Det er nu snart 6 uger siden, at store dele af landet lukkede ned. Og coronakrisen har allerede sat sine spor på den danske økonomi og ikke mindst arbejdsmarkedet. Alene fra den 9. marts til den 13. april har 78.836 danskere meldt sig ledige på Jobnet. Samtidig er antallet af opslåede stillinger i perioden faldet markant i forhold til samme periode sidste år. '

Stort set alle private virksomheder – store som små – melder om fald i omsætning, og det har store konsekvenser for lønmodtagere, særligt i bygge- og anlægsbranchen. Vi står i en situation, hvor mange private bygherrer vil holde igen med større renoveringer, og vi kommer til at se, at større byggerier blive udsat yderligere. Mange er naturligt nok nervøse for fremtiden, og en konjunkturafhængig byggesektor er en af de første sektorer, der kan mærke nedgangen i ordrebøgerne.

Vi kan desværre også allerede nu se, at ledigheden særligt rammer dem med en erhvervsfaglig uddannelse

Vi kan desværre også allerede nu se, at ledigheden særligt rammer dem med en erhvervsfaglig uddannelse. For mens kun 7,2 procent af de nytilmeldte dagpengemodtagere har en lang videregående uddannelse, står mennesker med en erhvervsfaglig uddannelse for hele 35,2 procent af de nyledige i perioden.

En genopbygning med solide byggesten

Der er altså både en økonomi og et arbejdsmarked, der skal genopbygges i den kommende tid. Derfor glæder det mig, at der i de forgangne uger er landet flere vigtige politiske aftaler, som har til formål at holde hånden under byggebranchen. Herunder blandt andet aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om at ophæve anlægsloftet resten af året og at fremrykke planlagte anlægsinvesteringer.

Vi skal investere i bæredygtige og grønne løsninger

Men det er vigtigt, at genopbygningen sker med solide byggesten – både billedligt og bogstaveligt. Vi skal investere i bæredygtige og grønne løsninger, som gavner ikke kun økonomien og arbejdsmarkedet, men også klimaet og vores energiforbrug. Det kan vi gøre ved at investere i en gennemgående renovering af bygningsmassen. Bygninger står nemlig for omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og ifølge Klimarådet er der stort potentiale for energibesparelser særligt i den ældre boligmasse.

Reduktioner på 42.000 ton CO2 venter i offentlige bygninger

Det nedsatte klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren, som på regeringens opfordring har set på CO2-reduktionsmuligheder i branchen, har udregnet, at man kan spare 42.000 ton CO2 ton om året ved at gøre de offentlige bygninger mere energieffektive.

Ved at sikre den rigtige dimensionering i energiforbruget (fx at der er brugt de rigtige komponenter og rør og at ventilationsanlæg er indstillet korrekt), kan vi mindske overforbrug af vand, varme og el – med gevinster for både klimaet, indeklimaet og økonomien, samtidig med at vi skaber og fastholder jobs for en række dygtige VVS’ere, blikkenslagere, ventilationsteknikere og elektrikere.

Særligt i disse tider, hvor vi har fokus på at mindske spredning af smitte, giver det også ekstra god mening at investere i løsninger, der kan sikre et bedre indeklima og renere luft i alle offentlige bygninger, hvor mange mennesker samles til dagligt. Plejehjem, daginstitutioner, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner kunne være oplagte steder at starte indsatsen.

Nu mangler vi blot, at vores folkevalgte tager det første spadestik

Der er altså masser gevinster at hente ved at investere i en gennemgående energirigtig renovering af byggemassen. Nu mangler vi blot, at vores folkevalgte tager det første spadestik.