Klokken slog fire og jeg ringede og sygemeldte mig
Min kæreste trøstede mig og sagde "Frederikke, jeg tror, at du skal sygemelde dig, du kan ikke tage på arbejde, når du har det sådan". Da han sagde de ord til mig, indså jeg, at jeg skulle blive hjemme. Klokken slog fire og jeg ringede og sygemeldte mig. Da jeg havde lagt på, følte jeg mig lettet, men magtesløs. For hvad så nu?
Det havde stået på i noget tid, men det var ikke gået op for mig, før nu. Jeg var syg med stress.
I flere måneder havde jeg undertrykt signaler, som min krop havde sendt mig. Det startede med mavekramper på arbejdet. Pludselig mærkede jeg dem også, når jeg havde fri. Jeg havde hjertebanken, især inden jeg skulle sove, hvis altså jeg kunne sove. Jeg havde smerter i nakken, skuldrer og led. Mit hoved var fyldt med tankemylder og jeg kunne ikke slappe af.
Socialt lukkede jeg mig ude
Jeg fik rengøringsvanvid f.eks. så vaskede jeg op minimum 4-5 gange om dagen. Jeg var glemsom og havde humørsvingninger, der gjorde, at jeg vekslede mellem at græde, grine og at være irritabel. Socialt lukkede jeg mig ude.
Jeg fik en tid hos min læge og en henvisning til psykolog. I samarbejde med psykologen, fandt jeg redskaber til at komme op af hullet, som jeg var havnet i. Jeg begyndte at dyrke yoga og meditation, det hjalp mig og hjælper mig stadig.
Psykologen og jeg udarbejdede en optrapningsplan, som min leder godkendte. Jeg husker, hvordan jeg rystede inden jeg skulle starte på arbejdet igen. Bare tanken om at sætte fødderne på afdelingen, gjorde mig utilpas.
Bare tanken om at sætte fødderne på afdelingen, gjorde mig utilpas
Jeg følte mig svag og som en uduelig sygeplejerske. Tiden gik, jeg blev stærkere og kom tilbage på normal vagtplan, i skiftende vagter. Det var en hård proces og når jeg ser det hele i bakspejlet, skulle jeg have været sygemeldt i længere tid. Men man kan altid være bagklog.
Sundhedsvæsenet er flere steder så sygt, at medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde. Mit arbejde, som sygeplejerske, gjorde mig syg og jeg er langt fra alene, hver 7. nyuddannede sygeplejerske, går ned med stress, i 2018. Hvordan mon det tal ser ud i dag?
Hver 7. nyuddannede sygeplejerske, går ned med stress
Jeg søgte nye veje fordi arbejdsmiljøet for tit, var utaknemmeligt, men også fordi, jeg ikke kunne se mig selv i øjnene. Travlhed og dårligt arbejdsmiljø gik ud over kvaliteten af min sygepleje og var en potentiel risiko for patientsikkerheden. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg tror, det var et spørgsmål om tid, før at jeg var bukket under for stress igen. Man kan vel sige at jeg ikke var en robust medarbejder.
Desværre har politikerne nedprioriteret det danske sundhedsvæsen i flere år. Der er blevet skåret ind til benet, sådan at sundhedsvæsenet bløder fra et åbent sår. Der mangler sygeplejersker allerede og tal fra Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling viser, at der i 2025 vil mangle 6600 sygeplejersker, medmindre der sættes ind med omfattende tiltag.
Det er vedtaget, at Regeringen afsætter midler til at ansætte i alt 1000 flere sygeplejersker i 2020 og 2021. Det er rigtig fint, men det løser ikke problemet. For det første så findes der ikke 1000 ledige sygeplejersker og for det andet, så er 1000 sygeplejersker ikke nok.
Man bliver man nød til at arbejde massivt på at fastholde, rekruttere og at styrke uddannelsen. Arbejdsmiljøet skal forbedres. Alle afdelinger bør ses i sømmende og hjælpes på vej. Start med at sætte ind, hvor det står værst til. Skru ned for bureaukratisering, væk med unødig dokumentation og op for lønnen.
Der er så mange sygeplejersker, som har mistet modet og som ikke har lyst til at fortsætte
Der er så mange sygeplejersker, som har mistet modet og som ikke har lyst til at fortsætte pga. vilkårene og mange har allerede sagt op.
Sygeplejerskerne kan sige op, forlade faget og finde på noget andet at lave, men hvad med patienterne? Hvem skal passe dem, når der ikke er flere sygeplejersker?
Kommentarer
Tak for at dele din historie. Det er skræmmende,hjerteknugende og mavepinende at læse om arbejdsmiljøet i det danske sundhedsvæsen. Alarmklokkerne bimler og bamler så længe og højt at politikere og embedsmænd da må lytte, sammen med ledelserne på afdelinger, hospitaler og tilknyttede væsner, styrelser og institutter. Lyt og tag ansvar for at sige fra.