Vi kører ikke på frihjul – vi tager derimod ansvar hver eneste dag

Niels Jespersen påpeger, at selve grundlaget for den danske model er overenskomster.

Det er jeg fuldstændig enig i. I Arbejdsgiverforeningen KA har vi overenskomst med Det Faglige Hus, og vores søsterorganisation KA Pleje har nu i 20 år haft overenskomst med FOA.

Jeg forstår derfor ikke, hvorfor Niels Jespersen kalder os nassere og ekskluderer os fra den danske model, når overenskomstarbejdet spiller en fuldstændig afgørende rolle for os.

Niels Jespersen vil formentlig, kan jeg næsten gætte mig til, hævde, at overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus ikke er ”en rigtig” overenskomst.

LO tabte med et brag

Men det er den, og det er ikke bare noget, jeg siger.

Tilbage i 2003 vurderede Arbejdsretten vores overenskomst i en sag, hvor det daværende LO beskyldte et KA-medlem for ikke at følge en kollektiv overenskomst, fordi LO ikke ville anerkende KA’s overenskomst.

På landbrugsområdet er vores overenskomst ligeledes blevet blåstemplet

LO tabte sagen med et brag. Dommen skærer ud i pap, at KA’s overenskomst består af det, der er almindeligt for en kollektiv overenskomst.

”Denne overenskomst indeholder bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der for så vidt ganske svarer til, hvad det er sædvanligt at medtage i kollektive overenskomster. Efter arbejdsretslovens ordlyd og forarbejder kan endvidere et gensidigt afkald på konfliktløsning ved arbejdsnedlæggelser ikke anses for afgørende for, om der foreligger en kollektiv overenskomst i arbejdsretslovens forstand,” står der i dommen, som blev afsagt i Arbejdsretten den 27. maj 2003.

Taxiloven

Det er ikke kun Arbejdsretten, der anerkender overenskomsten som gældende. Det gør Folketinget og myndighederne også.

Da politikerne i 2017 blev enige om en ny taxilov, blev vores overenskomst skrevet ind i lovgivningen som gældende på lige fod med de øvrige.

Det samme skete i forbindelse med godsloven for år tilbage. På landbrugsområdet er vores overenskomst ligeledes blevet blåstemplet.

Det frie valg styrker netop den danske model

Niels Jespersen og andre fra den traditionelle fagbevægelse har tit travlt med at beskylde KA for ikke at ville tage ansvar. Det er noget sludder.

Kendsgerningen er, at FH og 3F i mange sammenhænge gør alt, hvad de kan, for at holde KA udenfor – for eksempel på erhvervsuddannelserne, hvor vi meget gerne vil tage et langt større ansvar, men 3F spærrer vejen.

Modstandere af det frie valg

Niels Jespersen og den traditionelle fagbevægelse er indædte modstandere af lønmodtagernes ret til at kunne vælge fagforening. Det forstår jeg simpelthen ikke.

Det frie valg styrker netop den danske model, fordi de alternative fagforeninger i mange tilfælde evner at tiltrække og fastholde lønmodtagere, der ikke ønsker at være medlem af et traditionelt fagforbund.

Når medlemskartoteket skrumper, mister modellen sin legitimitet

Når vi taler om den danske model, er det vigtigste da ikke, hvilken fagforening man er medlem af – nej, de væsentlige er, at man er medlem af en fagforening.   

Niels Jespersen, den traditionelle fagbevægelse og alle vi andre, der er tilhængere af den danske model, bør i fællesskab udvikle og modernisere modellen, så den kan overleve på sigt.

Risikoen ved at tækkes de politiske vinde

Hvis fagbevægelsen fortsat insisterer på, at den danske model skal være en lukket fest for folk, der abonnerer 100 procent på 3F’s holdninger, så svækkes modellen i takt med, at fagbevægelsen taber medlemmer.

Når medlemskartoteket skrumper, mister modellen sin legitimitet, og det taber vi alle på.     

Det kunne være interessant at høre chefredaktørens bud på, hvordan fagbevægelsen skal sikre sin uafhængighed og integritet

Niels Jespersen mener, det er helt på sin plads, at skatteborgerne skal betale 15 millioner kroner i statsstøtte til den traditionelle fagbevægelse.

Jeg er helt uenig, og det kunne være interessant at høre chefredaktørens bud på, hvordan fagbevægelsen skal sikre sin uafhængighed og integritet i takt med, at den bliver mere og mere afhængig af skattekroner, som politikerne tildeler den.

Risikoen er, at fagbevægelsen for at tækkes de politiske vinde bliver et ekko af Christiansborg, og det vil blot give Folketinget endnu mere magt over den danske model.