Den socialdemokratiske regering står overfor et afgørende valg når forhandlingerne om en økonomisk genstart går i gang. Enten kan man vælge højrefløjens vej med sparepolitik rettet mod den offentlige sektor, udbudsreformer, som forringer det sociale sikkerhedsnet og skattelettelser til de rige. Eller også kan man vælge en rød-grøn alliance med venstrefløjen med offentlige investeringer og grøn omstilling, der skaber arbejdspladser og en mere social retfærdig økonomi.

I flere meningsmålinger kan Socialdemokratiet sammen med SF og Enhedslisten trække næsten 50 procent af stemmerne

Venstrefløjen har i øjeblikket momentum. I flere meningsmålinger kan Socialdemokratiet sammen med SF og Enhedslisten trække næsten 50 procent af stemmerne. Det giver en historisk unik mulighed for en anden vej ud af krisen end efter finanskrisen i 2008, hvor regningen blev sendt til de familier med færrest penge og en stadig mere udhulet offentlig sektor.

”Sådan må det ikke blive igen”, sagde Mette Frederiksen i sin 1. maj tale. Nu skal der sættes handling bag ordene.

Brud med sparepolitik, udbudsreformer og skattelettelser

Regeringen har flere gode ansatser, der kan bygges videre fra. Allerede forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier signalerede et markant brud med det seneste årtis sparepolitik, udbudsreformer og skattelettelser.

Det nye socialdemokratiske hold har brudt med Bjarne Corydons blå finanspolitik, og en fornyet fortælling om velfærdsstatens comebacker på dagsordenen. Forståelsessamarbejdet har indtil videre medført en finanslov, der for første gang i ti år øger det offentlige forbrug markant – over det udvidede demografiske træk – indgreb over for boligspekulanter og en ambitiøs klimalov.

Selv i det mest optimistiske scenarie undgår vi ikke, at de finanspolitiske handlemuligheder indsnævres i de kommende år

Men venstrefløjens momentum kan hurtigt vende igen. Staten har optaget en enorm gæld i forbindelse med hjælpepakkerne, og samtidig går vi en omfattende global økonomisk krise i møde. Selv i det mest optimistiske scenarie undgår vi ikke, at de finanspolitiske handlemuligheder indsnævres i de kommende år.

Socialdemokratiet bliver tvunget til at vælge

Vi skal også huske på, at vi allerede før Corona krisen var på vej ind i en økonomisk afmatningsperiode. Den globale økonomi havde aldrig genoprettet sig helt efter krisen i 2008. Med lave vækstrater, en lav produktivitetsvækst, en voksende gældsætning og nye spekulative bobler på aktie- og ejendomsmarkederne var der ikke mange tegn på, at en ny global afmatning ville blive kortvarig.

Den socialdemokratiske regering vil på sigt blive tvunget til at vælge mellem at tilgodese forskellige grundlæggende modstridende samfundsinteresser, når spørgsmålene om hvem, der skal betale for krisen og hvordan vi genopretter økonomien skal besvares.

I den situation må rød bloks modsvar være at rykke sammen

Den ene mulighed er, at regeringen efterkommer Jakob Ellemann-Jensens ultimatum: skattestop. Ellemann ved at både SF og Enhedslisten aldrig vil kunne gå med til det, og taktikken er derfor at splitte rød blok.

I den situation må rød bloks modsvar være at rykke sammen. Den anden mulighed er derfor at udvide forståelsessamarbejdet til en egentlig rød-grøn alliance mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF.

Her er fundamentet for en rød-grøn alliance

Et første skridt for en sådan alliance vil være at fremlægge et fælles udspil for genopretningen af økonomien baseret på fire elementer: 1) smarte nu-og-her og social retfærdige finanspolitiske stimuli, 2) styrkelse af velfærden og den offentlige infrastruktur, 3) grøn omstilling, 4) udbredelse af demokratisk ejerskab.

Det ville være en historisk fejltagelse, hvis den socialdemokratiske regering vælger højrefløjens skattestop- og lettelser og sender omkostningerne for genopretningen til den brede befolkning og den fælles velfærd som efter krisen i 2008.

Vi står med en unik historisk chance for at sikre overgangen til en mere robust, solidarisk, grøn og demokratisk økonomi i kølvandet på krisen

Hvis vi skal løse de enorme økonomiske og klimamæssige udfordringer vi står overfor, undgår vi ikke at tage højere beskatning i brug. I lyset af de sidste årtiers stigende ulighed må  de nødvendige omkostninger tilfalde de rigeste og største formuer i samfundet.

Vi står med en unik historisk chance for at sikre overgangen til en mere robust, solidarisk, grøn og demokratisk økonomi i kølvandet på krisen. Det kræver en rød-grøn alliance, hvor både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er indstillet på at samarbejde.

Et afgørende valg

Selvom alle parter dermed står overfor et afgørende valg, på hviler der den Socialdemokratiske regering et særligt ansvar: vil man stå vagt om den brede befolkning og arbejderklasses interesser også når de kommer i karambolage med de finansielle og økonomiske eliters ditto?

Vil man samarbejde med venstrefløjen og smede en rød-grøn alliance

Vil man falde tilbage i de sidste årtiers sparepolitik, skattestop- og lettelser og udbudsreformer, der påførte de europæiske socialdemokratier nederlag gang på gang og banede vejen for det yderste højres fremgang, eller vil man samarbejde med venstrefløjen og smede en rød-grøn alliance for en solidarisk og grøn fremtid?