Annonce

Medlemsfordele: Slut med “at være til grin for egne penge”

Den helt særlige fordel jeg mener, vi skal tilbyde vores medlemmer, er en kontant gevinst fra det, vi kan kalde OK Opsparing. Det skriver formand for Malernes Fagforening Øst/Vest.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Faner fra blandt andet 3F, BUPL og FOA til demonstration foran Folketinget
Debatten om særlige fordele og goder til medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger er i fuld gang.

Facebook-gruppen Medlemmernes Overenskomster har mere end 4.500 medlemmer, og lørdag 13. april afholder en række 3F- og Malernes Fagforenings-afdelinger samt HK Privat Sydjylland stormøde i Horsens om medlemsfordele for alle fagligt aktive.

Sammen med debatten bliver der, helt naturligt, også spurgt ind til, hvordan en medlemsfordel konkret kan se ud. Nogle foreslår en fondsløsning, hvor udbetalingerne kun skal ske til medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger.

Den idé er jeg med på, men jeg synes godt, vi kan blive endnu mere konkrete, for vores gode tillidsfolk har brug for, at vi sætter ind med noget helt særligt.

Det må ikke være sådan, at de står tilbage uden argumenter, når de gule og uorganiserede igen og igen siger, at “du betaler for noget, jeg får gratis. Du er til grin for dine egne penge.” 

Tænk sig, hvilken forskel det ville gøre for vores tillidsvalgte, hvis de, i stedet for at trække opgivende på skuldrene, kunne svare: 

“Nej, jeg er ikke til grin. Jeg er medlem hos dem, der forhandler løn og arbejdsvilkår på plads for dig og mig. Det giver mig eksklusiv adgang til en helt særlig fordel. Det har du jo desværre valgt fra.” 

Jeg tror på, det vil gøre en forskel, både for vores medlemmer, vores tillidsvalgte og for organiseringsgraden.

Den helt særlige fordel

Den helt særlige fordel jeg mener, vi skal tilbyde vores medlemmer, er en kontant gevinst fra det, vi kan kalde OK Opsparing.

Det skal fungere sådan, at arbejdsgiverne indbetaler et bestemt beløb for alle ansatte på arbejdspladsen.

Til gengæld er det kun medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger, der får del i pengene - og hvert medlem skal selv have lov til at bestemme, hvad pengene skal bruges på, ligesom vi ser det med fritvalgskontoen.

Det vil være et kærkomment værktøj til vores tillidsfolk

Om man vil have en ekstra fridag, fornøjelse, pension eller noget helt fjerde, bestemmer man selv.

Det skal vi som fagbevægelse ikke blande os i.

Vi skal lytte grundigt

Jeg mener, OK Opsparing er den medlemsfordel, vi skal stille som krav forud for OK25. OK Opsparing vil sende et signal til vores medlemmer om, at vi sætter pris på deres støtte.

Det vil være et kærkomment værktøj til vores tillidsfolk i deres arbejde med at organisere kollegerne.

Ikke mindst vil OK Opsparing vise, at vi faktisk lytter til vores tillidsfolk, når de siger, de har brug for flere redskaber og argumenter.

Det skal vi tage seriøst, og det skal vi lytte grundigt til. Hvis vi ikke gør det nu, viser historikken sine tydelige tegn: 

Så forlader flere og flere vores forbund, og det fortjener hverken fagbevægelsen, det danske arbejdsmarked eller lønmodtagerne.

Formand for Malernes Fagforening Øst/Vest.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor skal arbejdsgiverne betale for fagforeningernes "medlemsfordele". Hvis fagforeningerne ønsker, at kunne give deres medlemmer, en kontant bonus, må de jo bruge nogle af de mange penge, deres medlemmer betaler for, at være medlem istedet for, at bruge dem på gratis fodboldbilletter og andet. Eller måske skulle man i fagbevægelsen overveje om man kunne spare lidt penge og give folk et biligere medlemskab, så kunne det være, at der kom flere medlemmer.

Det er starten på fagforeningernes endelige derout for særligt lavtlønsområdet. De her mennesker fatter ikke en brik. De stemmer sikkert på Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti. De saver den gren over de sidder på og mener de er smarte og velovervejet.

Men hva. De skal selv leve med konsekvenserne i en fremtid uden folkepension.

Nej, pengene skal komme fra de gule nassere, som skal sættes ned i løn, da de ikke betaler til de lønfordele de har fået i kraft af overenskomster andre har betalt for...

Så medlemmerne af de “gule” foreninger skal betale for de røde foreninger kan bruge penge på ting som ikke hidkommer en fagforening ved sr fåmindre i løn… Man kan jo kun formode at virksomhederne også selv skal indbetale forskellen til den røde forening?

Ikke overraskende at de røde foreninger bliver fravalgt når de blot er fordyrende og ikke kan byde ind med andet end en ulidelig støj fra det irrelevante hjørne.