Kloge hoveder og kloge hænder er ikke hinandens modsætninger

Det er HK’erne et godt bevis på, skriver HK-formand Anja C. Jensen
Foto: HK Privat
Anja C. Jensen, forbundsformand, HK
”Erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere.”

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Jeg er fuldstændig enig. Det er som sød musik i mine ører.

For vi ved, at Danmark i den grad kommer til at mangle dygtige faglærte. Indenfor nogle fag mangler vi dem allerede nu. Og erhvervsuddannelserne gør præcis det, de skal. Præcis, det, der er brug for. De uddanner unge mennesker direkte til et fag og for det meste også til et job.

Men hov! Midt i begejstringen over, at statsministeren udtrykte sig så klart, var der alligevel en mislyd. For Mette Frederiksens beskrivelse af, hvem, der vælger den ene og den anden vej gennem uddannelsessystemet lød sådan her:

”En elev er skrap til ord og tal. En anden er dygtig med sine hænder. Bygge. Forme. Være kreativ. Det første er ikke finere end det andet. Det er heller ikke vigtigere for samfundet.”

Ikke en udvidet 10. klasse

Jeg skal være den første til at stille mig op på en ølkasse og holde brandtale om, at det ene ikke er finere end det andet. Eller vigtigere for samfundet.

Et eksotisk undervandsdyr, som er alt for svært at forstå og beskrive

Og jeg undres til stadighed over, at gymnasium og universitet altid er det første, som politikere, journalister og mange meningsdannere tænker på, når der bliver talt om ungdoms- eller videregående uddannelser.

De behandler fortsat de erhvervsrettede uddannelser som et eksotisk undervandsdyr, som er alt for svært at forstå og beskrive.

Eller værre endnu: Tror, at erhvervsuddannelserne bare er en form for udvidet 10. klasse.

Det gør Mette Frederiksen ikke - og tak for det. Men hun laver for mig at se en modsætning, der vil være falsk for de fleste.

For det at være ’boglig’ er ikke en modsætning til at være god med hænderne. Og det at være klog handler altså ikke om at kunne analysere digte eller skrive kildekritiske værker om skomoden ved hoffet i 1700-tallets Frankrig.

Hinandens forudsætninger

At være klog handler om rigtig mange ting. F.eks. om at kunne lære nyt, skabe overblik, forstå en opgave – og løse den.

Det kloge hoved udelukker ikke de kloge hænder – eller omvendt. De er faktisk hinandens forudsætninger. Det ved jeg, at mange tømrere, mekanikere, elektrikere, sygeplejersker og SOSU'er kan tale med om. Nå, ja: Og HK’ere.

At være ’boglig’ handler i højere grad om, hvordan man lærer bedst – og ikke så meget om intelligens. Og sidst jeg tjekkede, var de altså heller ikke holdt op med at bruge bøger på erhvervsuddannelserne.

Den store forskel er bare, at der er en større og langt bedre vekselvirkning mellem traditionel undervisning og praktiske fag.

Hvis vi vil have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, skal vi som det første fjerne den falske formodning om, at det er noget man vælger, fordi man ikke er klog nok. Tværtimod!

Vi – meningsdannere, vejledere, forældre - skal blive langt bedre til at tale uddannelserne op, vi skal sikre nogle gode rammer for de unge, der vælger dem, og så skal vi bruge langt mindre tid på at tale om varme, kolde, kloge, dygtige kropsdele og fokusere mere på det hele menneske.

Anja Camilla Jensen er forbundsformand for fagforbundet HK.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Dansk studie: Især veluddannede kvinder søger hjælp til senfølger af covid-19.

Skyldes det mon de kloge hoveder er mere udsatte end det kloge hænder? Eller skyldes det de kloge hoveder bliver taget alvorlige, mens de kloge hænder overlades til sig selv, da den slags skavanker her anses som et livsvilkår af sundhedsvæsenet?

Fakta er i hvert fald, at ressourcestærke får hjælp, mens dem der virkelig har behov efterlades i stikken til egen skæbne.

Annonce