Et notat fra Skattestyrelsen viser således, at alene i det seneste årti har en tredjedel flere benyttet sig af befordringsfradraget, også kendt som kørselsfradraget, i forbindelse med transport til og fra arbejdspladsen.  

Hvor 860.000 borgere i 2010 fik kørselsfradrag for 12,6 milliarder kroner, var antallet i 2019 steget til 1,2 millioner med det resultat, at udgiften for statskassen nu løb op i 19,5 milliarder kroner. Eller med ord benyttede 35 procent flere sig af det særlige fradrag ved årtiets udgang.  I 2019 fik danskerne i gennemsnit 17.000 kroner i fradrag.

Trods de øgede udgifter for statskassen er skatteminister Morten Bødskov (S) dog tilfreds med udviklingen.

Villige til at bosætte sig længere fra arbejdspladsen

 

"Den stigende anvendelse af befordringsfradraget tyder på, at lønmodtagerne er villige til at bosætte sig længere fra arbejdspladsen,” siger Morten Bødskov til Netavisen Pio.

”Det er godt, at befordringsfradraget på denne måde understøtter mobiliteten på arbejdsmarkedet og bosættelsen uden for de store byer.”

Sjællænderne fører an

Muligheden for at få skattefradrag for udgifter til transport, som blev indført i 1959 for netop at øge arbejdskraftens mobilitet, kan bruges, hvis man sammenlagt har mere end 24 kilometer til og fra arbejde. Kørselsfradraget, som vi kender det i dag, blev indført i 1985.

Ifølge Skattestyrelsens notat benytter borgerne i Region Sjælland sig mest af kørselsfradraget.

I Region Sjælland modtog mere end 200.000 ud af i alt 735.000 skattepligtige borgere kørselsfradrag for 4,5 milliarder kroner. Hvilket svarer til, at borgerne i gennemsnit fik 22.000 kroner i kørselsfradrag i 2019. I top ligger Vordingborg Kommune, hvor gennemsnittet helt præcist var på 27.878 kroner per borger.

Omvendt er andelen af borgere i Region Hovedstaden, som benytter kørselsfradraget, markant lavere. Her benyttede knap hver femte borger sig af muligheden i 2019. Hvilket svarer til, at 317.000 borgere i Region Hovedstaden fik 4,1 milliarder kroner i kørselsfradrag og i gennemsnit fradrag for 13.000 kroner.

Miljøomkostningen

Problemet med befordringsfradraget i forhold til klimaet er, at det medfører ekstra kørte kilometer. Og dermed ekstra afbrænding af benzin og diesel og dermed ekstra CO2 udledning.

”Der er brug for en grundlæggende reform af kørselsfradraget,” siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, til Netavisen Pio.

Rådet for Grøn Omstilling, som tidligere hed Det Økologiske Råd, foreslår, de mange støttekroner i stedet målrettes til grøn transport og til støtte i de tyndt befolkede områder, hvor der er langt mellem arbejdspladserne.

Vi bruger penge på at øge klimabelastningen

”I dag bruger vi milliarder til at støtte, at folk bosætter sig længere fra deres arbejde, og en ganske betydelig del af disse penge går ikke til en ufaglært i Vestjylland," siger Jeppe Juul.

"De går til folk fra Nordsjælland, der pendler til København. Det betyder reelt, at vi bruger penge på at øge klimabelastningen fra transport. Det er svært at ændre, og det vil tage tid. Men der bør nedsættes en Kommission til at gennemanalysere befordringsfradraget og gøre det grønt.”

Modstand i Megafon

Kritikken har da også tidligere fået flere partier på Christiansborg til at overveje en ændring af kørselsfradraget, så man får mere i fradrag, hvis man fravælger benzin- eller dieselbilerne og kører mere klimavenligt.

I 2019 viste en Megafon måling foretaget for TV 2, at 71 procent af danskerne er imod en ren afskaffelse af befordringsfradraget. Kun otte procent mener, at befordringsfradraget helt bør afskaffes på grund af klimaet.

Til gengæld er danskerne mere åbne over for, at størrelsen på befordringsfradraget bør afhænge af klimabelastningen, så man for eksempel får mere for at køre i el-bil end i dieselbil. 45 procent af danskerne er klar til denne ændring, mens 36 procent siger nej.

Bilister er glade for fradrag

Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM, understreger dog, at kritikken af, at kørselsfradraget øger klimabelastningen er ”lidt mere kompliceret" og fremhæver, at fradraget giver danskere mulighed for at kunne bosætte sig uden for de større byer.

”Reelt er det vel det meste økonomiske aktivitet, der indebærer fossil fysisk energi, som øger klimabelastningen,” siger Torben Lund Kudsk til Netavisen Pio.

”Det er også vigtigt at huske, at befordringsfradraget er ikke bundet til at køre i bil. Man får samme sats, selv om man tager kollektiv trafik, cykler eller kører med en kollega.”

Afdelingschefen henviser samtidig til, at kørselsfradraget netto ”kun” udgør godt 50 øre per kørte kilometer. Og det typisk koster mellem tre og fire kroner per kilometer at køre i bil, hvilket trods alt gør fradraget til et begrænset tilskud i den sammenhæng.

Nogle af verdens højeste bilafgifter

 

”Når det er så dyrt at køre i bil, handler det om, at vi har nogle af verdens højeste bilafgifter og som Eldrup-kommissionen detaljeret afdækkede, er bilafgifter i dag langt højere end de såkaldte eksternaliteter - herunder klimabelastningen - og derfor har bilister allerede mere end betalt for deres klimapåvirkning,” siger Torben Lund Kudsk.

”Befordringsfradraget kan ses som en lille kompensation for overbeskatningen, når kørslen sker for at komme på arbejde.”