Annonce

Her er talen som aldrig blev holdt

Læs talen som statsministeren opgav at gennemføre i forbindelse med Kvinfos 8. marts-arrangement på Store Vega på grund af tilråb fra demonstrerende fra ‘Stop Annekteringen af Palæstina’
Foto: Folketingets TV
Mette Frederiksen (S), statsminister
Statsminister Mette Frederiksen (S) opgav, som beskrevet i Netavisen Pio mandag, at holde sin tale i forbindelse med Kvinfos 8. marts-arrangement i Store Vega. Hun blev flere gange afbrudt af råbende kvinder fra organisationen ‘Stop annekteringen af Palæstina'.

Mette Frederiksen tog flere gange tilløb til at gennemføre talen, men blev igen og igen afbrudt af de råbende demonstranter på balkonen. Efter fjerde afbrydelse opgav Mette Frederiksen at gennemføre talen. Hun og tre andre ministre forlod kort efter Vega.

“Der er brug for en humanitær våbenhvile”

Hvis de demonstrerende havde ladet Mette Frederiksen gennemføre sin tale, ville de blandt andet have hørt, at Mette Frederiksen ønsker en humanitær våbenhvile i Gaza, så der kan komme mad, medicin og vand frem til civilbefolkningen.

Det fremgår af talen, som Statsministeriet nu har offentliggjort på sin hjemmeside.

Læs her hvad Mette Frederiksen sagde om krigen mellem Hamas og Israel:

Så vi kan få mad, medicin og vand frem til civilbefolkningen

“I Israel. Når uskyldige kvinder bliver voldtaget som led i et skrækkeligt terrorangreb. Efterladt nøgne og lemlæstede på bagklappen af en lastbil."

“Og i Gaza. Hvor den humanitære situation er forfærdelig. Hvor kvinder får foretaget kejsersnit uden bedøvelse, fordi vi ikke kan få den nødvendige hjælp frem."

"Vi har et ansvar for de kvinder. For at hindre overgreb. Og lindre, når det er sket."

"Og vi har et ansvar. For at bidrage til en fredsløsning, hvor palæstinensiske kvinder hverken skal frygte for Hamas’ undertrykkelse eller missiler affyret fra Israel. Og hvor israelske kvinder ikke skal frygte for selve deres eksistens."

"Der er brug for en humanitær våbenhvile. Så vi kan få mad, medicin og vand frem til civilbefolkningen."

"Og vi har brug for den to-statsløsning, som ingen af parterne ønsker, men som er den eneste vej for en bæredygtig udvikling. Den eneste holdbare mulighed. Hvor både israelere og palæstinensere kan leve i fred og sikkerhed.”

"Det går ikke, at vi afholder hinanden fra at tale"

Mette Frederiksen understreger i et opslag på Facebook, at det ikke går, at "vi afholder hinanden fra at tale":

Jeg har selvfølgelig stor sympati for ofrene i Gaza.

"Det går ikke, at vi afholder hinanden fra at tale. Det er en forudsætning for et stærkt demokrati, at vi lytter til hinanden - også til dem, vi er uenige med. Jeg har selvfølgelig stor sympati for ofrene i Gaza. Jeg er helt enig i ønsket om fred i Mellemøsten, og jeg deler bekymringen over den katastrofale humanitære situation."

Læs hele talen her

Du kan læse Mette Frederiksens fulde tale her:

“Kære alle sammen.

Tak for invitationen.

Og tak til dig Henriette. For en vigtig tale. Om et håb, vi deler. Håbet om en mere fredelig verden. Det vender jeg tilbage til.

Jeg har glædet mig til at komme i dag.

For at tale om piger og kvinders rettigheder. For håb og muligheder. Og imod undertrykkelse.

Kvindekamp er kulturkamp. Værdikamp. Og en politisk kamp. Og hver tid har sine kampe og sine resultater.

Med MeToo-bevægelsen kom det nødvendige gennembrud. For selvfølgelig skal man kunne gå på arbejde og være aktiv i vores samfund, uden at der er hænder de forkerte steder, ord, der hviskes i ørene eller alt muligt andet som ikke hører hjemme i et professionelt rum.

Og jeg er stolt af, at vi har kriminaliseret stalking. Investeret i kvindekrisecentre. Og styrket kampen mod partnervold, seksuel chikane og social kontrol.

Jeg er stolt af samtykkeloven. Selvfølgelig skal sex altid være med samtykke

Jeg er stolt af samtykkeloven. Selvfølgelig skal sex altid være med samtykke. Det her er en lov, der er større end bogstaverne på et papir. For det er en lovændring, der tvinger alle til at tænke sig om. Og altid være enige om sex.

Og selvfølgelig skal kvinder have retten til at bestemme over egen krop. Derfor er vi på vej med en styrket abortlovgivning.

Hvor piger og kvinders adgang til abort i mange samfund rulles tilbage eller mistænkeliggøres, så vil vi i Danmark nu gå den anden vej. Udvide rettighederne. For unge piger. Og for alle, når det gælder antal uger.

Vi har investeret i mere forskning i kvindesygdomme. Og det næste projekt, jeg selv har kastet mig over, er fertilitetsbehandling.

Her har forskningen traditionelt fokuseret på kvinderne. Og ikke på mændenes fertilitet. Så nu er det sådan, at det er den raske kvinde, der skal i fertilitetsbehandling, selvom manglende fertilitet i cirka halvdelen af tilfældene desværre knytter sig til manden.

Vi har dannet en alliance mod seksuel chikane i samfundet.

Sikret øremærket barselsorlov til mænd

Sikret øremærket barselsorlov til mænd.

Og vi har taget et vigtigt skridt med trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår. Sikret et lønløft af særligt de kvindedominerede fag, der nu får en ekstra anerkendelse. Det var på tide.

Og lad os lige stoppe op her et øjeblik.

Der blev råbt. Også højt. På mere i løn til de kvindedominerede velfærdsfag. Nu bliver det virkelighed.

Et regneeksempel fra FOA viser, at en social- og sundhedsassistent med syv års anciennitet, der arbejder på fuldtid i en kommune, vil få 5.680 kr. mere i løn om måneden.

Med andre ord. Politik betyder noget. Og vi bevæger kvindekampen fremad de her år.

Der er stadig meget at kæmpe for. For det er desværre ikke alle piger og kvinder, der kan være trygge. Frie. Leve livet som de vil.

patriarkalske familiestrukturer og negativ social kontrol

For mig er det en stor smerte, at der er piger og kvinder i Danmark, der kæmper i stilhed derhjemme. På pigeværelset. Bag lukkede døre. Mod patriarkalske familiestrukturer og negativ social kontrol.

Deres frihedskamp skal ud i lyset.

Vi kalder det ”Den glemte kvindekamp”. Fordi vi som samfund alt for ofte har vendt det blinde øje til.

Men jeg ved godt, at for flere af jer, der er her i dag. Der er kampen ikke glemt. I ser den. Og det har I gjort længe.

Tidligere i dag besøgte jeg RED Center. I omkring 20 år har de hjulpet kvinder på flugt fra æresrelaterede konflikter. Fra tvangsægteskaber. Vold. Kontrol af jomfruelighed.

Jeg mødte to unge kvinder.

Den ene skulle i hele sin ungdom leve op til ”familiens ære”. Kontrolleret af sin far. Og håndhævet med vold.

Og når faren ikke var der, overtog brødrene kontrollen.

Nu bor hun på flugt. I et safehouse, hvor hun er sikker

Nu bor hun på flugt. I et safehouse, hvor hun er sikker. Hvor farens vold og kontrol ikke kan nå hende. Og hvor hun endelig kan begynde at drømme om alt det, en ungdom burde være.

Om lyse sommernætter. Friheden til at danse til langt ud på natten. Hænge med vennerne efter skole. Flirte med den, der fanger blikket. Finde kærligheden – og lade sig rive med.

Den anden har taget et opgør med sin familie. Med fysisk og psykisk vold. For at kunne leve livet med den mand, hun elsker.

Jeg mødte to stærke kvinder. Deres kampe har krævet al den viljestyrke, de kunne mønstre. Og mere til.

Tænk, at der er familier i 2024, der vil bestemme over deres døtres krop og sjæl.

Vi har en forpligtigelse som samfund. Til at træde langt stærkere i karakter. Og stå fast på vores værdier. På retten til at gå i skole. Retten til frit at vælge uddannelse og job. Og retten til at elske den, man elsker.

Retten til at leve sit liv, som man vil.

Et liv uden vold. Uden overgreb. Uden frygt

Et liv uden vold. Uden overgreb. Uden frygt.

Det gælder især også kvinder og piger i krig og konflikt. Hvor kvindekroppen er særligt sårbar. Og hvor voldtægt altid har været brugt som et af de mest brutale våben.

Kampen skal være vores. I fællesskab. På tværs af køn, kulturer og grænser.

I Iran. Når unge kvinder går på gaden. Brænder tørklædet. Og fængsles i protest mod et kvindefjendsk regime.

I Ukraine. Når kvinder og piger bliver udsat for overgreb og voldtægter af russiske krigsforbrydere.

I Yemen og Sudan. Når borgerkrigene raser og kvinder jages på flugt. Udnyttes. Og sælges til højstbydende.

I Israel. Når uskyldige kvinder bliver voldtaget som led i et skrækkeligt terrorangreb. Efterladt nøgne og lemlæstede på bagklappen af en lastbil.

Hvor kvinder får foretaget kejsersnit uden bedøvelse

Og i Gaza. Hvor den humanitære situation er forfærdelig. Hvor kvinder får foretaget kejsersnit uden bedøvelse, fordi vi ikke kan få den nødvendige hjælp frem.

Vi har et ansvar for de kvinder. For at hindre overgreb. Og lindre, når det er sket.

Og vi har et ansvar. For at bidrage til en fredsløsning, hvor palæstinensiske kvinder hverken skal frygte for Hamas’ undertrykkelse eller missiler affyret fra Israel. Og hvor israelske kvinder ikke skal frygte for selve deres eksistens.

Der er brug for en humanitær våbenhvile. Så vi kan få mad, medicin og vand frem til civilbefolkningen.

Og vi har brug for den to-statsløsning, som ingen af parterne ønsker, men som er den eneste vej for en bæredygtig udvikling. Den eneste holdbare mulighed. Hvor både israelere og palæstinensere kan leve i fred og sikkerhed.

Kære alle sammen.

Tak, fordi I er her i aften. Tak, fordi I holder ved. Holder fast og fortsætter kampen for en fremtid. Med lige muligheder. Med tryghed. Og med sikkerhed for alle.

Tak for ordet. Rigtig god kampdag!”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg synes stadig, Kvinfo kommer alt for let omkring denne sag uden rigtig at give nogen ordentlige svar på noget.

Var det Kvinfo selv, der lukkede Hamas-aktivisterne ind?
Eller var det i det mindste nogen fra Kvinfo?
Og hvis nej til begge, hvem hulen var det så?

Det er jo overhovedet ikke ligegyldigt. De modtager trods alt penge fra det offentlige.

"De modtager trods alt penge fra det offentlige" - hvad har det med sagen at gøre? Må man nu ikke demonstrere og udtrykke sin utilfredshed, hvis man modtager penge fra det offentlige?

Nej. Man må hverken kritisere jøder eller socialdemokrater.

Det må de i hvert fald. Det er jo deres eget arrangement.
Men det er da ikke nogen naturlov, at de skal modtage offentlige midler. Der er jo så meget, man ellers kunne bruge penge på, som ikke spilder ministrenes tid.

"Var det Kvinfo selv, der lukkede Hamas-aktivisterne ind?"
Var det Hamas-aktivister? Eller var det desperate mennesker, der forsøgte at råbe vores Israelelskende statsminister op?
Du ved jo, at vi ikke kan forbyde gamle mænd at snitte i nyfødte drenges tissemænd af hensyn til jøderne. Ikke sandt? Det har vores statsminister jo afgjort. Skulle man nu være uenig, er man naturligvis antisemit eller jødehader.
Til gengæld skal vi acceptere at at Israel - eller er det bare jøder - begår massemord dag efter dag efter dag i Gaza.
Det er muligt, at andre end Hamas er uenige i den dagsorden.

Jep, det var Hamas-aktivister.

Ole, om det var for at jøderne fortsat kunne foretage omskæring af drengebørn at statsministeren afviste forslaget er uvist, mon det ikke i lige så høj grad gælder for muslimer at de fortsat kunne lade deres drengebørn omskære (nogen gange også pigerne) der er vel ligestilling. Mig bekendt bor der betydelig flere muslimer end jøder i Danmark.

Der er vedtaget en forfærdeligt samtykkkeloven hvor det kun er ved samlegen eller under samlegen der kan indgår som bevise. Det bliver derfor kun anmelderen ord mod den anklagedes ord. Da det ikke i Danmark er strafbart at lyve som anklagede mens en anmelder kan straffes for at tale usandt, vægtes den anmelderen ord højere end den anklagede. Derfor er den anklagede formodet skyldig hvis han ikke overbevis dommerne om sin uskyld. Det et brud på retssikkerhed for disse anklagede. Der er nu ca 150 uskyldig mænd der har fået lange fængselsstraf. Men en yderligere gående feminister som Mette F. Fryder sig over at skramme en hele generation af mænd fra sex med kvinder ved at fratage mænd deres retssikkerhed
Mænd bliver straffet endda for ikke at handle - spørge om samtykke.

øhh, "samlegen" hvad er det ? Det er måske når man leger sammen ?

Dan Petersen, de mænd som opføre sig ordentlig over for kvinder/piger har ingen problemer med samtykke.

Jeg glemte at skrive, at du skulle prøve det, at opføre dig ordentlig over for kvinder/piger.

Dan P -
Samtykkeloven blev af et enigt folketing vedtaget i 2020 - Det var Enhedslisten der i sin tid ( 2018 ) stillede et beslutningsforslag om samtykkeerklæring i forbindelse med samleje - Daværende justitsminister Pape Poulsen blev opfordret til at undersøge muligheden for en ændring i straffeloven -
Det var på baggrund af de undersøgelser at loven blev vedtaget i 2020 -

Ligestillingen går jo helt tilbage til skabelsesberetningen!

Adam blev skabt til at være far!

Eva blev skabt til at have moders liv, der skulle bære barnet de første ni måneder!

Alle individer - de fleste - blev skabt kønnede - i hanner og hunner!

Og fuglene klarer det fint hvert forår uden hunfo- forsamlinger i trætoppe og hække og buske!

Det kører bare år efter år - yngelplejen er sat i system!

Men med Adam og Eva er der gået politik og religion i sagen!

Guds skaberværk er gået i udu i århundreder overalt på kloden!

Men kunstig intelligens og kvantecomputere ophæves alle køn og kroppe!

Alt ensrettes og Kvinfo forsvinder lige så hurtigt som “jorden er flad” blev erstattet med “jorden er rund”.

0 og 1 eller han og hun kører så hurtigt at verden allerede er en anden!

En soldat er en kriger imod Putin!

Så er den ikke længere!

Kvantecomputeren afgør hvem der får købt aktierne 1/1000000000000 sekund før den anden!

Og således også med den atomare krig!

NATOs nye kvantecomputer - når den er færdigudviklet på Århus universitet - vil udrydde Rusland 1/10000000000 sekund før russerne udrydder os!

Og måske synger et enkelt blåmejsepar i en lille enklave på Svalbard som de altid har gjort!

Og livet på jorden går videre!

Selv gud fik kvantefysikken galt i halsen!

Og det med kvinder forstod han ikke noget som helst af!

Men i andet forsøg er Gud måske en hun!

Så held og lykke når hun omskriver skabelsesberetningen i sit eget billede, thi det står skrevet:

Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«

Men hvorfor får kvinderne så få børn? Det diskuteres ivrigt blandt jordemødre og fødselslæger.

- Det taler vi meget om i faget; Gad vide hvorfor? I de kliniske selskaber, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Jordmoderforeningen, har vi fået flere henvendelser - også fra Sundhedsdatastyrelsen – om vi kan forklare, hvorfor fødselstallet er faldet, siger jordemoder Lene Friis Eskildsen:

- Generelt er der en stærk trend, at vestlige kvinder får færre børn, men måske spiller de usikre tider med høj inflation, bekymring for klimaet og krig i Ukraine også ind, når familierne planlægger at få første barn eller et barn mere. Men dybest set, ved jeg det ikke.

Fødselslæge Charlotte Brix Andersson er meget enig i, at usikkerheden for familiens økonomi og fremtid spiller ind, når familieforøgelsen planlægges.

- Unge par gør sig flere overvejelser om, hvorvidt de vil have børn, og historisk ved vi, at der bliver født færre børn i usikre tider, siger Charlotte Brix Andersson, som også oplever, at mange børnefamilier er maksimalt pressede på økonomien:

- Det er dyrt at have børn. Jeg arbejder i Thy, hvor der er en del udfordrede familier. På grund af prisstigninger har de fået væsentlig færre penge til at betale for dyre institutionspladser, mad og varme. Bare det at betale transport til sygehuset kan være et problem.

Jeg skal bestemt ikke kritisere, hvis Kvinfo - uanset deres finansiering - har empati for de børn, kvinder, hospitalspersonale, nødhjælpsarbejdere, FN-personale, journalister m.fl., som Israel nu har terrorbombet i adskillige måneder. Hertil kommer Israels sabotagen af al nødhjælp til sultende og tørstende civile. En forbrydelse vi ikke har set lignende, siden det nazistiske regime.
Forbrydelser bifaldet af Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

For hulen, nu må det snart slutte!!
At nogen tillader sig at give udtryk for en anden holdning til det svineri Zionisterne har gang i, end den vores alles alvidende statsminister, fru Frederiksen har, er simpelthen svineri ud over alle grænser, i både hendes og i alle klakørernes øjne!!
Det er da fuldstændig lige meget at Zionisterne har fuld gang i et fuldbyrdet folkemord i Gaza, hvor udsultning er et af våbnene!! Det betyder da mindre at der ryger 20-30.000 mennesker på hævnkontoen!!
Det er da også totalt underordnet, at man fra den Israelske regerings side har fuld smæk på udbygningen af ulovlige bosættelser på Vestbredden, bare man får skaffet sig noget “lebensraum”!!
Og at den palestinænsiske befolkning bliver betragtet som undermennesker, der egentlig helst skal forsvinde fra jordens overflade!!!
Men at nogen kan finde på at afbryde fru Frederiksen og måske ikke synes hun, med sin ukritiske holdning til folkemordet i Gaza og Israels 75 års undertrykkelse af palestinænserne, har noget fornuftigt at bidrage med, det er godt nok svineri!!
Ironi kan forekomme i dele af opslaget!!