Som humaniorastuderende er jeg ikke nervøs for min studieintensitet de næste to uger. I hvert fald ikke mere end jeg plejer. Når man, som jeg, går på et studie, hvor det gennemsnitlige antal undervisningstimer konsekvent er under 10, kender man alt til selvstudie i forvejen. Her fylder det forberedende arbejde til undervisningstimerne nemlig proportionelt rigtig meget af studieintensiteten.

Når man, som jeg, går på et studie, hvor det gennemsnitlige antal undervisningstimer konsekvent er under 10

Det samme er tilfældet for rigtig mange andre studerende på humaniora og samfundsvidenskab.

Selvstudier er normalen 

Ifølge EVA havde de studerende på humaniora og samfundsvidenskab i 2014 i gennemsnit 17 forberedelsestimer og henholdsvis 11 og 12 undervisningstimer eller andre timer, hvor der deltog en underviser. Billedet tegner til at være det samme i dag.

De studerende er vant til selvstudie

Det er altså ikke unormalt, at studerende har væsentligt flere forberedelsestimer end timer med en underviser.

De studerende er vant til selvstudie, og de er vant til at have en høj selvdisciplin omkring deres læring, og vi behøver ikke frygte, at de studerende kommer til at anse de næste to uger som læsefri – eller hvad?

I en beretning fra rigsrevisionen fra 2018 fremgår det, at de studerende bruger helt ned mod 16 timer om ugen på deres studier – og det gælder altså både forberedelse og undervisningstimer.

Man kan slippe afsted med stadig mindre

Det handler om flere ting. Et er, at kravene er blevet sænket af flere omgange over de sidste årtier, hvor bl.a. pensum er blevet reduceret, og bachelor og specialekravene er blevet væsentligt mindre. Det betyder, at universiteterne forventer mindre af de studerende, og at man derfor kan slippe afsted med mere for en mindre indsats.

Universiteterne forventer mindre af de studerende, og at man derfor kan slippe afsted med mere for en mindre indsats

Noget andet er at universiteterne ikke har incitament til at dumpe de studerende, og at man derfor, på mange studier, godt kan klare sig gennem med en relativt lav arbejdsindsats, fordi en doven studerende er bedre end ingen studerende for universiteterne.

Jeg håber, at de studerende beviser, at de er deres ’løn’ værd i SU, og at de godt kan finde ud af at studere, uden, at der er en underviser til at made dem viden. Jeg har før skrevet her i avisen, at universiteterne ikke skal umyndiggøre de studerende ved at indføre tiltag, der minder om dem, man kender fra gymnasierne for at sikre, at de studerende studerer. Det mener jeg stadig ikke, de skal. Det er ens eget ansvar.

Der hviler en opgave på os studerende om at bevise, at vi godt kan agere som voksne mennesker

Der hviler en opgave på os studerende om at bevise, at vi godt kan agere som voksne mennesker under den nyfundne frihed i forhold til studierne, som corona lock-downen har medført. Det kræver at vi er situationen voksne, og fortsætter med at studere, også selvom der ikke er en underviser.