Kristelig Arbejdsgiverforening raser: Urimeligt at tvinge folk til at medfinansiere 3F over skatten

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Arbejdsgiverforening raser: Urimeligt at tvinge folk til at medfinansiere 3F over skatten

Direktør i KA, Karsten Høgild, kalder 15 millioner kroner til fagbevægelsen for statsstøtte. ”Det er dybt kontroversielt”

Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA
Billedtekst

Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Arbejdsgiverforeningen KA

Direktør for Kristelig Arbejdsgiverforening - Arbejdsgiverforeningen KA - Karsten Høgild, raser over en ny aftale mellem regeringen og fagbevægelsen, som sender 15 millioner i retning af sidstnævnte til at udvikle den danske model.

Det gør han i et debatindlæg i erhvervsmediet MarketConnect fredag.

"Det er dybt kontroversielt, at lønmodtagere, der har meldt sig ud af 3F, fremover skal tvinges til at medfinansiere selvsamme 3F over skattebilletten," skriver Karsten Høgild blandt andet.

Netavisen Pio kontakter Karsten Høgild med et par opfølgende spørgsmål:

Er det mere kontroversielt end, at man også får skattefradrag for sit medlemskab af en fagforening og A-kasse? 

Virksomheder har også et skattefradrag for medlemskab af en arbejdsgiverforening. Til forskel fra fagforeningsmedlemskabet, så er virksomhedernes medlemskab fuldt fradragsberettiget.

Er det ikke også statsstøtte? Hvorfor skal lønmodtagere tvinges til at medfinansiere arbejdsgiverforeningerne, inklusive Arbejdsgiverforeningen KA?

”Der er en verden til forskel på skattefradrag og statsstøtte, så det er at blande æbler og pærer at sammenligne de to ting. Skattefradrag betyder, at du beholder lidt mere af den løn, du selv har tjent, hvorimod statsstøtte er penge, som staten eller i dette tilfælde politikerne direkte vælger at give til udvalgte,” siger Karsten Høgild i et skriftligt svar til Netavisen Pio og fortsætter:

”Når der gives skattefradrag for medlemskab af fagforening eller arbejdsgiverforening, gælder det alle, at den enkelte lønmodtager eller virksomhed får fradrag for de omkostninger, der er forbundet med at gå på arbejde eller drive virksomhed. Statsstøtten i den konkrete sag er derimod målrettet bestemte private fagforeninger, som politikerne dermed favoriserer på bekostning af andre. Det er dybt urimeligt.”

Overenskomsternes legitimitet

Derudover skriver Karsten Høgild i debatindlægget hos MarketConnect:

"Skattekronerne skal altså gå til at håndhæve overenskomster, som lønmodtagerne flygter fra." 

Er det ikke nærmere regningen lønmodtagere flygter fra frem for overenskomsterne? Omkring 80 procent af danske lønmodtagere er overenskomstdækket.

Man melder sig jo ikke ud af overenskomsten, blot fordi man melder sig ud af en fagforening.

”Lønmodtagerne flygter fra de overenskomstbærende fagforeninger, og det svækker naturligvis overenskomsternes legitimitet i alvorlig grad. Man giver fagforbund ret til at aftale forholdene på virksomheder, hvor de har få eller slet ingen medlemmer. Det er dybt problematisk.”

”Når politikerne så tilmed vælger at yde statsstøtte til selvsamme fagforbund, så de i endnu højere grad får mulighed for at håndhæve overenskomster, der ikke er folkelig opbakning til, er det et kæmpe problem – ikke mindst i forhold til legitimiteten af den danske model.”

”Jeg synes, at fagbevægelsen i stedet for at gå økonomisk tiggergang hos politikerne, skulle bruge kræfterne på at gøre sig så relevant og nutidig, at lønmodtagerne frivilligt vælger at blive medlem.” 

Ud med Krifa, ind med Det Faglige Hus

“Kristelig Arbejdsgiverforening” - nu kaldet Arbejdsgiverforeningen KA - har eksisteret siden 1899.

Frem til 1931 hed organisationen Kristeligt Dansk Fællesforbund (KDF), hvor kristelige arbejdsgivere og kristelige lønmodtagere var organiseret i samme organisation.

På sin hjemmeside forklarer Kristelig Arbejdsgiverforening baggrunden for oprettelse af KDF således:

“Baggrunden for at stifte KDF var, at mange mennesker med et kristent livs- og menneskesyn ikke kunne forlige sig med at bekæmpe hinanden via lange og dyre konflikter. Derfor udtænkte man et alternativ til konfliktløsning: forhandling - mægling - voldgift.

Siden 1931 organiserede de kristelige lønmodtagere, der var mod brug af strejkevåbnet og andre faglige konfliktredskaber, sig i Kristelig Fagforening, som nu om dage blot kaldes Krifa. Mens de ligesindede arbejdsgivere organiserede sig i “Kristelig Arbejdsgiverforening”.

I september 2016 opsagde Kristelig Fagforening, Krifa, ganske opsigtsvækkende ‘discountoverenskomsten’ med Kristelig Arbejdsgiverforening.

Siden 2017 har Kristelig Arbejdsgiverforening i stedet slået sig sammen med den anden store gule fagforening, Det Faglige Hus, og indgået hovedoverenskomst med netop Det Faglige Hus.

 

De 15 millioner

Under OK24-forhandlingerne er parterne blevet enige om at oprette en udviklingsfond med 15 millioner kroner, som skal gå til udvikling af den danske aftalemodel.

Pengene fordeles mellem Forhandlingsfællesskabets medlemmer, som tæller 48 større og mindre fagforbund.

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.