Den nye lovgivning betyder nemlig, at manglende samtykke anses som voldtægt.

Aftalen blev indgået med S-regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale, og siden blev den vedtaget af et enigt Folketing.

Samtykkeloven - ét år efter 

Forslag om samtykke er tidligere blevet nedstemt i Folketinget to gange - i 2017 og 2019.

Men sidste år, den 1. september, lykkedes det endelig at få flertal for lovforslaget.

I et fælles debatindlæg i Dagbladet Information gør partierne status over lovgivningen - et år efter.

“Loven er vigtig. Ikke alene fordi vi forhåbentlig kan få retsforfulgt og dømt flere voldtægtsmænd, men også fordi den bidrager til at sætte en høj standard for, hvilket samfund vi gerne vil være, og hvordan vi ser på mænds og kvinders ligeværd,” skriver aftalepartierne i debatindlægget.

En kulturændring undervejs 

Siden lovgivningen trådte i kraft i begyndelsen af året, har man kunnet mærke den nye bestemmelse, på antallet af voldtægtsanmeldelser, der er steget i år, skriver partierne.

Flere tør stå frem med overgreb

Det er en positiv udvikling, at flere tør anmelde en sag, når de har været udsat for kriminalitet, mener Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF.

"Det synes jeg i sig selv er positivt, fordi det betyder jo, at flere tør stå frem med overgreb”, siger hun til Netavisen Pio og fortsætter:

“Og så må vi jo også erkende, at en del af det her handler om en kulturændring, og at man er opmærksom på hinanden. Det tror jeg, vi skal arbejde meget mere med".

Partierne ønsker endegyldigt, at reducere antallet af voldtægter og gøre op med en tidligere misforstået voldtægtskultur.

“Vi er overbeviste om, at den nye lovgivning med tiden vil føre til flere domfældelser, men vores største håb er, at der samlet set bliver færre voldtægtssager. At flere vil forstå, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt”, skriver de i debatindlægget.

Indsatsen skal også styrkes fremadrettet 

Samtykkelovgivningen er et vigtigt skridt på vejen, men lovgivningen kan ikke stå alene, når det handler om håndteringen af voldtægtsofre.

Partierne er enige om at styrke indsatsen på området. Derfor er der afsat midler til uddannelse af politiet, så de bedre kan håndtere sager med voldtægtsofre.

Samtidig skal der indrettes bedre videoafhøringsrum, så sårbare voldtægtsofre kan føle sig tryggere under afhøringen, som en del af indsatsen.

Den styrkede indsats mod forbrydelserne er også tænkt med ind i finansloven, hvor der er blevet sat penge af til en bistandsadvokatordning, så voldtægtsofre kan blive bedre vejledt i anmeldelsesprocessen.