Løkke kaldte det bluff, nu lysner det for Arne

I løbet af ugen har tre borgerlige partier tilbudt at hjælpe regeringen med at indfri valgløftet om tidlig pension. En af dem er Søren Pape Poulsen.
Foto: Pressefoto, Andreas Houmann, Det Konservative Folkeparti
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte det “et bluffnummer” og blandt de politiske kommentatorer var dommen hård, da Socialdemokratiet, et halvt år før folketingsvalget sidste år, fremlagde et forslag om differentieret folkepension til slidte arbejdere som “Arne”. Manden der på kort tid blev landets mest kendte bryggeriarbejder.

Det socialdemokratiske forslag blev dengang afskrevet som valgflæsk. For en sikkerheds skyld lavede den daværende borgerlige regering en aftale med De Radikale og Dansk Folkeparti om en slags udvidet førtidspension kaldet seniorpension.

Uden radikal støtte havde det lange udsigter med at indfri det socialdemokratiske valgløfte

Så skulle det populære S-forslag være lagt helt dødt. Uden radikal støtte havde det lange udsigter med at indfri det socialdemokratiske valgløfte. Der var kort sagt lagt op til en genopførelse af Thorning-årene med massive løftebrudsbeskyldninger.

Borgerlige partier vender rundt

Sidste uge meldte Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl så ud, at han godt kunne støtte forslaget, hvis pengene blev taget fra udlændinge.

Mandag kunne man læse i Politiken, at Nye Borgerlige åbnede op for at stemme for tidlig pension til nedslidte arbejdere. “Det er jo helt skørt, og jeg synes, det er en ydmygende behandling, man har af mennesker, som jo er dem, Mette Frederiksen taler om, der har været mange år på arbejdsmarkedet” udtalte partiformand Pernille Vermund. Samme dag udtalte De Konservatives formand Søren Pape Poulsen i Jyllands-Posten, at også de var parate til hjælpe - hvis der altså fulgte skattelettelser med.

Pernille Vermunds mandater er ikke nok til at stemme forslaget igennem, men hendes næse for det populære standpunkt lægger pres på Dansk Folkeparti. Den nye næstformand Morten Messerschmidt ynder at fremstille Nye Borgerlige som ultraliberalister og så duer det ikke at lade sig overhale venstre om.

Mere interessant er det, at De Konservative åbner op for at støtte forslaget. Sammen med SF, resterne af Alternativet og Enhedslisten har regeringen de nødvendige 90 mandater, der skal bag forslaget.

Ikke tid til champagne endnu

Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal alligevel nok lade champagnepropperne sidde i flasken lidt endnu, for prestige-projektet er stadig alt andet end hjemme. Indtil videre er der nemlig tale om en relativt uforpligtende omgang fra Søren Pape Poulsen.

Beskæftigelsesministeren mangler endnu at fremlægge det konkrete forslag til tidlig pension, så der er stadig rig mulighed for at springe fra. Imidlertid tyder Søren Pape Poulsens udmelding på, at man i De Konservative erkender, at S-forslaget bliver til noget og at man lige så vel kan få det bedste ud af situationen.

Kan få egne mærkesager igennem

Forslaget om tidlig pension nyder massiv opbakning i befolkningen og også blandt de borgerlige partiers vælgere. Derfor giver det mening for de blå at få emnet ud af verdenen i god tid inden næste valg.

Der er tale om en selvsikker Søren Pape Poulsen som ikke frygter kritikken fra hverken Liberal Alliance eller Venstre. De Konservative har mulighed for at indtage rollen som “borgerlige stemmer der arbejder” og sikre resultater til erhvervslivet.

Venstre kan gøre op med Jakob Ellemann-Jensens image som en politisk letvægter.

Spørgsmålet er, om ikke den logik også frister andet steds? De Radikale kan få indfriet ønsket om mere udenlandsk arbejdskraft og Venstre kan gøre op med Jakob Ellemann-Jensens image som en politisk letvægter. Hvis de altså vil stemme for.

Intet er afgjort endnu og både DF og De Konservatives krav er designet til at skabe splid mellem regeringen og dens støttepartier. Hverken skattelettelser eller udlændingestramninger er venstrefløjens livret. Der venter endnu hårde forhandlinger.

Prisen falder

Det afgørende for regeringen er, at man nu ser ud til atter at udnytte den manøvredygtighed der siden valget har gjort det muligt at regere uden om De Radikale. Nemlig evnen til at bero sig på skiftende flertal.

I politik og forretninger er det sådan, at har man monopol kan man tage ågerpriser. Kunderne har ikke andre steder at gå hen. Det er derfor Socialdemokratiet historisk har betalt så høj en pris for de radikale mandater.

Kunderne har ikke andre steder at gå hen.

Men i en situation hvor flere partier faldbyder deres støtte, kan regeringen prange og vente på det helt rigtige tilbud. Derfor falder den pris, Dansk Folkeparti kan tage for deres støtte, også.

Det ændrer dog ikke på, at et forlig mellem rød blok og Dansk Folkeparti stadig er det mest sandsynlige. Regeringen ønsker at fastholde den tillidsfulde relation til Dansk Folkeparti, som blev skabt under sidste valgperiode, og som kom til udtryk ved indgrebet mod boligspekulanterne i Blackstone. Samtidig har Dansk Folkeparti muligheden for atter at indtage en nøglerolle i dansk politik og for en gangs skyld få omtale, der ikke drejer sig om intern splid.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det lyder som en meget fornuftig analyse og det vil være en fin løsning, selv om mange fortsat vil komme i klemme af at deres understøttelse løber ud, før de når at blive gamle nok til pension og folk må jo kun have værdier for 10.000 kr hvis de vil have kontanthjælp, det betyder at pensionsopsparingen ryger før tid.

Mon ikke de radikale kommer på banen også, når de får tænkt sig godt om. Hvis man kunne få dem og K med som i EU senest, så begynder det at ligne noget.

Så kan vi komme af med arveafgift og skat på død!

Kunne godt fungere!

Hvad mon Enhedslisten siger til det🤫

Du kan ingenting tage med dig når du går.
Hvis du så har en mening om hvem der skal forvalte efterladenskaberne, har det vel sin rimelighed at du betaler for det. At din uduelige søn skal forvalte en formue som ikke er frembragt ved hænders arbejde, men højest sandsynligt ved spekulation er jeg ikke det fjerneste forarget over.

Når nu Dansk Folkeparti nærmest fra dag et har forsøgt at gøre temaet til et løftebrudsanliggende med datotælleværk, så ville det glæde mig, hvis de kobles ud som mulig forligspartner. De har jo altid været vant til at få for meget for deres stemmer, så hellere ud tidligt end sent.

Annonce