Annonce

Kursskifte: Regeringen trækker 64 handicaptilbud ud af sundhedsreformen

Fremtiden for de regionale handicaptilbud er stadig uklar, efter at socialministeren har trykket på pauseknappen
De 64 højt specialiserede institutioner for handicappede borgere, som i dag ligger i regionerne, bliver ikke flyttet ud til kommunerne. Ihvertfald ikke i første omgang.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har nemlig erklæret “time out”, og hevet de specialiserede tilbud ud af forhandlingerne om sundhedsreformen, skriver Jyllands-Posten mandag.

Regeringens kursskifte sker efter at oppositionen og en række handicap-organisationer har udtrykt bekymring over planen, fordi man frygter, at kommunerne ikke vil kunne opretholde den høje specialiseringen i tilbuddene.

Ministeren vil dog ikke vil udelukke, at det kan ende med, at institutionerne bliver kommunale

“Jeg vil sikre mig, at der ikke sker en afspecialisering, og at vi ikke får færre og ringere tilbud til de handicappede i fremtiden,” lyder det fra Mai Mercado.  

Ministeren vil dog ikke vil udelukke, at det kan ende med, at institutionerne bliver kommunale, da hun ikke står klar med en løsning på, hvor ansvaret for tilbuddene skal ligge, når regionerne nedlægges.  
 

Der er trykket på pauseknappen

Det glæder Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, at handicap-tilbuddene holdes ude af sundhedsreformen, men faren for afspecialiseringen er ikke drevet over af den grund, lyder hans advarsel.  

Der er stadig risiko for tab af tilbud og specialiseirng

“Godt, at Mai Mercado lytter til kritikken og vil undersøge situationen grundigt. Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig risiko for tab af tilbud og specialiseirng,” skriver formanden blandt andet på Twitter.

placeholder

At ministeren nu har trykket på pauseknappen, ser man i Landsforeningen LEV som et udtryk for, at regeringen ikke vil lade kritikken af specialområdets udrykning til kommunerne stå i vejen for sundhedsreformen og afskaffelsen af regionerne:

“Der er ingen tvivl om, at grunden til at det er pillet ud, er, at ellers stemmer Dansk Folkeparti nej til sundhedsreformen,” siger Landsformand i LEV Anni Sørensen til Netavisen Pio.

Tænkepausen hilser man dog meget velkommen, fordi man håber, at det kan betyder en gentænkning af hele handicapområdet:

“Det er på alle måder godt, hvis det bliver fulgt op af nogle grundige analyser af hele området. Det er ikke kun de 64 regionale institutioner, som det her drejer sig om, men også de kommunale og private tilbud,” siger Anni Sørensen.

Fra kommunalt til national fokus

Mai Mercados blik er nu rettet mod det nationale niveau, og hun ønsker en national koordinering af området:

“Vi så jo ved kommunalreformen i 2007, at en del tilbud lukkede, fordi kommunerne tog deres borgere hjem. Det må ikke ske igen, og der er behov for en større national koordinering, så vi på tværs af landet har de nødvendige tilbud til denne meget sårbare gruppe af handicappede,” siger hun til Jyllands-Posten.

For at sikre arbejdsro under time out’ en, kunne en model ifølge Mai Mercado være, at ingen af de 64 institutioner må lukke ned uden nationale godkendelser.

Når vi finder det oplagt, at kommuner overtager de regionale tilbud

Under et samråd den 7. februar var tonen fra ministeren noget anderledes.

“Kommunerne har siden reformen (Kommunalreformen fra 2007, red.) overtaget og driver således over 1000 tilbud på det specialiserede socialområde. Når vi finder det oplagt, at kommuner overtager de regionale tilbud, så er det fordi, at de allerede i dag er erfarne driftsherrer,” lød det her fra Mai Mercado.

placeholder

Socialpædagogerne, handicaporganisationen for udviklingshæmmede LEV og fællesorganisationen Danske Handicaporganisationer er positive overfor national koordinering på området, som også har været fremhævet som en løsning for socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet