Annonce

LA blokerer for V-ønske, minister pudser tilsyn på banker og Elbæk flyver meget

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Torsdag den 1. november var de danske medier præget af to store historier. For det første sagen om slumlejren i Padborg, hvor en række filippinske chauffører har levet en kummerlig tilværelse, samtidig med at en dansk vognmand har betalt dem en uhyrlig lav løn. Vognmandsfirmaet Kurt Beier er nu anmeldt for menneskehandel i fire lande.

Det har vi på Netavisen Pio skrevet om her.

Den anden store historie handler fortsat om udbyttesagen, som har kostet skatteborgerne i fem europæiske lande op over 400 milliarder kroner. Mere om det senere.

Dagens øvrige historier handler om:


Uenighed i regeringen: LA-minister blokerer for V-ønske om fordeling af tosprogede

Venstre og undervisningsminister Merete Riisager (LA) er uenige om, hvordan man skal fordele gymnasieelever med udenlandsk baggrund.

Venstre vil ligesom S, R og SF lade regionerne bestemme, men ministeren er imod, og en aftale må derfor vente.

Men undervisningsministeren er imod – med opbakning fra Dansk Folkeparti.

"Det er ærgerligt. Modellen med regionsrådene kunne have løst problemet midlertidigt, men det ville Merete Riisager ikke være med til," siger Venstres undervisningsordfører Anni Matthiasen.

Ministeren vil vente med at lave en aftale, til en ekspertgruppe kommer med forslag,

Læs hele historien her.

 

Milliard til børn og udsatte

Et bredt flertal af Folketingets partier har her til formiddag landet en aftale om udmøntning af pengene i satspuljen på det sociale område. Samlet er 1,1 milliarder kroner blevet fordelt til primært børn og socialt udsatte grupper. Det skriver

Sagen om svindel i Socialministeriet med netop satspujle-midlerne har fyldt meget i forhandlingerne, fortæller minister Mai Mercado.

”Det er klart, at svindelsagen i Socialstyrelsen har ligget som en skygge på os allesammen,” siger hun.

De 1,1 milliarder kroner udmøntes blandt andet i indsatser for børn, der er anbragt uden for hjemmet, til at hjælpe mennesker med følger efter seksuelle overgreb, en styrket indsats for mennesker, der er udsat for fysisk og psykisk vold" samt flere initiativer mod stalking. Der er også afsat penge til unge hjemløse og mænd i krise, oplyser Socialministeriet.

Enhedslisten stod som det eneste parti uden for aftalen, fordi de er imod finansieringen.

placeholder

Læs hele historien her.

 

Minister pudser Finanstilsynet på tre danske banker

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) beder nu Finanstilsynet om at undersøge den såkaldte bankordning, som tre store banker, Danske Bank, Nordea og SEB, har administreret. Det skriver DR.

De tre banker har på vegne af Skat selv administreret en ordning om at tilbagesøge udbytteskat for aktionærer. Men bankerne har ikke sikret sig tilstrækkelig dokumentation fra aktionærer, som har ønsket udbytteskat retur, mener Skattestyrelsen.

”I perioden frem til 2015 blev blanketordningen brugt til decideret svindel. Vi har fortsat ikke grundlag for at konkludere, at der har været svig i bankordningen. Men det, der bekymrer mig en hel del og forarger mig voldsomt, er, at der er en række banker, som i fortiden har faciliteret aktieudlån og tjent penge på det, siger Karsten Lauritzen.

Læs hele historien her.

 

Topadvokater i dobbeltrolle i udbyttesag

Vi bliver ved udbyttesagen, hvor det i dag kom frem, at Advokatfirmaet Bech-Bruun rådgav en central spiller i svindlen med dansk udbytteskat.  En oplysning som Skatteministeriet ikke havde, da selvsamme Bech-Bruun blev bedt om at undersøge udbyttesagen. Det skriver Politiken.

Skatteministeren kræver nu en forklaring fra advokatfirmaet.

Læs hele historien her.

 

Uffe Elbæk kritiseres for rejsefråds

Vi skal flyve mindre, lyder det fra Alternativet. Men partiets politiske leder har fløjet 33 gange med fly til udlandet de sidste fire år - primært for at promovere sit parti. Derudover har han fløjet syv gange privat. Det skriver Ekstra Bladet.

Så sent som i september sagde Uffe Elbæk eller, at færre flyveture skal være med til at nedbringe CO2-udledningen.

”Vi skal sørge for at tage toget i stedet for at flyve og bruge vedvarende energi i det el, vi tager ind.”

Selv afviser Uffe Elbæk blankt, at han har rejst for meget i arbejdssammenhæng.

”Det synes jeg jo ikke, jeg har. Forstået på den måde, at hver gang jeg siger ja til at flyve i en faglig sammenhæng, så overvejer jeg, om det giver mening at gøre det. Det har givet dyb mening specielt i den her opstart med Alternativet, og i forhold til at etablere alle de her internationale relationer som et nyt parti skal, siger han til Ekstra Bladet.

Læs hele historien her.

placeholder


Seneste Pio Podcast: Pionerne - Episode 5: Den første Hjerter Dame

Kvindekamp er også arbejdskamp. Fagbevægelsen har været en central del af ligestillingskampen med eksempelvis KADs pres på LO for at støtte kravet om ligeløn. Nu har LO fået den første kvinde i spidsen for de knap 1 million medlemmer med den tidligere kontorassistent Lizette Risgaard.

Lizette blev kendt for selv at sætte sit hold efter valget til formand. Hvordan har ligestillingskampen udviklet sig i fagbevægelsen? Er man nødt til at være hård i filten for at sidde på toppen af dansk fagbevægelse, og hvilke ligestillingskampe er de vigtigste i dag?

Ligestillingspolitik er ikke ligefrem high politics på Christiansborg, men da #metoo sidste år eksploderede herhjemme åbnede det for en fornyet ligestillingsdebat. 80 procent af danske kvinder har på et tidspunkt været udsat for sexchikane. Er #metoo en mulighed for fagbevægelsen?

Hør hele podcasten med Lizette Riisgaard og Nina Groes her:

placeholder

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet