Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, foreslår, at SVM-regeringen dropper sine planlagte skattelettelser. På den måde kan man finansiere en fremrykning af et styrket forsvar. Og hokuspokus så er der ikke længere behov for at droppe en helligdag.

En arbejdsgiver skal betale en bod for at have fyret en faglig aktiv. Det fremgår af en dom fra Arbejdsretten. Og så strejker betjente på Frederiksberg Rådhus på anden dag på grund af utilfredshed med et psykisk arbejdsmiljø skabt af ledelsen på rådhuset.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Tak fordi du læser med.

 

Risgaard: Drop skattelettelser - bibehold helligdag

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, har på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) opfordring fundet en alternativ måde at finansiere en hurtigere opgradering af forsvaret på.

Hun mener, at de skattelettelser, som SVM-regeringen foreslår, må vente. På den måde kan man finansiere en styrkelse af forsvaret. Af samme grund kan regeringen samtidig droppe at sløjfe en helligdag.

“Vi er glade for, at der er nogen, der vil kunne få skattelettelser, men jeg er sikker på, at det vil være meget bedre, hvis man ventede med at give skattelettelser generelt, til vi har råd til det,” siger hun til TV 2.

Ifølge Det Nationale Kompromis skal Danmark senest i 2033 bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed, men med SVM-regeringsgrundlaget skal de to procent allerede nås i 2030.

Det betyder, at regeringen skal finde 4,5 milliarder kroner ekstra årligt i statskassen til at finansiere det fremrykkede løft i forsvarsudgifterne.

Læs mere her.

 

BUPL: Dybt bekymrende hvis populær ordning for meritpædagoger afskaffes

Et uventet juridisk notat fra KL til kommunerne fjerner ud af det blå muligheden for, at pædagogmedhjælpere kan uddanne sig til pædagoger med løn under uddannelsen.

Ordningen er ellers en stor succes i mange kommuner, som både studerende og arbejdsgivere er glade for.

Det skriver pædagogernes forbund, BUPL, i en pressemeddelelse.

“Beskeden fra KL kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er dybt bekymrende, at det bliver endnu sværere at skaffe nye pædagoger til vores børn og unge. Merituddannelsen er en rigtig god vej til at sikre, at dygtige pædagogmedhjælpere får lyst til at blive i faget, samtidig med at vi styrker det faglige niveau og pædagogandelen, som ellers bare rasler ned,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Udsigten til færre meritpædagoger er bekymrende, fordi der i forvejen er stor mangel på pædagoger. Hver femte nye studerende er forsvundet fra den ordinære pædagoguddannelse siden 2016, og flere end 4000 ledige pædagogstillinger blev ikke besat fra marts til august 2022.

“Det er helt uforståeligt, hvis KL fratager kommunerne en oplagt løsning på et akut problem, der udfordrer den pædagogiske kvalitet i institutionerne,” siger Elisa Rimpler.

Derfor kræver hun handling fra KL.

“Hvis KL ikke mener, der er hjemmel til at give løn under uddannelse, må de se at skaffe den i en vis fart. Det går ikke at sidde på hænderne, når vi står med stigende børnetal og voldsom pædagogmangel. Det er ikke rimeligt, at uforståelige juridiske spidsfindigheder skal forhindre fornuftig politisk handlekraft, når det kommer til børns velfærd,” siger Elisa Rimpler.

Kommunernes lønningsnævn har inden jul givet dispensation til, at pædagogmedhjælpere, der allerede er i gang med et uddannelsesforløb, kan fortsætte.

Mindst 28 kommuner er allerede i gang med at uddanne pædagoger ved at sende pædagogmedhjælpere i uddannelse med løn. Deriblandt København, Aarhus, Vejle, Holbæk, Randers, Silkeborg og Næstved.

 

HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe Store Bededag

Udsigten til fra næste år at give afkald på en helligdag og i stedet gå på arbejde falder ikke i de privatansatte HK’eres smag.

I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har gennemført, svarer 85 procent ’nej’ på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.

Det oplyser HK Privat i en pressemeddelelse.

Formand i HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over, at så mange medlemmer forholder sig til spørgsmålet, og han er ikke overrasket over resultatet.

“Det er ikke i orden, at regeringen med loven i hånden vil tage en fridag fra folk på denne her måde. Først var argumentet fremrykkede forsvarsinvesteringer, siden er det også blevet psykiatri og klima. Hvis regeringen absolut vil have lønmodtagere til at give permanent afkald på en rettighed, så lad os i det mindste have en ærlig diskussion af, hvad de betaler for,” siger han.

Ligesom mange andre lønmodtagere skal de fleste medlemmer af HK Privat have nye overenskomster i løbet af foråret i år. Overenskomstforhandlingerne så i forvejen vanskelige ud, men da regeringen, kort før forhandlingernes start, præsenterede planen om at afskaffe en helligdag, blev de med ét gjort vanskeligere, mener Simon Tøgern. Ikke mindst fordi regeringen endnu ikke har anvist en klar løsning på, hvordan lønmodtagere skal kompenseres for en ekstra dags arbejde.

“Regeringen kaster en vejsidebombe ind i overenskomstforhandlingerne, når de hiver afskaffelsen af store bededag op af hatten, så kort tid inden forhandlingsstart. De må få den bombe af vejen hurtigst muligt, og for indtil videre skaber den ikke andet end uro omkring forhandlingerne – og der er brug for det præcis modsatte,” siger Simon Tøgern.

Derfor er opfordringen fra formanden for HK Privat til regeringen klar:

“Drop planerne om at afskaffe store bededag. Vi kunne jo for eksempel – i respekt for lønmodtagerne og den danske model – diskutere hvordan vi øger arbejdsudbuddet klogt i en trepart.”

HK Privat organiserer omkring 60.000 erhvervsaktive medlemmer. Cirka halvdelen af dem er ansat i industrien, hvor overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.

Om undersøgelsen:

5004 medlemmer af HK Privat har fra den 5. til den 9. januar 2023 gennemført rundspørgen, som er sendt ud med nyhedsbrev.

På spørgsmålet ’Mener du, at det er i orden at afskaffe store bededag?’ svarer 85 procent 'nej', mens 11 procent svarer ’ja’ og 4 procent svarer ’ved ikke’.

 

Skal betale 100.000 kroner i bod for fyring af fagligt aktiv

En arbejdsgiver skal betale 100.000 kr. i bod for fyring af fagligt aktiv 3F'er i principiel sag, som FH har vundet sagen i Arbejdsretten på vegne af 3F og det fagligt aktive medlem.

Det oplyser næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christensen, i et opslag på Facebook.

Han understreger, at ingen fagligt aktiv skal frygte at blive fyret - blot fordi man fagligt aktiv:

“Ansatte har ret til at melde sig ind i en fagforening og aktivt arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår ved for eksempel at vælge tillidsrepræsentant: Det skal man kunne gøre uden frygt for at blive chikaneret og fyret af sin arbejdsgiver,” skriver Morten Skov Christensen og fortsætter:

“Vi er derfor meget glade for at have vundet en vigtig og principiel sag i Arbejdsretten, hvor et medlem af 3F blev fyret efter at have engageret sig i valget af en kollega som tillidsrepræsentant.”

 

Betjente på Frederiksberg Rådhus strejker

Rådhusbetjentene på Frederiksberg Rådhus har mandag formiddag nedlagt arbejdet og er gået i strejke. Ifølge FrederiksbergLiv fortsætter strejken tirsdag.

I en pressemeddelelse oplyser rådhusbetjentene, at beslutningen om arbejdsnedlæggelse sker på baggrund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø skabt af ledelsen.

Betjentene, der er organiseret i forbundet FOA, opremser problemerne:

Forfølgelse af FOA-medlemmer

Sygemeldinger på grund af stress og trusler om fyringer

Større omlægninger af arbejdstider uden medarbejderinddragelse

Manglende anerkendelse og brug af FOA-tillidsmandsrepræsentanten

I en sms til FrederiksbergLIV hedder det:

“Frederiksberg Kommune ønsker ikke at kommentere på den igangværende konflikt. Men vi kan oplyse, at de centrale parter mødes i morgen i KL (Kommunernes Landsforening, red.) som led i håndteringen i overensstemmelse med de fagretslige regler for konflikter.”