Messerschmidt på anklagebænken i svindelsag

Retssag mod Dansk Folkepartis kronprins kan afgøre ikke bare hans men også Kristian Thulesen Dahls politiske fremtid.
Efter seks års ventetid startede retssagen mod næstformand i Dansk Folkeparti og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, endelig mandag ved Retten i Lyngby.

Her nægtede Morten Messerschmidt - som er tiltalt for EU-svig og dokumentfalsk ved at have brugt penge fra EU til at betale dele af Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015 - sig på førstedagen skyldig.

Han forklarede blandt andet, at han blev forelagt store mængder papirer til underskrift og beskrev EU som “et papirhelvede”.

Forinden havde Morten Messerschmidts advokat, Peter Trudsø, krævet, at der ikke blev liveblogging under retssagen, hvilket dommeren imødekom.

placeholder

“Jeg har aldrig skrevet under på så mange papirer, som jeg har gjort her,” lød det fra Morten Messerschmidt.

“Man vil blive overrasket over, hvor mange papirer jeg skulle skrive under.”

Skrev bare under

Af samme grund tjekkede Morten Messerschmidt ikke altid i detaljen alt det, som han skrev under på. Hvilket også gjorde sig gældende, da han skrev under på en intern formular fra det europæiske parti MELD vedrørende en omstridt EU-konference, der blev i 2015 blev afholdt sammen med Dansk Folkepartis sommergruppemøde.

Og derfor lagde Morten Messerschmidt angiveligt ikke mærke til, at programmet, der er angivet, ikke var det rigtige, lød forklaringen.

Morten Messerschmidt var i gang med at føre valgkamp, havde travlt og betroede sine medarbejdere opgaven. I dag anser Dansk Folkepartis næstformand det som en fejl, at han ikke fik det rettet.

MELD og FELD

Sagen startede tilbage i 2015, hvor EU’s kontor til bekæmpelse af svig (OLAF) indledte en undersøgelse af, om den europæiske partialliance MELD (Movement for a Europe of Liberties and Democracy) og fonden FELD (Foundation for a Europe of Liberties and Democracy) – under Messerschmitds ledelse - havde misbrugt støttemidler fra EU.

Pengene, som organisationerne var bevilget, var nemlig betinget af, at de blev brugt på aktiviteter relateret til organisationen og EU.

De måtte altså ikke anvendes til kampagner, der havde indflydelse på nationale valg eller folkeafstemninger.

Ulovlige, uretmæssige eller uberettigede

Rapporten og konklusionen - at der blev begået "ulovlige, uretmæssige eller uberettigede" aktiviteter i tre af de lande, der var med i MELD og FELD, nemlig Italien, Grækenland og Danmark - overdrog OLAF i oktober 2019 til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet, SØIK, der efterfølgende har efterforsket sagen med henblik på, om der skulle rejses tiltale.

Tiltalen er endt med at lyde på svindel, fordi Dansk Folkeparti fik 98.835 kroner til at holde den omstridte EU-konference sammen med sommergruppemødet i 2015 i Skagen.

Men reelt var der aldrig tale om en EU-konference, men en indirekte betaling af sommergruppemødet, mener anklageren.

Derudover er Morten Messerschmidt tiltalt for dokumentsvindel, da han fik en ansat i Dansk Folkeparti, Jeanie Nørhave, til at underskrive sig som personalechef på hotellet, konferencen blev afholdt på.

Livsforsikringen

Den langvarige sag har samtidig virket som en livsforsikring for Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som af flere politiske kommentatorer blev erklæret politisk død ved ankomsten efter nederlaget ved folketingsvalget i 2019, hvor Dansk Folkeparti med blot 8,7 procent af stemmerne blev barberet ned til en tredjedel af partiets hidtidige størrelse.

Siden er nedturen fortsat i meningsmålingerne og senest skrev Berlingske i weekenden, at der overalt i partiet bliver spekuleret i scenarier.

Både hos dem, der gerne vil af med Kristian Thulesen Dahl, og hos dem, der ønsker, at tingene forbliver, som de er.

placeholder

Kan miste plads i folketinget

Ender sagen med en fængselsstraf, vil Folketinget efter den almindelige praksis formentlig kende Morten Messerschmidt uværdig til at sidde i Folketinget.

Det kan meget vel være enden på hans politiske karriere. Dansk Folkeparti vil miste sin  kronprins og en af de mest markante politikere i folketingsgruppen.

Blive startskuddet til det opgør mod Kristian Thulesen Dahl

Men får Morten Messerschmidt en mild dom (eventuelt en bøde) - eller bliver han frikendt – kan det blive startskuddet til det opgør mod Kristian Thulesen Dahl, som længe har ulmet i partiet.

 Da Morten Messerschmidt for et år siden blev udnævnt til næstformand – blandt andet for at sikre ro på de indre linjer - blev han også udråbt til at være partiets kronprins. Men ikke alle i Dansk Folkeparti ser ham som den oplagte arvtager. Uanset udfaldet af straffesagen.

Forventes at anke afgørelse

Det forventes, at Morten Messerschmidt vil anke, hvis det ender med en dom, der går imod ham. Men hvis det ender med en dom i den mildere ende – eksempelvis en bøde - vil han kunne bruge den betænkningstid, han har, inden han skal træffe sin afgørelse, til at afsøge, om dommen ikke står i vejen for hans formandskandidatur.

Kristian Thulesen Dahl har tidligere forklaret, at nok har der været tale om en ”rodebutik” i MELD og FELD, men at der ikke er begået noget kriminelt.

placeholder

Næste retsmøde er på torsdag, hvor afhøringen af Morten Messerschmidt fortsætter.

I alt er der afsat tid til syv retsmøder, hvoraf det sidste er den 13. august. Herefter falder der dom i sagen.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Altså hvis sagen mod Messerschmidt er kogt ned til små 100.000 kr., så er det vist peanuts i forhold til Margrethe Aukens sag på små 3 mio. kr. i sin tid. Men den blev måske også kogt ned til småting?

Morten Messerschmidt fremstår på mange måder som en “handlingens mand”.

Der sker noget i hans kølvand.

Den seneste “handlingens mand” i dansk politik er vel nærmest tidligere statsminister Lars Løkke.

Han havde også sine sager.

Fælles for de to er at “sagerne” var i en prisklasse under 100.000 kroner.

Den nuværende statsminister kan vel næppe betegnes som en “handlingens mand”.

Det danske sprog formår endnu ikke i moderne termer at beskrive kvindens meritter.

Men at fru Mette Frederiksen er i stand til at kunne handle hurtigt om nødvendigt, så vi vedrørende minkskandalen.

19.000.000.000 danske kroner eller 19.000 millioner plus bortskaffelsen af minken i Nr. Felding og Karup (Beløb som oppositionen nok snart vil have redegjort for).

Fru Mette Frederiksen er i en prisklasse helt for sig selv!

Nu skal hun så til at finde milliarder til de danske sygeplejersker.

Kvinder er dyre i drift!

Men den danske opinion med dansk presse i spidsen tror at det er mændene.
Beskriver at det er mændene. Er på tæerne straks en mand bruger et par tusinder uden bilag som Ekstrabladet kan finde.

I den danske opinion bliver mediebilledet mænd, mænd og mænd.

Hvad kvinder bruger af penge og hvad kvinder retteligt burde betales for deres arbejde, deres ydelser, deres indsats, bliver sjældent et seriøst emne.

Offentligt ansatte kvinders løn bliver borte i en Messerschmidt-sag. Eller en Støjberg-sag, der handler om alt andet end kvinders løn- og arbejdsvilkår i Danmark.

Sygeplejerskerne strejker!

Ja og hvad så! Tænker menigmand. Tænker regeringen. Tænker fru statsminister Mette Frederiksen.

Det løser den danske model!

Modellen der handler om at få offentlighedens interesse!

Og her skal lig på bordet! Før reaktionen bliver acceptabel!

Præcis som da fru Mette Frederiksen i hast underskrev en masser papirer og udsendte en masser ordrer.

Samlet pris henved 19 milliarder kroner! Kroner 19.000.000.000.

Messerschmidt underskrev papirer til 100.000 kroner.

En ren amatør. Der endda ender i retten.

Lars Løkke nøjedes med den offentlige gabestok.

Glemselens gabestok rammer sygeplejerskerne!

De fortjener bedre!

Under et OL ser alle at indsats og fortjeneste sjældent går hånd i hånd!

Når det endelig sker fremdrages historien om den grimme ælling, der må gå forfærdeligt meget igennem.

Eller hele nationen græder af glæde fordi fru Fortuna viste sit sjældne ansigt!

Sygeplejerskernes indsats og fortjeneste står i fru Mette Frederiksens hænder. Fru Fortuna.

Den danske model er ligegyldighedens og Laden-stå-til-hedens retfærdighed.

Lad danske mænd og kvinder græde sammen med sygeplejerskerne, når deres ønsker går i opfyldelse.

10.000 danske mænd og kvinder vil inden 2030 kunne forlænge deres liv med 2-3 år som følge deraf.

En win-win situation af olympiske dimensioner.

Og tænk: Selv arbejdsmarkedsjournalisten på TV2 news vil græde for åben mikrofon, når resultatet af den nye sygeplejerskeaftale kundgøres.

Løn efter fortjeneste. Som en dedikeret, målrettet, afsavnslidende, selvopofrende, elite-idrætsmand eller-kvinde.

Og hjemme venter egne børn, bedre halvdel, forældre, søskende, bedsteforældre og gode venner.

OL-tid er tid til eftertænksomhed. Tid til tid.

Længere, hurtigere, bedre.

Sygeplejerskernes mantra i snart ti år.

Belønningen er i hænderne på fru Fortuna. Fru Mette Frederiksen.

Måske er det slet ikke al besværet værd! Og dog:

Cathrine Dufour havde valgt et musikalsk program med tykke aftryk fra Les Miserables, og man må bare på en smuk, lun og faneblafrende aften med udsigt til Tokyos skyline konstatere - fuldstændig nøgternt og objektivt (!) – at musik og præstation sad lige i skabet.

Så skulle dét være slået fast, og det mente folket også.

En fin optræden på Equestrian Park i den japanske hovedstad, et godkendt OL – men drømmen om medalje(r) forblev en drøm.

Heldigvis er der så noget at arbejde op, hen og frem imod!

En ny overenskomst om tre år. Efter den danske model! Hvor sygeplejerske og patient kender gamet.

Men sjældent belønnes.

Kvinder er hverdagens atleter.

Guld, sølv og bronze uddeles kun hvert fjerde år.

Kun i lilleputrækken får alle en medalje. For indsatsen.

Efter 5 linjer af Aksel Jensens sludder var jeg stået af. Imponerende, at man ikke kan holde sig til emnet, men skal blande mink, sygeplejersker og OL ind i en artikel om Morten Messerschmidt.

Aksel Jensen har skrivekløe og skriver gerne og længe om alt og ingenting. Hver gang. Man kan springe ham over.

Enig.
Aksel, få dog din egen blog!!!

Aksel Jensen, kan du på ganske få ord forklare hvorfor,
man ikke må yde erstatning til de minkavlere, som har mistet
deres levebrød, da minkavlerne blev anbefalet at aflive alle
deres mink på grund af smittefaren, som var konstateret af
de veterinære myndigheder, og hvis du gider at læse loven for
hold af dyr, kan du der læse at veterinær myndigheder har ansvaret
for bekæmpelse af sygdom og spredning af zoonotiske smitstoffer
eller sygdomme (paragraf 30 stk. 2 punkt h.)

Annonce