☰
☰
Annonce
Lizette Risgaard i opsang til arbejdsgivere: Der er masser af hænder at tage af
Den udenlandske arbejdskraft er i alt for høj grad blevet den nemme løsning for arbejdsgiverne, mener formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Det strammer for alvor til på arbejdsmarkedet. Virksomhederne råber på arbejdskraft og klager over, at de mister ordrer, fordi de ikke kan skaffe medarbejdere nok.
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have flere danskere i arbejde og vil trække de ledige i dagpenge, hvis de siger nej til et anvist job.
Det vælter frem med meldinger om mangel på arbejdskraft.
Men fra toppen af fagbevægelsen kommer et helt andet budskab: Der er rigeligt med ressourcer at tage af, hvis bare virksomhederne vil - og der er ikke brug for, at vi lukker mere arbejdskraft ind fra tredjelande.
Det skriver Berlingske.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, mener, at man kan tale om "en dovenskab" blandt arbejdsgiverne, når de ikke får fortalt, hvor de ledige job er.
Gøre mig lidt rasende
"Det kan godt gøre mig lidt rasende, at virksomhederne ikke er særlige gode til at lægge jobbene frem. Det skal jo ikke være nogen gætte konkurrence, hvor mange medarbejdere virksomhederne mangler," siger Lizette Risgaard:
"Vi hører tit historier om virksomheder, der mangler arbejdskraft, men når det kommer til stykket, så var det i virkeligheden for tre måneder siden. Vi er nødt til at finde hinanden. I det offentlige skal ledige stillinger slås op. Det skal de ikke i det private, men virksomhederne skal blive meget bedre til at fortælle om, hvor de ledige stillinger er."
100.000 ledige
FH's formand anerkender, at der er i øjeblikket er rekordmange stillingsopslag, men peger samtidig på, at der er 100.000 ledige at tage af. Og hvis man skal sikre det rette match, kræver det, at man ved, hvad virksomhederne søger.
Lizette Risgaard peger samtidig på fire konkrete steder, hvor virksomhederne kan hente mere arbejdskraft.
Det gælder blandt andet om at tage flere lærlinge og blive bedre til at få indvandrere i job. Samtidig skal virksomhederne blive bedre til at bruge seniorer og ansætte flere af dem, mener FH's formand, der også peger på, at virksomhederne bør ansætte flere på fuld tid.
Ambassader
Senest har fagforbundet 3F foreslået, at de danske ambassader i udvalgte hovedstæder i EU aktivt skal arbejde med at rekruttere arbejdskraft til danske virksomheder. Det gælder konkret ambassaderne i byer som Lissabon, Rom, Athen, Madrid og Bukarest.
Udenlandsk arbejdskraft fra eksotiske himmelstrøg
“Det er helt uforståeligt, at arbejdsgiverne absolut ønsker at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra eksotiske himmelstrøg langt uden for EU's grænser,” siger 3F’s formand Per Christensen, der i stedet peger på EU-landene, særligt de sydeuropæiske lande, som langt mere oplagte steder at lede efter ledige hænder til det hungrende danske arbejdsmarked.
Lige nu er der 14,6 millioner arbejdsløse i EU - samtidig med at det danske arbejdsmarked hungrer efter arbejdskraft.
Alligevel har danske virksomheder lige nu kun slået 2.902 job op i den fælleseuropæiske jobdatabase EURES.
Til sammenligning har norske virksomheder slået 38.814 ledige stillinger op, og Sverige har over 60.000 ledige stillinger slået op i EURES.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kommentarer
Nul timers kontrakter er i stilhed blevet udbredt for op mod 300.000 lønmodtagere i Danmark. Kombineret med, at der ingen mindsteløn er i Danmark, samt en udmelding om arbejdstvang fra en Socialdemokratisk statsminister tegner der sig en uhyggelig fremtid for det danske arbejdsmarkede med 100.000 vis af working-poor.
Hvad nu hvis jeg opretter et rengøringsfirma med nul timers kontrakter og tilbyder en løn på 65 kr. i timen uden overenskomst og ringer til nogle ledige, som jeg har fundet på jobnet.dk og tilbyder dem arbejde under før nævnte betingelser. Kan de så ikke sige nej uden konsekvenser som inddragelse af kontanthjælp og dagpenge? Og hvis de siger ja, så er de jo i princippet selvforsørgende, bare uden nævneværdig indkomst, og er således ikke længere berettiget til hverken kontanthjælp eller dagpenge.
Det er den glidebane der i de her dage bliver ridset op med opbakning fra Socialdemokratiet.
"Hvad nu hvis jeg opretter et rengøringsfirma med nul timers kontrakter og tilbyder en løn på 65 kr. i timen uden overenskomst og ringer til nogle ledige, som jeg har fundet på jobnet.dk og tilbyder dem arbejde under før nævnte betingelser. Kan de så ikke sige nej uden konsekvenser som inddragelse af kontanthjælp og dagpenge?"
Jo, naturligvis kan de da sige nej til det uden konsekvenser. Tag nu sølvpapirhatten af og forhold dig til virkelige problemer i stedet for at opfinde dem selv.
"Jo, naturligvis kan de da sige nej til det uden konsekvenser. Tag nu sølvpapirhatten af og forhold dig til virkelige problemer i stedet for at opfinde dem selv."
Nu kan det godt være du ikke helt følger med. Men det er den vej løn- og arbejsforholdene er på vej hen i Danmark. Antallet af stillinger, som kun tilbyder midlertidig ansættelse gennem vikarbureauer på deltid med 0-30 timer om ugen til en løn langt under det tidligere normele på 110 kr. i timen er under kraftig opsejling.
Så det jeg skriver er på ingen måder, at opfinde problemer selv. Det er den virkelighed, som stille og roligt er på vej. Og hvis der ikke skabes modstand mod den udvikling, så er det den snarlige nye realitet.
Men sov du bare videre.
Men det er jo en helt anden diskussion (hvor jeg i øvrigt ikke er uenig med dig).
Svaret på dit spørgsmål er dermed stadig det samme:
- Det er kun anvist arbejde, man ikke uden konsekvenser kan sige nej til.
- Kun jobcentret kan anvise arbejde til ledige, ikke den enkelte arbejdsgiver.
- Jobcentret anviser aldrig jobs til ledige på vilkår som dem, du beskriver.
- Tager en ledig vikarjobs, får vedkommende supplerende dagpenge, når der ikke er timer nok.
Som ledig fleksjobber - har jeg netop prøvet at få anvist et job hos en arbejdsgiver af jobcenter/jobkonsulenten.
Arbejdsgiver havde ikke overenskomst og ville ikke lægge sig op af en ansættelses kontrakt som tog udgangspunkt i overenskomsten - tværdigmod mente arbejdsgiver at fordi jeg var fleksjobber skulle jeg have lavere løn end ordinære ansatte. Uden stillingtagen til kvalifikationer, anciennitet eller min jobeffiktivitet. Derudover forventede arbejdsgiver at jeg påtog en gratis praktik i 4 uger.
Da jeg måtte minde ham om loven om foreskelsbehandling på arbejdsmarkedet, så var arbejdsgiver ikke længere interesseret i min arbejdskraft… Så den sølvpapirs hat synes jeg du selv skal pakke sammen igen. Desuden fik jeg af jobcenteret besked på at jeg skulle påtage mig et anvist job på ovenstående vilkår. Kommunen var således indstillet på at give “løntilskud” til et job som ikke matchede den gældende overenskomst på området.
Jeg ville ønske at du havde ret i at løn dumping på sådanne vilkår ikke sker - MEN DET SKER ! Blandt arbejdsmarkeds svageste, kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere, udlændinge osv. Jeg havde intet imod jobbet, jeg ville bare have det på ordnede vilkår…
Som virksomhedsejer opkræver jeg selvfølgelig en timeløn på omkring 400 kr. pr. time plus moms til mine kunder i mit rengøringsfirma. Og kan nyde livet på andres hårde dårligt betalte arbejde. Med 2 ansatte kan jeg holde en timeløn til mig selv på 400 kr. i timen, når alle omkostninger er trukket fra.
Det er på baggrund af ovenstående paramentre Den-Lille-Svindler og Venstre siden 2001 har skåret ned på det offentlige samtidig med der er banet vej til det private erhvervsliv skal overtage offentlige serviceydelse med påstand om de kan gøre det først og fremmest billigere end det offentlige - De ansatte i disse private virksomheder betaler regningen.
Den blå svindel fortsætter.
Industrien og byggesektoren kunne vel også løse noget af problemet med manglende arbejdskraft, ved planlægning og tidsplaner for hvornår de kan udføre de opgaver de skal løse med det mandskab og de materialer de har til rådighed. Der er meget af det arbejde som haster lige nu sagtens kan udskydes til der igen er arbejdskraft og materialer til at det kan udføres, som det sket efter 2008 hvor finanskrisen betød at meget af det byggeri, som "hastede så meget" blev stoppet eller udskudt i flere år med arbejdsløshed til følge, for dem som var ansat i industrien og inden for byggeriet.
Hvis den arbejdsgiver der ansætter den udenlandske arbejdskraft også skal påtage sig de medfølgende sociale udgifter og tegner en forsikring således at skatteborgerne betrygges, det vil helt sikkert mindske arbejdsgivernes lyst til at ansætte underbetalt arbejdskraft. De sociale goder er nemlig set fra arbejdstagerens side en del af lønnen, men for øjeblikket ikke en del af arbejdsgiverens udgift, hvilket betyder at skatteborgerne betaler tilskud til arbejdsgivere, så de selv bliver udkonkurreret.
Lyder som et godt forslag, håber regeringen følger op på det således arbejdsgiverne får et større ansvar over for de udlænding de ansætter og ikke mindst over for fællesskabet, os.
Arbejdsgivere kan erhverve medarbejdere såfremt de vil BETALE en ordentlig LØN for det job der skal udføres.
De hårdeste, groveste og mest belastende job bliver ikke lønnet derefter.
Arbejdere fra østlande er en metode til at kunne presse løn og arbejdsforhold endnu længere NED.
Jeg synes det er som om at næsten alle især fagforeninger regeringen med Mette i spidsen og delvis de ledige skubber ansvaret fra sig og losser aben videre til arbejdsgivere nu er det deres skyld at der går 100 tusinde arbejdsledige som ikke har løst til at få hænderne op af lommen og bliver mere eller mindre beskyttet af netop fagforeninger samt regeringen der ikke vil stramme op og sætte nogle grænser for udbetalte ydelser uden arbejdsindsats. Under min uddannelse samt indtræden i arbejdslivet har det altid været sådan at det var den ledige der selv skulle finde et arbejde og ikke arbejdsgiveren der skulle finde den ledige. Jeg har været på arbejdsmarkedet i godt 60 år og aldrig gået ledig