, selvom der kommer mindre smitteudbrud.

Og det skyldes, at Danmark står et godt sted i forhold til vaccination.

“Vi accepterer højere smitte nu. Det gør vi først og fremmest, fordi vi har en tordnende høj vaccinedækning i Danmark og særligt blandt de ældre og sårbare, som er i risiko for at blive alvorligt syge,” siger han.

Læs hele historien her.

 

Christiania i skelsættende opgør med hashhandel: “Vi siger stop nu”

Christianias hashmarked er kendt verden over. Men nu skal handlen med hash i fristaden være slut, hvis det står til 100 navngivne christianitter.

Det skriver Berlingske

Hashhandlen er nemlig “løbet løbsk«”, og christianitternes mål er derfor nu at få den “fredelige, kreative og sprudlende fristad tilbage”, skriver de lokale beboere i “Ugespejlet”, der er Christianias ugentlige avis.

Under sloganet “nok er nok” indkalder christianitterne til møde for at tage et endeligt opgør med den ulovlige handel og smide pusherne på porten.

“Det har vist sig umuligt for aktørerne på markedet at følge reglerne, og for nogle uger siden kulminerede det i et koldblodigt mord. Derfor siger vi stop nu,” lyder det.

Baggrunden er, at en 22-årig mand en nat i sidste måned blev skudt og dræbt ved indgangen til Pusher Street. Samtidigt blev en anden mand ramt af skud. Drabet er endnu ikke opklaret, og det vides ikke, om det var bande- eller narkorelateret.

Hos Københavns Politi ser man positivt på udmeldingen fra christianitterne, der kommer oven på flere måneders voldelige hændelser og oprustning fra banderne.

“Vi har i den seneste tid set flere voldshandlinger fra grupperingernes side i specielt Pusher Street. Vi har skulle håndtere drab og voldelige overfald og har i den forlængelse beslaglagt en del knive og slagvåben. Tidligere, når vi gjorde det, var det ofte kunderne, der var i besiddelse af det. Nu har vi fundet dem i tilknytning til salgsstederne,” lyder det fra Tommy Laursen, der er politiinspektør ved Københavns Politi.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

FN’s nye klimarapport kommer på det rigtige tidspunkt.

OL er slut for denne gang.
Store dele af Midteuropa står under vand.
Skovbrandene truer lokalbefolkning og turister i Grækenland og USA.

Tant og fjas er slut. Hverdagen og alvoren banker på døren.

Medierne og rapporten begår dog en stor fejl!

Målgruppen er alverdens politikere.

Og dog er det du og jeg der skaber Maersk-skibenes rekordindtjening på trods af corona og lukkede grænser.

Du og jeg forbruger løs som aldrig før. CO2 i Kina og transporten med containerne med CO2 udslip hele vejen fra producent til forbruger.
Og nye boliger skyder op i de danske storbyer. Der er fuld fart på byggesektoren.

Og alligevel taler SF kun om dansk landbrug.

Den dag klimaet bliver et personligt problem for den enkelte, sker der måske noget.
Den dag du og jeg overvejer vores gøren og laden. Hver time. Hver dag. Hver uge. Hver måned. Hvert år!

Der er nok at gribe fat i!

Men intet har med dansk landbrug at gøre!

SF har talt om dansk landbrug i 15 år.

Intet om hvad der kan forventes af den enkelte unge. Time for time.

Skal jeg studere i København? Hvad er CO2 udslippet sammenlignet med Holstebro?
Skal jeg bygge nyt hus? Eller nøjes med en fra alle de tomme huse der ligger ude på landet?
Skal jeg flytte til udlandet? Eller blive i Thisted?
Skal jeg cykle eller købe en lille bil?

Tusinder af spørgsmål!

Men intet har med dansk landbrug at gøre!

Dansk landbrug er afhængig af forbrugernes ønsker!

Og dem bestemmer du og jeg!

Vil du have ærter eller svinekød?
Vil du have kylling eller oksekød?

Du og jeg bestemmer alt!

Landbruget er totalt afhængig af forbrugeren - du og jeg.

Når SF altid blot taler om landbruget i stedet fir sagens kerne skyldes det formodentligt at SF ikke tør stille de nødvendige krav til ungdommen.

Ikke fortælle ungdommen hvad fremtiden bringer!

Det bliver trist!

Ingen udenlandsrejser. Ingen drukture til Bulgarien. Ingen dykkerture til Thailand. Ingen skirejser til Alperne.

CO2 aftrykket på disse aktiviteter er 100 gange højere end 10 danske mælkekøer.

I år 1900 blev Danmark efterhånden et godt land at leve i, fordi andelsbevægelsen havde fået mælkeproduktionen op, så arbejdernes børn i byerne kunne få daglige forsyninger af frisk mælk. Sundhedstilstanden hos børn røg i vejret.

I dag kender ingen SFere landets grundlæggende historie.

I 1960erne havde danske lønmodtagere fået så god en levestandard, at Tjæreborgpræsten begyndte at sende danske industriarbejdere på sommerferie primært på Mallorca.

En gevinst der med årene forøgede CO2 udslippet dramatisk, hvorimod dansk landbrug fik mælkeydelsen per foderenhed sat kraftigt i vejret.

Mælken blev endda så billig at i 1970erne kunne selv de fattigste industriarbejdere hver andet år tage på charterrejse.

Dansk landbrug er kernen i vores rigdom.

Men nu saver SF grenen over som hele rigdommen og velfærden hænger på.

Når klimaforandringerne for alvor rammer verden, bliver madforsyningerne nationale, regionale og lokale.

At fjerne dansk landbrug bliver en katastrofe inden for 50 år.

Nordmændene er heldigvis klogere. De lærte under anden verdenskrig at uden selvforsyning sulter befolkningen.

Den nye rapport fra FN er så negativ, at dansk egenforsyning af fødevarer bliver et must allerede i 2040.

Transportsektoren vil blive så hårdt ramt, når alverdens lande endelig ser klimaproblemerne i øjnene, så selvforsyning af landbrugsvarer bliver en nødvendighed.

Når regnskyllene og skovbrandene og tørker for alvor ødelægger landbrugsproduktionen i Europa og USA, er der kun en regel der tæller.

Alles kamp mod alle!

Som i 1850erne hvor dansk landbrug fandt sine egne ben at stå på. Sammenhold!

Det SF ønsker er splittelse!

Og det er tiden alt for kostbar til. Læs selv rapporten!

Tiden er til dansk sammenhold! Også med dansk landbrug!

Ellers melder sulten og kolossale fødevareprisstigninger sig.

Valget er dit og mit!

Om du er ung eller gammel!

Virkeligheden har for længst overhalet Greta Thunberg!

“How dare you!?”

Handler ikke om præsidenter, statsministre eller politikere!

Det handler om dig!

Hvordan du bruger dine penge? Din tid? Din viden?

Klimaet er ligeglad!

Klimaet er menneskeskabt!

Det står i rapporten!

Altså kan du skabe det klima du vil?

Med dine penge. Med din tid. Med din viden.

Aldrig har så mange mennesker haft så stor magt.

En procent af jordens befolkning ejer 50 % af jordens ressourcer og penge.

Det bliver spændende!

Stormen på Capitol var en storm i et glas vand!

Nu venter det det i virkeligheden handler om?

Hvad vil du?

Rejse på charter? Eller redde dansk landbrug?

Rapporten fortæller at der er ikke klimamæssigt råd til begge!

Mad på bordet! Eller sjov så længe vi lever!

I Tyskland stormer de grønne frem!

Men ansvaret kan ingen lægge på politikerne!

Ansvaret er dit valg!

Hver en time som du lever!

For ung som gammel!

Så har FN igen fremlagt en klimarapport hvor det fremgår at klimaforandringer og temperaturstigninger er menneskeskabte. Der ses helt bort fra vulkanudbrud og "naturbrande" som vel også har en indvirkning på klimaet.
Forslag til hvordan vi skal undgå klimaændringer og temperaturstigning er der ikke mange af ud over vi skal begrænse udledning af CO2, men hvis klimaforandringerne er menneskeskabte, hvorfor nævnes så ikke at en begrænsning af befolkningstilvæksten vil være en del af løsningen? eller er det et "fyord".
I 1950 udgjorde jordens befolkning ca. 2,5 milliarder som nu er tredoblet til ca. 7,8 milliarder som man forventer vil stige til ca. 10 milliarder i 2050. Det må man nødvendigvis stoppe, ellers bliver vores klode overbefolket. Det må ved hjælp af prævention og "naturlig afgang, død" være muligt at begrænse jordens befolkning til ca. 4 milliarder i år 2100.
En begrænsning af CO2 udslip kan også ske ved at nedlægge våbenindustrien og afskaffe militæret hvilket vil medføre at de ødelæggende krige vil stoppe til gavn for både mennesker, klima og miljø.