Løkke brugte endnu en livline

Alle eksperter spåede at Lars Løkke Rasmussen ikke ville overleve mødet i Venstres hovedbestyrelse, men på trods af massiv kritik og en hob af møgsager, lykkedes det ham på en eller anden måde at få en ny chance.
Hele dagen var Venstres formand Lars Løkke Rasmussen dømt ude, men omkring klokken halv et i nat kom de første forlydender om, at han slap for både tillidsafstemning og ekstraordinært landsmøde. En form for aftale var indgået med næstformand Kristian Jensen og på det efterfølgende pressemøde kunne Løkke så informere baglandet om, at han nu ville komme lidt oftere ud og besøge dem.

De to lagde desuden vægt på, at de fremover ville være mere et formandskab, hvad det så end betyder i praksis.

Først og fremmest viste nattens møde, at det nu ikke kun er Lars Løkke Rasmussen, der har en anelse svært at kende forskel på dit og mit. Det er nu hele partiet der bakker op om at flyve første klasse for bistandskroner, få betalt habitter, ferierejser og rygning på hoteller.  Alt det besluttede Venstres hovedbestyrelse enstemmigt, at de synes var en tilforladelig måde orden at bruge medlemmerne og skatteydernes penge på. Ikke et eneste medlem krævede afstemning.

Hvordan kunne det alligevel ende med en frikendelse, for Lars Løkke Rasmussen, der i de sidste dage er blevet erklæret politisk død af de fleste kommentatorer?

Det er helt sikkert, at selv om de fleste uden for den borgerlige blok kernetropper, har siddet og rystet på hovedet af specielt Søren Pind, når denne er kommet med det ene vanvittige, hysteriske angreb på pressen i almindelighed og Ekstra Bladets Poul Madsen i særdeleshed, så har det helt sikkert haft en effekt. Deres mantra om, at det ikke skal være pressen der bestemmer hvem der skal være formand for Venstre har helt sikkert afholdt flere for at undsige Løkke.

Udefra ser det ud som om, at Lars Løkke og hans folk ret effektivt fik spillet ideen om tidligere forsvarsminister Søren Gade som modkandidat til Kristian Jensen på banen (læs evt. Venstre-eksperten Jarl Corduas lidt længere udlægning af forløbet her). Dermed ville Kristian Jensen stå i en situation, hvor han ville blive gjort ansvarlig for at splitte partiet, uden at være sikker på at det var ham der stod med magten efterfølgende. Eminent taktisk spil af Lars Løkkes folk.

Og så kommer man nok heller ikke uden om, at for rigtigt mange Venstrefolk, så er Lars Løkke Rasmussen ikke bare deres formand, han er deres ven og bekendte igennem 30 år tilbage fra tiden i Venstres Ungdom. For folk som folketingsmedlemmerne Søren Pind, Lars Christian Lilleholt og Jan E. Jørgensen virkede det her meget personligt. ”Jaaaaaaaaaaaaaa !!!!!!” skrev for eksempel Martin Geertsen på sin Facebook, da nyheden om Løkkes overlevelse slap ud. Tilsvarende kunne man læse på Twitter, hvor Jan E. Jørgensen skrev "Låååå lå lå lå lå lå lååååå lå låååå - forza Løkke Lars !"

Endelig kan man sige, at Kristian Jensen manglede markante støtter. Ja, der var opbakning fra medlemstunge kredse, tidligere ministre og folketingsmedlemmer, men det var trods alt ikke fra første geled, at råbet om forandring lød.

Mange af partiets borgmestre og folketingsmedlemmer ønskede måske inderst inde at Løkke trak sig, men når det kom til stykket var det trods alt de færreste der ville vove pelsen for Jensen. De eneste, der fuldt offentligt støttede Kristian Jensens var folk i periferien af partiet, mens langt hovedparten af de tunge navne støttede Løkke eller i de mindste holdt sig neutrale og manede til besindighed og orden.

Der kan man sige, at Lars Løkke Rasmussen kan sagtens være partiformand og et reelt bud på en statsminister uden at have Preben Bang Henriksen, Birthe Rønn Hornbech, Kim Andersen og Jens Rohde med sig, mens det omvendt ville være helt umuligt for Kristian Jensen at blive en succes som partiformand med Søren Pind, Inger Støjberg, Troels Lund Poulsen og Martin Geertsen imod sig.

Og måske derfor fusede oprøret ud. Lars Løkke overlevede i første omgang mødet med medlemmerne, men alle møgsagerne klæber jo fortsat til ham. Han brugte en livline, men der er fortsat mange spørgsmål op til statsministeriet og millionen.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook