Annonce

Sådan får medierne corona-krisen til at handle om dem selv

Hokus, pokus, medierne i fokus: Sådan får journalister corona-krisen til at handle om dem selv.
Medier og journalister overser ingenlunde Corona-krisens muligheder for at hælde ananas i egen juice.

Selvom vi lever i crazy-times, hvor der bliver vendt op og ned på alting, så er det godt at vide, at nogle ting består.

Mens mange stirrer sig blinde på smittetal, landet er gået i lockdown, vores folkevalgte sikrer de nødvendige hjælpepakker og sundhedsvæsenet kæmper for at oparbejde et tilstrækkeligt beredskab, så formår det danske medielandskab fortsat at få det meste til at handle om dem selv.

Det danske medielandskab formår fortsat at få det meste til at handle om dem selv

Hvis man slår talemåden "ananas i egen juice" op i ordbogen, så præciseres det også ganske tydeligt, at der er tale om et begreb, som i særlig grad kendes fra medieverdenen: "Situation hvor nogen, især medier, kun er optaget af sig selv og undlader at inddrage andre".

Corona-krisen bliver da heller ikke forbipasseret, som mulighed for at mediebranchen kan tale om og med sig selv.

 

1. Journalist fortolker potentielt suk over andre journalister 

Når statsministeren og arbejdsmarkedets parter indbyder til pressemøde for at fremlægge resultaterne af en historisk trepartsaftale, så skulle man tro, at konsekvenser for konkurstruede virksomheder og fyringstruede danskere stod i første række.

Men ak-nej, for meningsmager og journalist Mads Brügger var en fortolkning af statsministerens suk øjensynligt vigtigere: 

“Til sidst i pressemødet sukker Mette Frederiksen højlydt og siger med mat stemme: “ ... ja, vi tager Ekstra Bladet.”,” skriver han på Twitter: 

placeholder

 

2. Chefredaktør brokker sig til chef på andet medie 

Ekstra Bladets karantæneramte chefredaktør Poul Madsen, der ellers mest raser mod regeringens forskellige corona-tiltag, kunne fra sit sommerhus også blæse til angreb på DR.

I forbindelse med formidling af Dronningens tale troede Poul Madsen nemlig, at DR ville opkræve Ekstra Bladet, der selv får 17,5 millioner kroner om året i mediestøtte, 5.000 kroner i minuttet for optagelserne - hvilket DR i øvrigt ikke gjorde.

placeholder

Efter at have forsikring om at klippet skam var gratis, valgte Ekstra Bladet dog selv at lægge reklamer på deres visning af talen. Opkrævningen fik Poul Madsen i det røde felt på sit eget medies vegne. Chefredaktørens frustrationer fremstod med andre ord vigtigere end talens indhold.

 

3. Journalist interviewer journalist om følelsen af reprimande

Så var der DR-podcasten "Genstart", der kunne afsløre en SMS-korrespondance mellem statsministeriets stabschef, Martin Rossen, og den politiske kommentator Lars Trier Mogensen.

Udlægningen hos både DR, Berlingske og Ekstra Bladet kunne således beskrive, hvordan en af stabschefens SMS'er blev opfattet som intimiderende.

Væk var fokus på Lars Trier Mogensens kritik af regeringens autoritære ageren og i centrum var pludselig en ven eller politisk kommentator, som følte han blev talt hårdt til.

Historien handlede pludselig om den politiske kommentator selv, frem for den politiske kommentators kritik.

placeholder

 

4. Journalister slås om hvem, der har den flotteste forside

Endelig kan man også i den mere kulørte ende finde en journalistisk infight mellem Berlingske og Information.

På Twitter foregik en brag og ganske underholdende kamp om hvilket medie, der havde lavet de bedste avisforsider i deres dækning af corona-krisen.

Det startede med et øjensynligt ret provokerende opslag fra en selverklæret “inhabil” Berlingske-journalist:

placeholder

Men Berlingskes politiske reporter fik nu hurtigt svar på tiltale fra indlandschefen på Information, Anton Geist, der bestemt mente, at andre medier kunne hamle op med øvrige mediernes forsider.

Hvilket medie, der vinder denne kamp, kunne man passende overlade til læserne - eller andre med interesse for den slags interne slagsmål.

Verden er altid større end redaktionslokalet 

Der er hårdt brug for kritiske medier, der debatterer og kritiserer magthavernes politiske løsninger og forslag. Den fortsatte kritik er altafgørende - også selvom vi står overfor en global sundhedskrise, der kræver sammenhold og fællesskab.

Men vi har måske i mindre grad brug for en dækning af krisen, hvor vi skal høre på medier tale om andre medier. Og journalister der  taler med andre journalister.

""Et hvert medie og enhver journalist bør bekæmpe den indre lyst til at drukne spalterne i navlebeskuende journalistik””

Der er ingen tvivl om, at det er menneskeligt at dvæle ved det, man kender, og det man forstår. Det er svært at undgå at hoppe i denne fælde, fordi det altid er mest behageligt, trygt og naturligt for medier at skrive om sig selv.

I ren meta-eufori begår jeg muligvis samme fejl selv, som jeg beskylder andre for, når jeg som en del af mediebranchen skriver om mediebranchen. Men for læsernes, lytternes og seernes skyld, er der nødt til at være nogen, der påpeger, hvor irrelevant ‘ananas i egen juice’ ofte kan være. Verden er altid større end redaktionslokalet.

Et hvert medie og enhver journalist bør bekæmpe den indre lyst til at drukne spalterne i navlebeskuende journalistik -  om dem selv og vennerne.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og således en artikel fra et medie om mediernes håndtering af ... medierne :'-D

Toget Thomas... dut dut

Toget Thomas... dut dut

Hvis man virkeligt vil lede efter hårene i suppen, ja, så kan man jo finde dem. Jeg siger da også ind imellem noget til en kammerat - eller til mig selv - som kunne udlægges på en bestemt måde. Men derfor er der jo ingen grund til at gøre det. Selv i disse tider kan vi vel diskutere tingene eller måske ligefrem være en smule stolt, hvis vi har lavet noget godt. Alt kan ikke være jubel om statsministerens håndtering af krisen eller frygten for den visse død om et øjeblik. Der må være plads til lidt andet.