Mandagstrænerne ved altid bedst – også i coronakrisen

Det en klassisk fejl altid at overvurdere egen klogskab. Under coronakrisen ved mange bedre end statsministeren, Sundhedsstyrelsen og seruminstituttet.
Foto: Colourbox
Coronakrisen har vist sig at være højsæson for mandagstrænere.

En mandagstræner er dén, der efter søndagens fodboldkamp kan udpege alle fejl, ved hvem der burde have været i startopstillingen, og hvem der skulle have været skiftet ud.

I bagklogskabens klare lys ved mandagstræneren altid bedst

I bagklogskabens klare lys ved mandagstræneren altid bedst.

Kunne, burde, skulle vi ikke…

Under corona-krisen spiller mandagstræneren en helt tilsvarende rolle. Efter hvert eneste pressemøde kaster mandagstræneren sig ud på de sociale medier for at forklare alt hvad statsminister, sundhedsstyrelse og seruminstituttet burde have gjort i stedet.

Det er ikke småting, som mandagstrænerne føler sig nødsaget til at påtale

Ofte er det ikke småting, som mandagstrænerne føler sig nødsaget til at påtale af fejl hos beslutningstagerne.

Taler statsminister frygten for meget op? Foretager myndighederne for få test lige nu? Er der virkelig grundlag for at lukke grænserne? Burde min frisør holde åbent nu? Er Danmark reduceret til et diktatur? Gambler regeringen med vores børns liv ved at genåbne samfundet for tidligt? Eller gambler regeringen med vores fælles fremtid ved ikke at have åbnet tidligt nok? Kunne, burde, skulle vi ikke...? 

Spørgsmålene er uendelige. Og selvom der skal stilles kritiske spørgsmål i den nuværende situation, så kan man jo godt tillade sig en vis eftertænksomhed.  

Mandagstræneren overvurderer altid sig selv

Mandagstræner-syndromet er ikke taget helt ud af den blå luft. Selvom det er smertefuldt for mange af os at erkende det, så har vi alle sammen en veldokumenteret psykologisk tendens til at overvurdere egen ekspertise og undervurdere andres. Det er den såkaldte Dunning-Kruger-effekt.

Vi har alle sammen en veldokumenteret psykologisk tendens til at overvurdere egen ekspertise

Jeg stødte for nylig på en mandagstræner på Facebook, der opfattede det som stærkt frygtskabende, at statsministeren havde udtalt følgende: "Vi kommer ikke til at vende tilbage til det Danmark, som det var før 6. marts.”

Selvfølgelig skal vores politikere ikke tale frygten op, men en pointe kunne jo være at Danmark kun kan genåbne, hvis vi netop IKKE gør som vi plejer, hvis vi omlægger vores daglige rutiner og fortsat accepterer at vores hverdag bliver markant anderledes.

Hvis statsministeren i stedet havde givet indtryk af at Danmark efter påske var “back to normal”, så ville man risikere at skabe en falsk tryghed og dermed øge smittespredningen. Det er ofte den slags kompleksitet og helhed som mandagstrænerne glemmer.

Vejen er aldrig ensrettet i et demokrati

Det store problem for alle os, der nogle gange springer ud som mandagstrænere, er, at vi ikke med sikkerhed kan forstå de fulde konsekvenser ved vores handlinger, aldrig kan få tilstrækkelig evidens for de beslutninger, der træffes og fremfor alt aldrig bliver draget til ansvar for vores opråb.

Det er så nemt at være selvbestaltet kloge-åge.

Der vil altid være flere veje at gå i et demokratisk samfund

Når Ekstra Bladets opinionsredaktør Mads Kastrup – i forbindelse med regeringens plan for genåbning af Danmark – i rådsnar mandagstræner-stil udtaler, at ”Hun (Mette Frederiksen) kunne godt have valgt noget andet”, så kan han helt banalt ikke tage fejl.

 

Selvfølgelig kunne statsministeren have gjort noget andet, og selvfølgelig havde regeringen et valg.

Der vil altid være flere veje at gå i et demokratisk samfund. Fremfor at overlade magten til teknikerne (teknokrati), de mest veluddannede (meritokrati) eller de rigeste (oligarki), så har vi i det repræsentative demokrati valgt at placere magten hos en folkevalgt. En der står til ansvar for befolkningen, og en som befolkningen selv kan smide på porten.

Mandagstrænere må godt tænke sig om

Ethvert samfund har brug for halv-irriterende mandagstrænere. Men før vi hver især slipper vores indre mandagstrænere fri, så kan det være fornuftigt at erkende vores egne begrænsninger, og huske hvor legende let den ansvarsfri tilværelse egentlig er.

Før vi hver især slipper vores indre mandagstrænere fri, så kan det være fornuftigt at erkende vores egne begrænsninger

Pointen er altså, at selvom vi altid kan kloge os, så behøver vi ikke at gøre det uden at tænke os om

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook