Medie: Regeringens enorme vindmøllepark bliver en ”dværg”

Regeringens store, grønne slagnummer er slet ikke så stort i en europæisk sammenhæng, når vi ser på de kommende havvindmølleparker, skriver Ingeniøren
”Regeringen vil bygge verdens største havvindmøllepark,” skrev dagbladet Politiken for en måned siden, da regeringen løftede sløret for planerne om en ny havvindmøllepark med en kapacitet på 800 megawatt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) formulerede det sådan, at regeringen vil bygge ”en vindmøllepark af en størrelse som Verden ikke har set endnu”:

Løkkes ord er velvalgte. I dag findes der nemlig ingen havvindmølleparker med så stor kapacitet som den, regeringen lægger op til. Den største er en britisk park, London Array, på 630 megawatt. Men der er en lille hage ved det.

Mediet Ingeniøren skriver, at Storbritannien har planlagt havvindmølleparker med langt større kapacitet end regeringens foreslåede park.

I 2020 står vindmølleparken Hornsea One klar i Nordsøen med en kapacitet på 1218 megawatt. Det er altså over 50 procent mere end den som regeringen foreslår.

Hornsea-projektet, som danske Ørsted står i spidsen for, rummer også tre yderligere faser. Hornsea Two forventes eksempelvis at åbne i 2022 med en kapacitet på 1386 megawatt, altså næsten 75 procent mere end regeringens forslag til en ny park.

Så det er lidt en tilsnigelse at sige, at regeringen foreslår verdens største havvindmøllepark, for den når aldrig nogensinde at blive det. Derfor skriver Ingeniøren, at ”regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng”.

Danmarks samlede andel af energi fra havmøller falder i Europa

Tidligere var Danmark grøn frontløber, når det kom til vindenergi, men andre lande i Europa har nu overhalet. Frem til 2010 havde Danmark verdens største havmølleparker, men blev i 2010 altså overgået af den engelske park Thanet.

Danmark startede det hele, men nu er det Storbritannien, der fører an med rigtig mange, store havmølleprojekter i Nordsøen

Sidenhen har lande som Tyskland, Holland og Belgien også sat mange og store møller op på havet.

Derfor udgør danske havvindmøller i dag blot 8 procent af den samlede installerede kapacitet fra havmøller i 2017, skriver Ingeniøren. Mediet henviser til en opgørelse fra den europæiske brancheforening, Windeurope.

De 8 procent af den samlede effekt vil dog falde til 6 procent i 2027, selv når man medregner regeringens nyeste forslag på 800 megawatt. Med i regnestykket i 2027 hører også en række nye danske havmølleparker som eksempelvis Kriegers Flak, der åbner i 2021 og Horns Rev 3, der åbner i 2020.

Når Danmarks andel af energi fra havvindmøller falder på trods af de nye anlæg, skyldes det, at andre lande har gang i endnu større projekter på havene.

”Danmark startede det hele, men nu er det Storbritannien, der fører an med rigtig mange, store havmølleprojekter i Nordsøen. Også Tyskland er godt med, og fra 2020 forventer vi, at også Holland og Frankrig rykker frem med rigtig mange projekter,” forklarer Søren Lassen, der er analytiker hos vindkraft-analysefirmaet Make, over for Ingeniøren.

Det er endnu ikke besluttet, hvor den nye danske havmøllepark på 800 megawatt skal placeres. Placeringen vil blive afgjort efter forhandlinger om en ny energiaftale.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook