På sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus onsdag underskrev USA's nye præsident, Joe Biden, 15 præsidentielle dekreter samt to præsidentielle bekendtgørelser.

Med dem sender den nyvalgte præsident nogle meget direkte signaler om, at der er en ny sherif i byen, og at han tænker at gøre tingene meget anderledes end sin forgænger.

Ni af dekreterne er nemlig direkte omgørelser af den tidligere præsident Donald Trumps politik.

Overordnet set er der tale om dekreter, som genindmelder USA i verdenssamfundet, opprioriterer indsatsen mod corona og lemper den amerikanske udlændingepolitik.

Genoptagelse af Paris-klimaaftalen

Det har været et af de få meget konkrete valgløfter fra Joe Biden, at USA skal genindtræde i Paris-aftalen om at bekæmpe klimaforandringer. Aftalen der blev indgået i 2016, og som Donald Trump trak USA ud af kort efter sin indsættelse.

Dermed forpligter USA sig igen til at være med til at reducere klimaforandringerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser.

En "100-dages maskeringsudfordring"

At bære ansigtsmaske, for at beskytte mod spredningen af coronavirus, har været en af de helt store politiske kampe i USA, og Joe Biden har derfor udsendt et dekret om, at der skal være et maskepåbud i alle føderale bygninger.

Præsidenten har ikke bemyndigelse til at indføre et nationalt maskeforbud, det kan kun delstaterne eller kommunerne, og han har derfor i stedet udsendt en “100-dages udfordring” til borgerne om at bære maske.

Centralisering af coronaindsats

Joe Biden har også underskrevet et dekret, der opretter en post som coronaindsatskoordinator. En person der rapporterer direkte til præsidenten i spørgsmål om vacciner, test og andre svar på pandemien.

Der genoprettes desuden et kontor for "global sundhedssikkerhed og bio-forsvar", som først blev oprettet i kølvandet på ebola-epidemien i 2014. Kontoret blev nedlagt af Donald Trump og opgaverne delt ud på andre myndigheder.

Stopper udmeldelsen fra WHO

Joe Biden har også besluttet at standse den amerikanske udmeldelse af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som Donald Trump var midt i at gennemføre.

Donald Trump mener, at WHO har handlet helt tilstrækkeligt i forhold til coronavirus, og at organisationen i øvrigt er under "total kontrol" af den kinesiske regering.

 

Pause på udsættelser, tvangsauktioner og studielån

Joe Biden har underskrevet et dekret, der forlænger en udsættelse af gennemførelsen af tvangsauktioner og udsættelser fra lejligheder til 31. marts. Det sker for at beskytte folk, der har mistet deres arbejde på grund af pandemien (og for at holde hånden under boligmarkedet).

Præsidenten har også underskrevet et dekret, der forlænger en pause på tilbagebetaling af studielån. Hvilket især for mange yngre amerikanere kan være store beløb.

 

Stop for omdiskuteret olieledning

Joe Biden trækker også byggetilladelser til den omdiskutere Keystone XL-rørledning tilbage. Projektets fjerde fase blev skrinlagt af daværende præsident Barack Obama, men Donald Trump bragte den til live igen.

De mere end tusind kilometer rørledning skulle pumpe olie fra Alberta, i Canada, og til Steele City, i delstaten Nebraska.

Keystone XL-projektet er blevet et symbolsk billede på klimakampen i Amerika.

 

Lukning af 1776-Kommissionen

Joe Biden trækker stikket på Donald Trumps omdiskuterede 1776-kommission. Der er tale om en kommission, den tidligere præsident oprettede sidste efterår som svar på Black Lives Matter-demonstrationerne.

Kommissionen skulle fremme "patriotisk uddannelse" og består primært af konservative debattører og historikere, der har fremmet en bestemt historieopfattelse, som er blevet kritiseret for at være pseudovidenskab.

Det er med samme dekret besluttet, at budget- og administrationskontoret (OMB) skal lave en analyse af, om føderale penge fordeles ligeligt på tværs af de etniske og racemæssige skillelinjer.

 

Arbejdspladsbeskyttelse for LGBTQ-personer

Præsidenten har også underskrevet et dekret, der forbyder diskrimination på arbejdspladser på grund af en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Det er en 180-graders vending i forhold til Donald Trump. Den tidligere præsident forsøgte at få den amerikanske højesteret til at fastslå, at homoseksuelle og transseksuelle medarbejdere ikke var omfattet af reglerne, der beskytter mindretal mod diskriminering.

 

Bedre beskyttelse af migrantbørn

Joe Biden har beordret sin regering til at sikre, at den såkaldte DACA-lovgivning, Deferred Action for Childhood Arrivals, overholdes. Det er regler, som giver børn af ulovlige immigranter lov til at blive i landet i en midlertidig periode. Hvilket Donald Trump har været imod.

Præsidenten har også opfordret Kongressen til at vedtage lovgivning, der kan sikre børnene af de illegale immigranter permanent opholdstilladelse og en juridisk vej til statsborgerskab,

 

Trumps "muslimske rejseforbud" sløjfes

Joe Biden har afskaffet det såkaldte "muslim-ban" fra januar 2017, der forbød udenlandske statsborgere fra syv muslimske lande at komme ind i USA. Rejseforbuddet skulle være med til at sænke indvandringen fra de pågældende lande.

 

Slappere håndhævelses af ulovlig immigration

Præsidenten har også sat sin underskrift på et dekret, der stopper Donald Trumps politik om at prioritere udvisning af alle illegale indvandrere i USA, som en central opgave for de amerikanske immigrationsmyndigheder, ICE.

Joe Biden vil i stedet "fastlægge politikker for civil håndhævelse af indvandring, der bedst beskytter det amerikanske folk og er i tråd med vores værdier og prioriteter."

 

Stop for yderligere konstruktion af "muren"

Muren til Mexico, som mexicanerne selv skulle betale for, var Donald Trumps største og mest ikoniske valgløfte, men alle videre planer for dens opførelse er nu stoppet. Joe Biden afslutter også den nationale nødsituation, som Donald Trump har erklæret, for at få penge til projektet med muren.

 

Forlænget ophold til liberianere

Joe Biden udvider en midlertidig beskyttelse af liberianere mod deportation tilbage til det borgerkrigshærgede afrikanske land indtil 30. juni 2022. Der opholder sig 4000 liberianere i USA, hvis visum er udløbet, men som ikke umiddelbart har lyst til at tage hjem.

 

Ikke-statsborgere skal tælles

Donald Trump besluttede sidste sommer, at ikke-statsborgere ikke skal tælles med i den amerikanske folketælling, census. Den beslutning har Biden valgt at omgøre, så alle de nu tælles på linje med dem med statsborgerskab.

Udover at optællingen dermed ikke giver et retvisende billede af, hvor mange mennesker der bor i USA, påvirker det også fordelingen af for eksempel føderale midler. Hvilket betyder, at delstater med mange indvandrere - ofte demokratiske af slagsen - får færre penge.

 

Kræver løfte af ledende medarbejdere

Medarbejdere i ledende stillinger under Joe Biden bliver forpligtet til at underskrive et løfte om etisk opførsel og et løfte om, at de vil "opretholde ​​Justitsministeriets uafhængighed".

Mest af alt en symbolsk handling som understreger, at den tidligere administration ikke altid var lige optaget af at sikre Justitsministeriets uafhængighed.

Joe Biden har desuden valgt at sætte en række af Donald Trumps beslutninger fra de sidste dage på pause, indtil de er blevet gennemgået af budget- og administrationskontoret, OMB.

 

Minder om en bekendtgørelse

Præsidentielle dekreter, eller det der på amerikansk hedder en executive order, kan bedst sammenlignes med det, der i Danmark hedder en bekendtgørelse.

Det er en lov, eller retningslinjer. som både forvaltningen og borgerne skal følge, men som altså ikke er vedtaget af parlamentet.

Der er tale om love og regler, som supplerer eksisterende lovgivning eller dækker områder, hvor der ikke er lovgivning.

Helt normal praksis

Når præsidentens dekreter er udstedt, forbliver de i kraft, indtil de annulleres, tilbagekaldes, afgøres som værende ulovlige - eller udløber som følge af en solnedgangsklausul.

På ethvert tidspunkt kan præsidenten tilbagekalde, ændre eller gøre undtagelser fra dekreter. Og det hvad enten ordren blev foretaget af den nuværende præsident eller af en forgænger.

Det er helt almindelig praksis, at en nyindsat præsident gennemgår forgængerens dekreter meget tidligt efter indsættelsen, som en måde hvorpå at vise, at nu er der en ny mand på posten.