Annonce

Minister vil sætte karakter på de flittige elever

Elever i 8. og 9. klasse skal bedømmes på deres arbejdsindsats og ikke kun faglige standpunkt, mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Elever i folkeskolen ældste klassee skal have årskarakter for deres arbejdsindsats.

Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som ønsker at få de andre partier i Folketinget med på et storstilet forsøg, der skal rulles ud blandt tusinder af elever i 8. og 9. klasse geografisk spredt i hele landet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Idéen er, at eleverne ikke kun skal belønnes for, hvor dygtige de er i skolen. I alle fag, hvor de i forvejen får en standpunktskarakter, er ambitionen, at de også skal have en karakter for deres flid.

"Set med samfundets briller er to ting afgørende, når børn bliver til voksne. Dels at de er dygtige. Altså om de fagligt har lært de ting i folkeskolen, som de har brug for for at kunne klare sig. Dels at de faktisk er flittige," siger Pernille Rosenkrantz-Theil til avisen.

Hun peger på, at man i karaktergivningen i Danmark har valgt ensidigt at fokusere på elevernes faglige standpunkt, mens man i andre lande – f.eks. Norge – har valgt at fokusere også på f.eks. flid eller orden.

Partier vil have færre karakterer

Ideen om at give karakterer til de flittige elever får en noget blandet modtagelse hos de øvrige partier på Christiansborg.

Hos SF og de radikale er målet at få færre karakterer, ikke flere. De konservative er åbne for forslaget, men frygter at folkeskolen bliver mere boglig end den i forvejen er.

Mest positiv er Venstre, hvor uddannelsesordfører Ellen Trane Nørby er åben overfor en flidkarakter

Hun mener dog samtidig, at ministeren istedet for det her forslag, burde have fulgt op på en beslutning fra 2017 om at en vurdering af elevernes uddannelsesparathed, også skulle rumme en vurdering af deres praktiske evner – altså et bredere syn på deres kompetencer.

"Vil bidrage negativt til præstationskulturen"

Opbakning til forslaget er der heller ikke fra skolelærernes fagforening, Danmarks Lærerforening, DLF.

Regitze Flannov, der er formand for DLF's undervisningsudvalg skriver på Twitter, at
"ministeren er på afveje med forslaget om flidskarakterer".

"Det vil bidrage negativt til præstationskulturen, der i forvejen er et stort problem for mange elever. Og hvad skal vi overhovedet bruge en flidskarakter til?" skriver hun.

placeholder

Vil ikke komme på eksamensbevis

Forslaget kommer forud for, at partierne bag skoleforliget fredag mødes til forhandlinger om erstatningen af de udskældte nationale test.

Her vil undervisningsministeren forsøge at få partierne med på forsøget, der i første omgang skal gælde i tre år.

Karakteren for flid vil ikke i første omgang skulle stå på elevernes afgangsbevis. Men hvis forsøget viser gode resultater, er det planen at gøre karaktergivningen permanent.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu skal vores børn stresses endnu mere. Syd Koreanske tilstande i Danmark. Det eneste som tæller er mere og mere konkurrence. Koste hvad det vil - Også vores børn.

Og det med en Socialdemokratisk regering. Dybt chockerende.

Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten (2001-2007).
På mig har hun aldrig virket troværdig.
Hvad vil Socialdemokratiet dog med hende???

Med flid kan man komme langt i Socialdemokratiet.

Med flid kommer man langt selv i fodbold.

Med flid kommer man langt i livet.

Spørgsmålet er blot?

Af alle de kendte som du kender hvem mon var flittige i skolen?

Oftest hører man at de hadede skolen. Og først da deres personlige “ting” udfoldede sig fik de for alvor succes.

Stakkels lærer/elev forhold, der nu skal til at bygge på et “hvad skal den ene gøre for at den anden synes at jeg er flittig?”

Den ene får en urimelig stor magt. Oftest!
Og forældrene og kammeraterne.?

Flid er ikke så nemt at definere som ministeren tror!

Det er nemt at udvise flid hvis opgaven falder nemt!
Det er svært at udvise flid hvis opgaven er nem!

Hvilket udsagn passer bedst på den enkelte?

Dybest set er klassens samlede flid et udtryk for lærerens evne til at differentiere opgaverne så alle udvikler sig bedst muligt. Alle børn elsker succes.

Hvad den enkelte og forældrene få ud af en flidskarakter er tvivlsomt set i forhold til al den polemik som karakterskabelsen nemt vil forårsage.

Det kommer ikke til at gå stille af. Med mindre det er en privatskole, hvor månedens indbetaling indgyder respekt.

Lad børn være børn. Så længe som muligt. Så ender de til sidst på den rigtige hylde.

Og lærerne får arbejdsro til at tage sig af de vigtigste ting i et barns udvikling.

Flittig er et 12-tals pige regulativ som er født i en socialdemokratisk monostats styringsmekanismeenhed.

Meget kinesisk!

Uden den kinesiske flid ville vi i dag have vidst hvor coronaen kom fra !

Er det det vi ønsker?

Lærerens ensretning?
Elever frie demokratiske liv?

Snart udsender ministeren en bestemmelse over hvad der forstås ved flid. Hvorledes karakteren målsættes!

Om flid er det samme i Ringkøbing, København, Skagen og Rønne?

Men alt skal styres fra København!

Endnu en gang!

Antorini ville styre lærerne.
Den nye rose vil styre eleverne.

Fiasko på fiasko!

Men med flid hoppede de fra et parti til det næste!

Det er det flid bruges til her i livet!

Lediggangen er roden til alt ondt!
Men er flid roden til alt godt?

Sygeplejerskerne havde troet at deres flid ville blive belønnet!

Men 12-tals-pigerne bestemmer i dag på Christiansborg.
Med stor flid.

De kender spillet!

Og nyder det!

Nu vil de gøre det endnu lettere at “spise” de Dove af med en loserløn.

Thi de var ikke flittige i skolen!

Kommunikationskonsulent contra sosuer!

Så kan de lære det!

Jeg var både dygtigere og klogere og flittigere.

Danmark skal være rigere og flittigere!

Moses-pigen er kommet ned fra bjerget med sit budskab!

Du skal ære din fader og din moder!

Du skal ære Socialdemokraterne . Flidspræmien venter!

Kransen sættes på hovedet af de ægte sociale, medgørlige og altid arbejdsomme.

Men der begås fejl!

Og se det er jo noget helt andet!

Med flid nedlagde jeg et helt erhverv.

Ja, det var en fejl! Men flittige det var vi!

Flid er ikke altid af det gode!

- vi er flittige med at lave ingenting....

Kunne måske være at foretrække...

Do ska æt bedøm mi søn. Han ær te gavn dær hjem hwær daw. Å ælskr det. Æn rigti minkavler! Han ka snak mæ hwær æn mink!
No ær han flittig mæ æ kompjutø hwær daw!