I årene efter Anden Verdenskrig havde det vakt harme, når tyskere købte sommerhuse i Danmark. Især var der ballade om erhvervelser i et vestjysk ferieområde, der fik navnet “Lille-Hamborg."
Så for for at fratage nej-partierne argumentet om, at dansk medlemskab betød en ny invasion sydfra, fik ja-partierne under optagelsesforhandlingerne de andre medlemslande til at acceptere en særregel mod udlændinges opkøb af danske sommerhuse.
Men et halvt århundrede senere afslører en opgørelse fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), at frygten for tyskerne var overdrevet.
I hvert fald er det nordmændene, som benytter sig af den særlige dispensationsmulighed til alligevel at få lov til at købe et sommerhus, hvis en udlænding i forvejen har en særlig tilknytning til Danmark.
I perioden siden 2007 er der således givet 2577 tilladelser, hvoraf nordmænd tegner sig for de 1346. Tyskere har søgt - og fået - dispensation 644 gange og svenskere 203.
Opgørelsen kommer samtidig med, at der de senere år netop er sket en stigning i antallet af dispensationer.
Tilbage i 2007 blev der givet 54 tilladelser til udlændinges køb af sommerhuse i Danmark, mens der sidste år blev givet hele 339 dispensationer fra sommerhusreglen.
Af samme årsag pålagde et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i 2018 den daværende Løkke-regering hurtigst muligt at sikre et væsentligt fald i antallet af dispensationer til udlændinge.
Simon Kollerup oplyser i dag, at Civilstyrelsen nu har skærpet kontrollen med ansøgernes oplysninger om deres særlige tilknytning til landet. Danmark kan nemlig ikke skærpe betingelserne for at få en tilladelse, herunder praksis for, hvornår en ansøger har den fornødne tilknytning til landet, forklarer erhvervsministeren. Det sker med henvisning til den såkaldte sommerhusprotokol, som udgør en undtagelse til EU’s traktatgrundlag.
Sidste år blev der givet tilladelse i 63 procent af de tilfælde, hvor der blev søgt om dispensation fra sommerhusreglen.
En skærpelse af kontrollen med de oplysninger
“Derimod kan en skærpelse af kontrollen med de oplysninger som den særligt stærke tilknytning til Danmark, som skal danne grundlag for en eventuel tilladelse, ske inden for rammerne af sommerhusprotokollen,” skriver Simon Kollerup.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, som har bedt om opgørelsen, mener, at Civilstyrelsen som det første kan starte med at fjerne det engelsksprogede ansøgningsskema på hjemmesiden.
“Man servicerer jo nærmest udlændinge om, hvordan de kan købe sommerhus i Danmark og på den måde omgå vores sommerhusregel,” siger Hans Kristian Skibby til Netavisen Pio.
Ifølge erhvervsordføren handler det ikke om, at tyskere eller nordmænd - eller for den sags skyld svenskere - køber de danske sommerhuse. Det handler om, at sommerhusreglen bliver omgået.
“Resultatet kan blive, at det bliver umuligt for almindelige danske familier at købe et sommerhus på vestkysten, fordi priserne kommer til at stige til et ublu niveau,” sige Hans Kristian Skibby.
Så skyldes det ikke, at køberne har en fin tilknytning til Danmark
“Jeg har endda set eksempler på, at nordjyske ejendomsmæglere har indrykket annoncer i norske aviser. Og så skyldes det ikke, at køberne har en fin tilknytning til Danmark. Så skyldes det, at de har et fint ønske om at købe et sommerhus i Danmark.”
Der er i Danmark 240.000 sommerhuse, hvoraf knap 50.000 er til udlejning.
Frygten for den tyske ferieinvasion var i sin tid rettet mod Vesttyskland, der havde en befolkning på 63 millioner og en meget begrænset kystlinje. Nu har det forenede Tyskland en befolkning på 83 millioner, men til gengæld en meget længere egen kystlinje, idet Østtysklands østersøkyst er kommet med.
Kilde: Folketinget EU-Oplysningen