Den effekt, som dagpengereformen har haft på arbejdsudbuddet, er meget usikker og formentlig mindre, end man hidtil har antaget.

Samtidig kan man det ikke dokumenteres, at kontanthjælpsreformen fra 2013 har haft nogen positiv indvirkning på beskæftigelsen.

Det er konklusionerne i en ny bog om beskæftigelse fra Rockwool Fonden, skriver Information.
 

Argument om beskæftigelse er svækket

Fra politisk hold blev reformerne ellers begrundet med, at de ville få flere folk i arbejde. Men det argument står svagt, når tallene kun viser små effekter på beskæftigelsen, påpeger Anders Bruun Jonassen, som er en af forskerne bag bogen: 

“Vi har i bogen gjort opmærksom på, at der er ret stor usikkerhed omkring beskæftigelseseffekten af de reformer, som er gennemført. For det er svært at pege på nogle af de arbejdsudbudsreformer - som har været målrettet dem uden for beskæftigelse - der har givet store effekter, og hvor tallene ikke er forbundet med stor usikkerhed,” siger han til Netavisen Pio.

Vi har i bogen gjort opmærksom på, at der er ret stor usikkerhed omkring beskæftigelseseffekten af de reformer, som er gennemført

Hvis politikerne vil lave nye arbejdsudbudsreformer, så er de derfor nødt til at finde nye og bedre argumenter frem, end blot at henvise til arbejdsudbud, mener Anders Bruun Jonassen.

“(..)hvis ikke man kan sige med større sikkerhed, at de her reformer har nogle beskæftigelseseffekter, så er vi nødt til at komme nærmere ind på, hvorfor det så er, at vi vil reformere,” siger han til Information.

Efterlønsreform gav pote

Omvendt har efterlønsreformen fra 2011 haft en betydelig positiv effekt på beskæftigelse, konkluderes det i Rockwool Fondens bog.

Det vi peger på er, at det er mere effektivt at målrette reformerne mod dem, der allerede i arbejde

Ifølge Anders Bruun Jonassen skyldes det, at reformen er målrettet dem, som allerede er i arbejde. For mange ting skal være på plads, for at folk der står udenfor beskæftigelse, kommer i arbejde, fordi man presser dem på pengepungen, forklarer han. Blandt andet skal det være motivationen, der er forhindringen, og der skal være arbejdsgivere, der ønsker at ansætte den pågældende.

“Det vi peger på er, at det er mere effektivt at målrette reformerne mod dem, der allerede i arbejde, hvis man ønsker at øge beskæftigelsen,” lyder det fra Anders Bruun Jonassen.
 

FOA: Et spark til de svageste

Fagforbundet FOA kalder på Twitter reformerne for “endnu et spark til de svageste danskere” og skriver videre med henvisning til bog fra Rockwool Fonden: 

“Men reformerne gjorde næsten intet for at øge det hellige arbejdsudbud, som ellers altid er undskyldningen når #dkpol laver endnu større huller i det fælles sociale sikkerhedsnet.”

Formålet er at trykke lønningerne, og skaffe tryllepenge til skattelettelser

Enhedslistens Finn Sørensen er stærkt kritisk over for de politiske motiverne bag gennemførelsen af arbejdsudbudsreformerne, som han slet ikke mener har haft til formål at øge arbejdsudbuddet.

“(..) Jeg siger: Formålet er at trykke lønningerne, og skaffe tryllepenge til skattelettelser. Og det er jo, hvad der er sket,” skriver han på Twitter.