Mette Frederiksen: Facebook er kommet for at blive

”Det mener jeg er helt naturligt i en digital tidsalder,” lyder statsministerens var på kritikken af hendes hyppige brug af de sociale medier
Foto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Der var pyntet op på Marienborg, statsministerens officielle residens nord for København, denne anden søndag i advent, og Mette Frederiksen (S) var i julehumør.

Årets julekalendere var kommet godt i gang i fjernsynet og det var tid at bage klejner og brunkager i de danske hjem.

»Så mangler vi bare, at det begynder at sne,« som statsministeren fortalte i et videopslag på Facebook, inden hun varslede en snarlig delvis nedlukning af en række kommuner på grund af coronavirussen.

placeholder

Men det betyder ikke nødvendigvis, at danskerne fremover skal følge statsministeren – eller for den sags skyld andre af regeringens ministre – på de sociale medier, hvis de vil vide, hvordan coronakrisen håndteres.

Den digitale tidsalder

I et svar til Folketinget understreger Mette Frederiksen, at den da delvise nedlukning blev meddelt dagen efter på et pressemøde i Statsministeriet, hvor pressen var tilstede og kunne stille spørgsmål. Og at de nye tiltag - og forlængelsen af de eksisterende – også blev lagt op på myndighedernes fælles hjemmeside om corona, www.coronasmitte.dk.

”Indholdet af opslagene på min Facebook- og Instagram-profil blev bragt i flere forskellige medier og dermed videreformidlet bredt,” skriver statsministeren.

Stiller mig til rådighed for spørgsmål

”Jeg finder det både generelt og også i det konkrete tilfælde helt naturligt, at jeg – blandt en række andre kommunikationskanaler – også anvender sociale medier til at kommunikere om, hvad regeringen arbejder med og for. Det mener jeg er helt naturligt i en digital tidsalder. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at jeg løbende og ofte stiller mig til rådighed for spørgsmål og henvendelser fra andre medier og offentligheden i øvrigt. Det gælder blandt andet ved interviews, pressemøder, besøg og læserarrangementer rundt om i landet.”

Sætte sig på informationsstrømmen

Statsministerens svar kommer, efter at hun er blevet kritiseret for ofte at bruge Facebook og Instagram, som er envejskanaler, i sin kommunikation med offentligheden.

”Ubegribeligt at statsministeren melder ud på SoMe på denne måde – uden at stille op til kritiske spørgsmål fra danske medier,” skrev Anne-Marie Dohm, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Radio4, således på Twitter efter netop videoindslaget.

placeholder

Og Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, har advaret om, at Mette Frederiksen ved at bruge Facebook og Instagram til at kommunikere, fremfor at lade sig interviewe af fagjournalister på de etablerede medier, også er med til at skubbe på et skævt styrkeforhold. Kritikken lyder, at statsministeren understøtter udenlandske tech-giganter i at overtage magten over informationsstrømmen i Danmark.

”Vi ser helt ukontrollerede sociale medier, som tjener penge på annoncer og folks data, mens de sætter sig på informationsstrømmen,” har Anders Krab-Johansen fortalt fagbladet Journalisten.

placeholder

Både-og

Statsministeren er ikke på Twitter, som ellers er politikerne og pressens offentlige intranet. Mette Frederiksen er til gengæld på kort tid blevet den mest fulgte danske politiker nogensinde på både Facebook (300.653 følgere i skrivende stund) og Instagram (359.000 følgere). Til sammenligning har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen 29.494 følgere på Facebook og 23.700 på Instagram.

Landets politiske Insta Queen med alvorlige ord

I sidste måned viste en analyse, Infomedia har lavet for Kommunikationsforum, at "corona har gjort Mette F. til landets politiske Insta Queen med alvorlige ord, et lille drys patos og seriøs cross-posting." Siden nedlukningen i marts er statsministerens Instagram-følgerskare vokset med 57 procent. Og på Facebook er det vildere endnu: Her er følgerskaren forøget med 75 procent.

Fra en beskeden fjerdeplads på den politiske like-topti er Mette Frederiksen nu nummer ét – med en solid margin til sin forgænger i Statsministeriet, Lars Løkke Rasmussen. 201.199 har den seneste tid kunne følge den tidligere statsministers sejllads over Atlanten.

placeholder

Mette Frederiksen forklarede tidligere på måneden, på et pressemøde, at det ikke behøver være et spørgsmål om enten-eller. Statsministeren ser snarere brugen af de sociale medier som et spørgsmål om både-og. Hvilket sker med henvisning til, at aviserne ikke længere har så mange abonnementer.

”Hvis man kun er til stede i aviserne, så vil der være mange danskere, man ikke er i dialog med," lød det ved den lejlighed.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

De trykte og million-statsstøttede medier burde kigge lidt kritisk på sig selv, når statsministeren og mange andre toppolitikkere bruger de sociale medier i stedet for dagspressen. Især de trykte medier piber over, at de ikke kan lave kritiske interviews. Ordet "kritisk" har i journaliststanden gennem årene ændret sig fra "undersøgende" og til "fældende". Journalister er nu om dage mere optaget af at fælde og nedlægge den interviewede, end at søge oplysning og afklaring. Dvs. at sensationen er vigtigere end seriøs information, og det er der nok ingen politikkere der er interesseret i at deltage i. Men fede overskrifter er blevet et alfa og omega.

Klre presse det er jer der skal se at komme ind i den digitale tidsalder, den er rendt fra jer, vi almindelige borgere gider ikke at høre på jeres evige brok og tiggeri - i er blevet mageløst usaglige og er snar en mellemting mellem SEOGHØR og frokostaviserne, dem kan man heller ikke tage alvorligt!

Klre presse det er jer der skal se at komme ind i den digitale tidsalder, den er rendt fra jer, vi almindelige borgere gider ikke at høre på jeres evige brok og tiggeri - i er blevet mageløst usaglige og er snar en mellemting mellem SEOGHØR og frokostaviserne, dem kan man heller ikke tage alvorligt!

Så enig. Når Henrik Q står med små stikkende kolde øjne og stiller sine nu skal hun fandme ned med nakken, hende den højrøvede Frederiksen, så sendes der negative bølger ud i æteren.

Når vi, som skulle læse de skrevne medier, kun kan læse, hvad
der har af interesse for den journalist som skriver i mediet,
og ikke stiller de spørgsmål, som jeg ville stille den pågældende.
Hvorfor skulle jeg så betale for at "holde" et medie (avis) hvis
en journalist som Henrik Qvotrup stiller vores statsminister et
spørgsmål, så gør han det ikke på mine vegne, så gør han det for,
at kunne sælge en avis til mig på en overskrift der ikke er dækning
for i selvsamme avis, og jeg vil føle mig snydt igen.
Men den information, som jeg havde forventet, finder jeg ikke i avisen.
Man kan snyde en befolkning mange gange, men til sidst giver avislæserne op.
Så Henrik Qvortrup du må op på hesten igen og se om der ikke inderst inde
findes også i dig en rigtig journalist, som skrive til og for mig,
og ikke kun skrive for at sælge aviser !!!!!!!

Havde ikke læst dit indlæg, før jeg svarede Hans Jensen s , men er så enig.

Meget enig. Pressen har generelt glemt at være nyhedsformidler, og de fleste journalister ser sig stadig oftere som meningsformidlere. Synd.

Nej det er slet ikke i orden at statsministeren blåstempler private firmaer som facebook og andre techgiganter som absolut ikke viser samfundssind herunder betaler skat. Hold op med at bruge dem og omtale dem som uomgængelige.

Det var Løkkes foretrukne medie de ti år han var ved magten på forskellig vis, senest som statsminister frem til 2019, jeg har da aldrig set eller hørt nogen tage afstand fra det. Fogh nægtede simpelthen interviews med aviser han ikke brød sig om, og da det endelig lykkedes ham fra E.B der havde forsøgt sig 375gange, blev det et goddag mand økseskaft, han evnede ikke engang at stille Fogh de kritiske spørgsmål og holde fast.
Klart det ikke kun skal være de sociale medier som jeg ikke er på, men der findes altså mange interviews fra TV og radio, pressemøder og dagblade, aviser, både Jp og Berlingske, samt Politiken, har da læst dem. hvis hun skulle stå til rådighed 24/7 til samtlige medier, så skulle hun have to liv. Men også klart der kan være et problem som du Margit skriver mht. skat osv. Og man kan da godt løfte pegefinger og sige alt med måde kære politikere.

Helle Walther Jeg synes du er alt for pæn i din omtale af Journalist,
Bo Elkjær og hans 671 daglige skriftlige henvendelser til
Anders Fogh Rasmussen. PRESSENS MINISTER.
Først efter kritik fra Folketingets ombudsmand,
i juni 2007, lykkedes det for Journalisten Bo Elkjær, at få et interview
med statsministeren, grunden til at Bo Elkjær ikke fik et interview er
sikkert denne simple årsag, at Bo Elkjær og en Journalist fra Information,
havde fået Cavling Prisen for bogen "Løgnen om krigen - Krigen om løgnen"
som omhandlede den mulige sandhed, at Anders Fogh og Per Stig havde vildledt
folketinget, op til beslutningsforslag B118 om Dansk deltagelse i IRAQ krigen.

Jeg er lidt ked af at jeg glemte at skrive, at det er meget
uhørt, at en statsminister, Pressens Minister, blacklister en
journalist, som er den fjerde statsmagt, som er sat i verden
blandt andet for at afdække når "statsmagten" som er en regering
der lyver om de forhold, som er de oplysninger, som SKAL tilgå den
lovgivende magt. At en regering, som skulle være tjenere for vores
demokratiske styreform, kunne ikke ses under regeringen
ANDERS FOGH RASMUSSEN.

Margit, hvad vil du kalde EB. BT. Jyllandsposten, Berlingske m.fl. De er i den grad private, som betaler udbytte pga. statsstøtte på rigtig mange millioner, og som i stor udstrækning er de borgerliges parti-reklame. Så jeg har meget svært ved at se din pointe.

Pressen har lidt ret i sin kritik, nemlig at facebook nærmest får monopol på kommunikationen i Danmark, men det er på en måde den borgerlige presses egen skyld at den via de borgerlige partier, ikke har tilladt DR at udvikle en platform der kan tage kampen op med med de 2 facebook produkter,som statsministeren bevæger sig på. Med en DR platform kunne der også blive plads til de private medier, på samme måde som de nu eksisterer på facebook, men de private medier kan ikke lave en platform, der giver adgang til andre end deres egne abonnenter og så bliver platformen for lille, for der skal kunne være adgang for alle.

Socialdemokratiet startede med Louis Pio. I snart et århundrede var der socialdemokratiske aviser i Danmark. Men det blev umoderne at være socialdemokrat og der kom mange andre partier til. Præcist som en gang gik alle i kirke om søndagen. Og kirkerne havde deres egne kirkeblade. Men folkekirken blev også umoderne og fjerne landes religioner og trosretninger blev populære at beskæftige sig med. Det blev moderne at kapitalisere politik og religion. Der blev store penge i politik og religion. Med pressedøden og folkekirkens langsomme død blev der store pressehuse, der lavede ugentlige sektioner der dækkede politik og religion. Efter årtusindeskiftet blev det umoderne at tilhøre store bevægelser. Rigdommen i verden var blevet så stor at små nicher af alt opstod og det forstod Facebook og andre platforme at udnytte. Krage søger mage på tværs af alle landegrænser. Afvigere af alle slags kunne søge afvigere overalt i verden. Og verden er blevet så sær som aldrig før. Alle virusser har spredt sig ud over hele jordkloden. Og pludselig var pandemien ustoppelig. Og forskere påstår at pandemierne står i kø. Men menneskeheden har altid forstået at genopfinde de dybe tallerkner. Piopio.dk er svaret. Vi søger tilbage til det der engang var. Nærhed. Vedkommende fællesskaber. På platforme vi har tillid til. Tænk hvis kineserne lagde Facebook ned i morgen?!? Facebook er lige så sårbar som alverdens lande mod corona-pandemien. Først skal en vaccine udvikles. Svaret er piopio.dk. Og alverdens andre små platforme. Først skal kineserne finde dem. Ingen danskere kender piopio.dk. Og da slet ikke statsministeren. Selv om hun er socialdemokrat! Den der lever stille lever godt! Facebook er facaden. Hvad er statsministerens fornavn? Mette. Ja, alle er på fornavn med statsministeren. Ligesom alle er på fornavn med coronaen. Men de færreste ved hvad det i virkeligheden indebærer. Holde afstand. Spritte hænder. Følg anvisningerne. Hvad får viruset og Mette til at skifte strategi. Er et uendeligt kompliceret netværk. Og det vi alle er afhængig af dag ind og dag ud. Men husk at forbrugeren i den sidste ende bestemmer, hvad vi køber, spiser, lader os påvirke af, handler efter. Din adfærd på nettet bestemmer algoritmerne. Har du sagt A. Må Mette sige B. Og det hedder i dag Facebook. Og det skriver algoritmen automatisk med stort F. Om du vil det eller ej. Hvorimod Mette er Mette og ikke Mette F. Men for enden af regnbuen skinner piopio.dk. Men det ved hverken kirkegængere eller socialdemokrater. Og gud ske tak og lov for det! Julen er over os. Og den røde farve er fremherskende. Selv om visse haver i år har fået blålys, der skærer fælt i øjnene. Glimtvis! I år har familien fået et julekort. Et. Og vi har selv ingen sendt. En lille julenisse på 8 måneder. Fremtidens socialdemokrat.. Engang fik man 20-25 julekort . Her var nisserne tegnet af en kunstner. En stor industri. Og postbudenes årlige mareridt. Nu overtaget af pakkebude efter bestillinger på nettet. Nethandel, Facebook og pandemier. Den lille pige med svovlstikkerne lever i bedste velgående på alle platforme! Louis Pio så hende og skabte en bevægelse. Dengang. God jul! Den økologiske and står og snurrer.

Annonce