Ingen løfter til de ældre fra Thyra Frank

Thyra Frank ville på sit første samråd gerne tale om værdier. Til gengæld havde hun ikke meget at sige om økonomien inden for ældreområdet eller regeringens planer for afbureaukratisering.
Mange ord om værdier, holdninger og vigtigheden af god og synlig ledelse. Knap så meget om hvad regeringen har af konkrete planer for økonomien for og afbureaukratiseringen af ældreområdet. Og så ikke mindst forvirring om regeringens opgørelser over det demografiske træk og om det mønstereksempel, Thyra Frank selv har fremhævet.

Det stod tilbage, efter at ældreminister Thyra Frank var her til formiddag var i samråd i Folketingets finansudvalg. Udvalget ville blandt andet høre ministeren til økonomien inden for ældreområdet. Regeringen lægger op til en historisk lav vækst i den offentlige sektor på kun 0,3 procent om året frem mod 2025. Det er kun halvdelen af det, der er nødvendigt, hvis den offentlige services skal følge med det stigende antal ældre de kommende år, viser regeringens egne tal.

Samrådet kommer også efter, at TV2 i en række programmet har kunnet dokumentere store mangler på flere af landets plejehjem. Og efter at ministeren i et opsigtsvækkende interview med samme kanal fik signaleret, at det ikke er ældreministeren, der har ansvaret for de ældre.

”Flere ældre kræver ikke stigende udgifter”
Thyra Frank indledte med at fortælle, at der samlet set bruges flere penge på ældre rundt om i kommunerne i dag i forhold til 2015. Men som flere af de tilstedeværende påpegede, så er der også kommet flere ældre, hvilket lægger pres på udgifter til sundhed og pleje.

Blandt andet fremhævede Socialdemokratiets Ane Halsboe-Jørgensen en analyse fra ÆldreSagen, at hver tredje kommune i 2016 bruger færre penge per ældre end i 2015, når der tages højde for det stigende antal ældre. Ældreministeren afviste imidlertid, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af ældre og udgifter til ældre:

”Vi skal være opmærksomme på, at stigningen i antallet af ældre ikke nødvendigvis forudsætter et behov for en tilsvarende en stigning i ældreudgifterne”, lød det gentagne gange fra ældreministeren. Hun pegede på, at stigningen primært er sket blandt de yngre og mindre plejekrævende ældre, at de ældre i dag generelt har bedre helbred end tidligere, samt at kommunerne har øget fokus på rehabilitering.

Den forklaring undrede dog flere af tilhørende. Blandt andre socialdemokraterne Astrid Krag og Benny Engelbrecht spurgte ind til, om ikke netop den ændrede sammensætning og bedre sundhedstilstand allerede er indregnet det demografiske træk, altså Finansministeriets opgørelse over hvor meget ældreudgifterne skal stige for at holde trit med befolkningsudviklingen.

Af Finansredegørelsen (side 403) fremgår det eksempelvis, at ”Det beregnede demografisk træk på det individuelle offentlige forbrug pr. indbygger forventes at stige med op mod 8 pct. frem mod 2045, hvorefter dette niveau holdes fremadrettet. Uden korrektion for bedre helbred er stigningen frem mod 2045 noget højere".

Ældreministeren ønskede dog ikke at kommentere på hvorvidt ’sund aldring’ er indregnet i det demografiske træk, og henviste i stedet spørgsmålet til Finansministeriet.

Kender ikke budget på mønsterplejehjem
I det hele taget var det meget lidt konkret, som ældreministeren løftede sløret for. Hun holdt sig tæt til de forberedte talepunkter og vendte gentagne gange tilbage til at tale i bredde termer om at tage ”udgangspunkt i det enkelte menneskes behov” og om vigtigheden af ”holdninger og værdier”.

Hun fik dog sagt, at hun mener, at de kommunale plejehjem på Lolland kan lære meget af det private plejehjem Margrethecentret i Maribo. Margrethecentret er ligesom Thyra Franks tidligere plejehjem Lotte er drevet af OK-Fonden. Det fik Benny Engelbrecht til at spørge, om plejecentret så også, i lighed med Lotte, havde markant flere penge end de kommunale plejehjem.

Frank måtte erkende, at hun ikke kender budgettet på Margrethegården. Hun lavede altså en sammenligning mellem et offentligt og privat plejehjem uden reelt at vide, om de økonomiske rammer er ens og sammenligningen derfor er meningsfuld.

Netop Thyra Franks egen fortid på plejehjemmet Lotte, hvor driftsbudgettet var 20 procent højere end de øvrige plejehjem i Frederiksberg kommune, fik Socialdemokratiets Ane Halsboe-Jørgensen til at rejse spørgsmålet, om ikke Thyra Franks egne erfaringer netop viser, at de økonomiske rammer er meget vigtige for at sikre en ordentligt tilbud til de ældre. Det undlod Frank at kommentere på.

Et centralt budskab fra Liberal Alliance har gennem flere år været, at der kan spares mange penge i den offentlige sektor ved at gøre op med regler og kontrol. Det har Thyra Frank også bebudet inden for plejeområdet, og flere af deltagerne ønskede at høre konkrete bud på, hvor Thyra Frank vil sætte ind. Det ønskede hun dog ikke at forholde sig til, men henviste i stedet til, at der er nedsat en arbejdsgruppe 000i samarbejde med Kommunernes Landsforening, der skal identificere regler og krav som kan lempes eller fjernes.

Om det så betyder, at ældreministeren heller ikke vil mene noget om afbureaukratisering det næste år, idet arbejdsgruppens arbejde først er afsluttet ved udgangen af 2017, fremgik ikke klart af ministerens besvarelse.


Kommentarer fra Facebook