Markant stigning i sygefraværet blandt unge

Sygefraværet blandt unge under 30 år er steget markant. Fagforening kalder udviklingen ‘stærkt bekymrende’.
Sygefraværet er særligt steget inden for social- og sundhedsområdet med 14 procent fra 2017 til 2019.

Det viser tal fra Indenrigs- og Boligministeriets benchmark, der alene drejer sig om kommunerne.

Stigningerne i sygefraværet er også værd at bemærke blandt det pædagogiske personale, hvor stigningen også er markant.

Dårligt arbejdsmiljø kan facilitere sygefravær

Det er i høj grad det længerevarende sygdomsfravær, der har skubbet sygefraværet opad fra 2017 til 2019, viser tallene.

En fortravlet hverdag hvor ressourcerne er knappe, og unge ikke får den fornødne oplæring og støtte, betyder, at vi taber en stor andel af unge på gulvet.

Det kan være forklaringen på stigningen af sygefravær blandt unge, mener Marie Melchiorsen, der er forbundssekretær i fagforeningen FOA.

“Vi ved fra vores medlemmer, at også langtidssygefravær kan skyldes et dårligt arbejdsmiljø. Så her kunne man starte med at sætte ind,” siger Maria Melchiorsen til Netavisen Pio og fortsætter:

“Sparring, supervision, introduktion og en arbejdsplads, hvor det er okay at tale om svære ting og synlig ledelse. Alt dette vil også positiv effekt på den øvrige medarbejdergruppe.”  

Chok fra virkeligheden 

Sygdomsfraværet kan tyde på, at de unge har svært ved overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked.

De unge mennesker får et virkelighedschok, når de kommer ud på arbejdsmarkedet og oplever hvor travl en hverdag der er, mener Louise Andersen, der er social- og sundhedshjælper og tillidsrepræsentant i FOA.

“Jeg mener helt sikkert, at det er fordi man ikke er 100 procent sikker på, hvad det egentlig er, man kommer ud i.” 

“Der kommer et chok fra virkeligheden af og unge bliver chokeret over, hvor stærkt det går på arbejdspladserne. Vi har ikke mulighed for at introducere dem ordentligt”, siger Louise Andersen til Netavisen Pio.  

Udsat for grænseoverskridende adfærd 

Samtidig kan de unge nemt blive udsat for ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser, når de er på arbejde, fortæller Louise Andersen, der selv har prøvet at blive udsat for det.

Det var grænseoverskridende

“Vi kan godt blive udsat for, at nogle borgere kan være grænseoverskridende seksuelt. Jeg havde en ældre jeg skulle passe på et tidspunkt, hvor jeg havde sagt, at han havde nogle tørre læber, og om han ikke lige skulle have en læbepromade.” 

“Han sagde til mig, at jeg bare skulle bruge min tunge at fugte hans læber med. Det var grænseoverskridende, og det gik jeg med alene,” fortæller hun.

Behov for bedre arbejdsrammer 

Et øget fokus på supervision og bedre arbejdsvilkår for de unge, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, kan være med til at komme problemerne med sygefravær til livs, mener Maria Melchiorsen.

“Vi skal have puttet blandt andet supervision i system. Det er jo det vi kan se, der er blevet skåret ned på i de her sparetider igennem år.” 

“Det er vigtigt at vi har ledere, der kan rumme, når tingene er svære for de unge. Vi skal have mulighed for sparring, supervision - det kunne også være en mentorordning, eller et længere introduktionsforløb.”

 

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad sker der for de unge...
De fejler da alt mellem himmel og jord...
Der må være sket noget siden jeg var ung i 1980...

Tjah! Hvad er der sket i samfundet siden 80-erne?
Rationaliseringer, effektiviseringer, prikkerunder, profitmaksimeringer, besparelser, "plukning af lavthængende frugter", nedprioriteringsbidrag osv.
Hamsterhjulene snurrer hurtigere og hurtigere!

Lad os starte med sproget i ministerierne!

Luk lortet!

Lev med det!

Det er mig der er jeres chef/(statsminister)!

Og udenfor råber demonstranter hele tiden!

Klimakrise! Vi dør alle lige om lidt!

Ikke mærkeligt at de unge trænger til at flygte ind i egen boble!

Lad dog børn være børn og unge være unge!

Fortæl at det går nok og forklar hvad du selv gør for at overleve!

Verden har fået sæl- og rensdyrpædagogik!

Når den næste unge er på vej får den første et lods i røven og overlades til sig selv for ever!

50 procent af sælerne overlever!

Måske gode voksne kunne sætte raten lidt højere op!

Vi får brug for alle hænder!!

Også i de nye ministerier!

Annonce