Annonce

Samfundsforsker: Der er forskel mellem at være autoritær og udøve autoritet

Tiden er løbet fra den liberale hyldest af globaliseringen. Vi får brug for at sætte hensynet til fællesskabet højere end individets grænseløse nydelsessyge.
Vi er ganske givet mange, der følger medierne tæt i disse dage. Vi har derfor også bemærket, at der er rigtigt mange unge, der agerer fornuftigt og udviser samfundssind under epidemien.

De benytter ”corona-ferien” til at feste igennem på kolleger og værtshuse

Men vi har også både set og læst, at der også rigtigt mange, der ikke gør det: at de benytter ”corona-ferien” til at feste igennem på kolleger og værtshuse, tilmed med smittede iblandt sig. Ja, faktisk er der noget, der tyder på, at unge og yngre er de dårligste samfundsborgere på det punkt.  

Unge udlændinge udtaler sig chokeret om deres jævnaldrende danskeres individualisme og manglende solidaritet.

Er det danskernes berømmede autoritetsskepsis?

Det er meget tankevækkende, og jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvad har vi dog gjort forkert i vores samfund og vores opdragelse? Er det i virkeligheden et grotesk udslag af ”ånden fra 1968”? Er det et udtryk for den ellers berømmede danske autoritetsskepsis? Jeg er bange for, at vi i de sidste par generationer har forsømt at lære de unge, at en offentlig myndighed ikke er autoritær, når den hævder sin legitime autoritet og magt. Ja, at selv ikke de voksne generationer forstår forskellen.

Hvad har vi dog gjort forkert i vores samfund og vores opdragelse?

Autoritets- og magtkritik er selvfølgelig sundt og godt under normale forhold. Under en samfundskrise som den, vi har nu, kan den til gengæld vise sig at få problematiske følger. Tag nu eksemplet med regeringens beslutning om at lukke grænserne. Knapt var den besluttet, før De Radikale ville have ministeren i samråd: Den var der ikke sundhedsfaglig hjemmel til, mente partiets ordfører Sofie Carsten Nielsen. Men knapt et døgn efter fulgte Norge, og dagen efter Tyskland, Spanien og mange flere.

I modsætning til Sverige er Danmark heldigvis et land, der er styret af en regering, der lytter til embedsmænd, og ikke embedsmænd, der fortæller regeringen, hvad den skal gøre. For selv om effekten af grænselukninger ikke kan bevises, er der rigeligt med grunde til det.

Stop for potentielt smittede turister 

Husk for det første på, at al smitten oprindelig kom til Danmark med tilrejsende fra områder med smitte, specielt danske skiturister. Ved at lukke grænsen har man forhindret at danske turister og skoleklasser fortsætter med at rejse ud – for det gjorde de jo i sidste uge, selv om de i dagevis var blevet formanet om at blive hjemme.

I de kommende måneder vil der ikke blive lukket flere tusinde krydstogtsturister uden helbredstjek ud i gaderne i Aarhus og København

Husk for det andet på, at den anden smittekilde var tilrejsende turister og andre uden noget tvingende ærinde i Danmark. Lukningen af grænserne vil bl.a. betyde, at der i de kommende måneder ikke vil blive lukket flere tusinde krydstogtsturister uden helbredstjek ud i gaderne i Aarhus og København. Og at titusinder af andre, potentielt smittede turister ikke vil besøge landet. Det vil blive hårdt for økonomien, specielt den såkaldte oplevelsesøkonomi. Men det vil alternativet også.

Endelig har der i de sidste par dage på de sociale medier cirkuleret grafer fra forskere i både Kina og Norditalien, der viser, at det rent faktisk gør en positiv forskel at isolere et område.

Ungdommelig darwinisme 

Så de sundhedsfaglige argumenter findes og er tilmed udtryk for sund fornuft. Pudsigt nok, at Sundhedsstyrelsen ikke har set det. Men så er det jo godt, at vi har politikere i Danmark og ikke er underlagt et ekspertstyre, som i Sverige.

Kun er de rigtigt gamle og svækkede der dør

Men der er desværre også andre, der kunne bruge lidt mere sund fornuft. Der verserer mange førstehåndsudsagn om unge, der fester videre på kollegier og beværtninger, og midaldrende der ubekymret fortsætter med ”leve som vi plejer”. Jeg har selv i den sidste uge hørt selv jævnaldrende i tresserne udtale, at det jo ”kun er de rigtigt gamle og svækkede der dør”. Ren darwinisme.

På den liberale fløj bliver der talt og skrevet om behovet for at vogte om borgernes frihed. I Berlingske skrev chefredaktør Tom Jensen i sin leder, at ”Vi må ikke gå i autoritær panik over corornavirussen” og nævnte grænselukningen som eksempel. Jeg synes, hans kritik er urimelig og tilmed skadelig i en tid, hvor det er vigtigt, at få borgerne til at forstå, hvad demokratisk og dermed legitim magt- og autoritetsudøvelse indebærer under en undtagelsestilstand. Det er ganske enkelt ikke fair at antyde, at regeringen har handlet autoritært.    

Det er ganske enkelt ikke fair at antyde, at regeringen har handlet autoritært

Drop individets grænseløse nydelsessyge

Kritikken fra Venstre og Det Radikale Venstre illustrerer, at selv om der er mange dyder forbundet med liberalismen, så er den uegnet som et idégrundlag for krisestyring. De partier, der er brug for under kriser, er dog ikke autoritære og populistiske partier. Det er derimod partier, der bygger på en forståelse af behovet – i særlige situationer og tilfælde – for at sætte hensynet til fællesskabet højere end individets grænseløse frihed og nydelsessyge.

Tiden er løbet fra den liberale samfundsmodel og hyldesten af globaliseringen

I betragtning af, hvor mange samfunds kriser, vi oplever nu og vil opleve fremover – tror jeg derfor, at den politiske fremtid i Danmark vil komme til at tilhøre Socialdemokratiet eller De Konservative. Jeg forudser, at den nuværende krise vil øge krisen i Venstre. Tiden er løbet fra den liberale samfundsmodel og hyldesten af globaliseringen. Økonomisk set er vi på vej ind i en post-liberal verden, hvor bl.a. klimakrisen og risikoen for epidemier vil kræve en højere grad af national bæredygtighed end i dag.

Der er forskel mellem at være autoritær og udøve autoritet

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Michael Böss er historiker, samfundsforsker, forfatter og debattør. Han er dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet med forskningsspeciale i national identitetshistorie, nationalisme samt irsk og canadisk historie.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det kan godt være, du mener, man skal arbejde gratis, men det gør jeg ikke!

Aner ikke om de studerende vil bidrage, men hvis de gør, håber jeg ikke de gør det lige så ide og hovedløs tomt og dumt som dine indlæg.