Forleden udkom den årlige demokratirapport fra Freedom House. Analyseinstituttet har i løbet af de sidste mange årtier fulgt udviklingen med folkestyre rundt om i verden. Årets rapport dokumenterer en bekymrende tendens: 2018 markerede det 13. år i træk med global tilbagegang for demokratiet.

Svækkelsen af demokratiet vil også føre til mere krig

Dette truer ikke blot håbet om et liv i frihed for milliarder af mennesker. Svækkelsen af demokratiet vil også føre til mere krig og ufred mellem lande.

Verdens lokalbefolkninger 

Når vi hører om undertrykkelsen af demokratiske rettigheder i for eksempel Kina og Saudi-Arabien, eller når vi betragter Tyrkiets tilbageskred mod totalitarisme, er det ofte bekymringen for lokalbefolkningen, som fylder mest. I Kina strammes grebet i stadigt større grad om borgernes ytringsfrihed, og nye teknologier er tæt på at virkeliggøre en grad af overvågning, som selv ikke George Orwell havde forudset. I Saudi-Arabien myrdes systemkritikere i kongefamiliens kamp for at holde sig ved magten.

Samtidig har Tyrkiets Erdogan gjort det klart for alle, at retsstatsprincipper og ytringsfrihed ikke skal stå i vejen for hans komplette politiske dominans over det tidligere så blomstrende demokrati.

Nye teknologier er tæt på at virkeliggøre en grad af overvågning, som selv ikke George Orwell havde forudset

Vi har derfor rigelig med grund til at bekymre os for mange af verdens lokalbefolkninger. Men svækkelsen af demokratiet skader ikke kun det enkelte land. Konsekvenserne mærkes også i forholdet mellem lande. Det er ikke ofte, at man finder lovmæssigheder i international politik. Men én ting står altid fast. Demokratier går ikke i krig mod hinanden. Historien rummer simpelthen ikke eksempler på det. Frie og lige valg, en velfungerende retsstat og så videre bringer ikke kun frihed til den lokale befolkning, men skaber samtidig et bolværk mod aggressioner over for andre samfund med demokratiske institutioner.

Demokratier går ikke i krig mod hinanden

Meget tyder på, at netop lovmæssigheden om fred mellem demokratier har medvirket til at skabe en af de fredeligste perioder i Europas historie.

Den lange fred skylder demokrati

Den lange fred, vi nyder, er tæt på unik, hvis vi ser tilbage på de krige og den lidelse, der har karakteriseret vores verdensdel i århundreder. Set i dét lys er de seneste 13 års demokratiske tilbagegang en foruroligende udvikling. Endnu mere bekymrende er det, at demokratiet også har lidt tilbagegang i Europa. Svækkelsen af demokratiet vil med al sandsynlighed trække fronterne endnu kraftigere op i mange af Verdens konfliktpunkter.

Det bedste middel til fred er i sidste ende folkestyre

I Mellemøsten spøger IS stadigvæk, alt imens Iran og Saudi-Arabien i det skjulte kæmper om regionens fremtid. Bortset fra Israel er der ingen demokratier i Mellemøsten. I Det sydkinesiske hav fortsætter Kina sine aggressive markeringer, og i Europa søger Rusland en stadigt mere provokerende linje overfor NATO.

Kampen for demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder bør være central i arbejdet med konfliktnedtrapning. Det bedste middel til fred er i sidste ende folkestyre.