Annonce

Uge 22 – en uge i fremkaldervæske

I den netop forgangne uge, var det som om, at mange ting pludselig blev fremkaldt og stod tydeligt for os alle sammen. 'Den sorte svane', Mette Frederiksens indrømmelse, en opsigtsvækkende tale om krigen i Gaza og ikke mindst en genrejsning af Richardo
Foto: Folketinget TV
Mette Frederiksen (S), statsminister, Folketingets afslutningsdebat 29. maj 2024
De fleste af os kan nok have noget på fornemmelsen. Noget vi aner, uden at vi helt kan sætte ord på eller finde bevis for det.

Men her i den netop forgangne uge 22, var det som om, at mange ting pludselig blev fremkaldt og stod tydeligt for os alle sammen.

’Den sorte svane’ – TV 2’s dokumentar over fem timer - fløj over skærmen og viste for første gang os alle krystalklart, hvordan oververdenen hjælper underverdenen med deres kriminalitet.

Under Folketingets afslutningsdebat onsdag kom statsministeren med en sjælden indrømmelse af, at hun var gået ud af en vildvej med al sin snak om danskernes (manglende) arbejdsmoral.

Og under samme afslutningsdebat leverede det færøske socialdemokratiske folketingsmedlem Sjóður Skaale en enestående tale, som satte krigen i Gaza i sammenhæng og perspektiv i forhold til Mellemøsten, frihed og demokrati.  

Sjældent har en dokumentarudsendelse i den grad sat dagsordenen

I samme uge 22 fik vi også rettens ord for det, vi nok alle sammen længe har haft på fornemmelsen, at Donald Trump juridisk ikke er helt fin i kanten.

Og endelig påtog Danmarks Radio sig opgaven med at rense op i et sår i dansk fodbold her lige før EM-slutrunden starter: Pressens ondskabsfulde behandling af verdens bedste fodboldtræner, Richard Møller Nielsen, tilbage dengang i start 90’erne, hvor han gjorde Danmark til europamestre.

En dokumentar med store efterskælv

Men først ’Den sorte svane’.

Sjældent har en dokumentarudsendelse i den grad sat dagsordenen for samtalerne i kantiner, på SoMe og blandt politikerne.

Både justitsminister, beskæftigelsesminister og miljøminister er sendt på overarbejde

For første gang så vi, hvordan pæne advokater, byggeentreprenører, en lapset champagnedreng fra Nordsjælland og en tvivlsom tidligere socialdemokrat fra Køge alle velvilligt hjalp rockere (naturligvis på førtidspension) med hvidvask, mens disse rockere hjalp de respektable byggeentreprenører med at trylle farligt byggeaffald og giftig jord væk.

Dønningerne efter udsendelserne og de mange opfølgende indslag på TV 2 og i alle andre medier har langt fra lagt sig, og både justitsminister, beskæftigelsesminister og miljøminister er sendt på overarbejde sammen med Advokatrådet, Politiet m.fl.

En statsministers indrømmelse

En statsministers indrømmelse af fejl hører til sjældenhederne. Og måske navnlig når statsministeren hedder Mette Frederiksen.

Men det skete også i uge 22.

Under Folketingets afslutningsdebat indrømmede hun, at afskaffelsen af store bededag var præget af ”fejl”, at hun havde undervurderet den folkelige modstand og stirret sig blind på nogle stemmer på Instagram, der taler om at droppe ud af arbejdslivet.  

”Måske ramte jeg bolden skævt, for det er slet ikke det generelle billede”, indrømmede statsministeren.

Ikke godt for en statsminister

At statsministeren ramte bolden skævt, har de fleste danskere sikkert længe haft på fornemmelsen.

Det viser alle målinger, og senest er det tilsyneladende også gået op for statsministeren selv, da hun for nylig var havnet i bunden som landets mest upopulære minister

Ikke godt for en statsminister, og måske var det i allersidste øjeblik, at den indrømmelse faldt, hvis hun igen skal få kontakt og dialog med danskerne.

Uanset om det så er kontakt og dialog ved et farvel til dansk politik eller et come back i dansk politik.

Færingens fænomenale tale

En anden opsigtsvækkende tale under Folketingets over 17 timers lange afslutningsdebat, leverede det socialdemokratiske færøske folketingsmedlem, Sjóður Skaale. Han satte ord og sammenhæng på krigen i Gaza på en måde, som gav mening for rigtig mange.

For mange af os har det svært med den konflikt. Hvad er op og ned, hvad er rigtigt og forkert? 

Det var Hamas, der udførte et bestialsk terrorangreb for at fremprovokere en krig.

Instinktivt holder vi med Israel, der er et demokrati med frie valg, ligeret mellem kønnene og et land hvor homoseksuelle frit kan svinge prideflagene.

Lyt til Skaale’s fremragende tale. For mig gav det mening, sammenhæng og klarhed

Men samtidig har vi det svært med bosætterpolitikken, Benjamin Nethanyahu og hans højreekstremistiske regeringsfæller og den meget hårde fremfærd mod civilbefolkningen i Gaza og på Vestbredden.

Vi har det imidlertid også svært med de højtråbende demonstranter i Danmark og andre vestlige storbyer, der råber ”Palestine, from the River to the Sea”, hvilket ville indebære udryddelsen af Israel.

Vi har det svært med den omsiggribende antisemitisme. Og hvor var alle dem, der nu går og råber barnemordere efter danske politikere, da de mellemøstlige diktatorer udryddede i hundredetudsindvis af egne statsborgere i Syrien, Iran, Yemen og Irak?  

Eller når Hamas gemmer sig bag deres egen civilbefolkning, vel vidende at civilbefolkningen bliver ofre og Israel får hele skylden.

Lyt til Skaale’s fremragende tale. For mig gav det mening, sammenhæng og klarhed.

Og ja, Trump er kriminel

Uge 22 var også ugen, hvor vi fik rettens ord for det, vi nok også er mange, der længe har anet, at Donald Trump har brudt loven:

Måske ugens mindste overraskelse for de fleste, men ikke desto mindre sensationelt, at USA’s måske næste præsident er dømt skyldig i kriminalitet.

Richardo – verdens bedste træner

Også Danmarks Radio har haft gang i fremkaldervæsken i uge 22. DR Dokumentar fortæller i fire afsnit historien om den danske landsholdstræner, Richard Møller Nielsen, der i 1992 gjorde Danmark til Europamestre i fodbold.

Det er historien om Den grimme Ælling, der først blev til en smuk svane, i hvert fald i dansk presse, efter sin død i 2014.

Laudrup-brødrene og Mølby droppede ud af landsholdet med kommentarer om Richardos inkompetence

En giftig cocktail af rænkespillere i DBU, stjernespillere på landsholdet (Laudrup-brødrene og Jan Mølby) og store dele af pressen, der velvilligt lagde spalteplads til giftighederne, forsøgte fra start at spænde ben for Richardos trænergerning.  

Og da landsholdet tabte en kamp ved EM-kvalifikationsturneringen i Parken mod Jugoslavien, brød helvede løs.

Laudrup-brødrene og Mølby droppede ud af landsholdet med kommentarer om Richardos inkompetence.

Det gav dog i stedet landstræneren mulighed for at samle et hold af nye unge spillere, der ville spille fodbold på hans præmisser, hvor hovedfokus var på holdånd, sammenspil og hårdt arbejde.

Det hold vandt de efterfølgende kampe i EM-kvalifikationsturneringen, men endte på 13 point i gruppen, mens Jugoslavien fik 14 point.

Først i 2014 efter Richardos død fik han plads i DBU’s Hall of Fame

På grund af borgerkrigen i Jugoslavien og internationale sanktioner blev landet udelukket fra EM-deltagelsen, og så kom Danmark med på et afbud. Og vandt Europamesterskabet.

Samme år i 1992, blev Richard Møller Nielsen kåret som verdens bedste fodboldtræner. Men dansk presse valgte i stedet at kåre Brøndbys træner som årets danske træner.

Pressen undte ham ikke æren for Europamesterskabet, og på et af de første pressemøder efter sejren ved EM, sagde Richardo med sin fynske underdrivelse: ”Det er nok svært for nogen at bevare pessimismen”.

Først i 2014 efter Richardos død fik han plads i DBU’s Hall of Fame.  Hvis der var noget, der hed Hall of Shame, skulle mange danske sportsjournalister fra 1990’erne have en fælles plads der.

Se serien inden næste EM-slutrunde. Danmark når næppe det samme som Richard Møller Nielsen og hans spillere opnåede i 1992.  

Teddy Østerlin Koch er journalist og kommunikationsrådgiver.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Pudsige kommentarer og ordspil vedr. statsministeren fra Hr. Teddy.
Jeg har ingen erindring om at nogen tidligere statsministre har indrømmet eller beklaget noget som helst.

Mette Frederiksen er da nok den eneste statsminister der har haft det nødvendige mod til at stå frem og beklage en del af de overgreb den danske stat har begået imod folk der kom under statens "beskyttelse" på børnehjem, instutioner mv.

I min verden bør det medføre respekt og ikke forsøg på nedgørelse, men det er måske bedre at "feje noget ind under gulvtæppet?"

Bjergmand, nu er der jo forskel på undskyldninger, det Mette Frederiksen beklagede og undskyldte for i afslutningsdebatten var noget hun selv havde ansvaret for og havde været involveret i, hvorimod den undskyldning hun gav til Godhavndrengene og de nu voksne grønlandske børn, var en undskyldning for noget andre havde gjort mod de pågældende for mange år siden og dem der havde ansvaret for det Mette Frederiksen undskyldte for var forlængst døde og borte.