Debat: Hvad sker der for vore dages liberalister?

Den klassiske liberalismes fader gik ind for lighed og progressiv skat, men moderne liberalister hylder skattelettelser. Et sært paradoks, mener historiker.
Foto: Pressefoto Venstre, Flickr
I 1776 udgav skotten Adam Smith verdenshistoriens mest ikoniske værk om økonomi, nemlig bogen ‘Nationernes Velstand’, hvor markedsøkonomien beskrives som en usynlig hånd, der har evnen til at regulere samfundsøkonomien til alles bedste.

Adam Smith fremhæves ofte som ideolog for højrefløjens økonomiske politik, men det vækker undren, når man rent faktisk læser ham. Nationernes velstand er gennemsyret af lighedstankegang, og helt konkret foreslår han, at sætte skatten op for de rigeste.

Adam Smith skrev ‘Nationernes Velstand’ for at forsvare markedsøkonomien overfor dem, der stadig sværgede til det traditionelle samfunds værdier.

Adam Smith repræsenterer det skotske lavland, købstæderne, mens han argumenterer imod de synspunkter, der dominerer i højlandet, landsbyerne.

Essensen af markedsøkonomi er fri konkurrence 

Indvendingen mod markedsøkonomi var, at den nedbrød menneskelige fællesskaber og skabte ulighed. Smith argumenterer imod.

Essensen af markedsøkonomi er fri konkurrence mellem mange udbydere. Netop den fri konkurrence vil hindre, at nogen tager overpris for deres varer. Hvis de sælger for dyrt, kan folk jo bare købe af en anden.

Et andet formål med at skrive bogen var at forklare, hvordan staten bedst skaffede midler til sine militære operationer.

Har var det vigtigt for Smith at forklare, at skatter på handel og forbrug var skadeligt og burde minimeres. I stedet burde man beskatte de højeste indkomster mere målrettet.

Skatter skulle ikke hindre forretning

Adam Smith forklarer at velstand skabes gennem arbejde og specialisering (og ikke gennem at samle guld sammen i et skatkammer, som det tidligere havde været udbredt at hævde).

Det var derfor vigtigt, at love og skatter ikke hindrede folk i at starte forretning, være produktive eller handle med hinanden.

Adam Smiths store fortjeneste at han endegyldigt brandede markedsøkonomi således, at tankegangen blev spiselig for flertallet.

Bemærk at på Adam Smiths tid fandtes der ikke indkomstskatter (den opfindelse stammer fra ca. år 1900).

At bruge Adam Smiths værk til at legitimere lavere indkomstskatter for de rigeste er dermed dobbelt meningsløst. For det første forholder han sig ikke til indkomstskat, for det andet mente han, at de rige skulle beskattes hårdere.

Det var Adam Smiths store fortjeneste at han endegyldigt brandede markedsøkonomi således, at tankegangen blev spiselig for flertallet.

Smith tog afstand fra dem der udstillede deres rigdom til skue for andre og levede i luksus og overforbrug. Han overførte sin kristne opdragelse til liberalismen, der blev sidestillet med mådeholdenhed, arbejdsomhed og reinvestering af sit overskud.

Et mærkeligt forbillede 

Set i lyset af ovenstående kan man undre sig over, at Adam Smith fremhæves som ideolog for højrefløjen, der jo ikke kan se et problem i svækket konkurrence og stigende ulighed. Altså det modsatte af, hvad Smith står for.

Hvis højrefløjen tog liberalismen lidt mere alvorligt, ville den arbejde aktivt for at skabe mere konkurrence og mere lighed.

Mon ikke det hænger sammen med, at den yderste højrefløj i dag i højere grad varetager en lille og yderst velhavende gruppes interesser, og ikke længere bekymrer sig om, hvad der skaber vækst og velstand for alle? Det er min mistanke.

Den ekstreme ulighed i USA – som Danmark arbejder ihærdigt på at indhente – hænger sammen med svækket konkurrence og ophobning af formuer. Hvis højrefløjen tog liberalismen lidt mere alvorligt, ville den arbejde aktivt for at skabe mere konkurrence og mere lighed.

Hvis man rent faktisk mener, det skal kunne betale sig at arbejde, må man beskatte formue og formueindkomst højere end arbejdskraft og forbrug - sådan som vi gjorde i gamle dage.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det helt store hul i Adam Smiths liberalisme er den kø af problemer, som det frie marked indebærer. For det første er optimering gennem den frie konkurrence i bredt mål en illusion. Stærke aktører koncentrerer udbuddet og arbejder for nærmest grov konkurrencebegrænsning, og dermed kleptokratiske overpriser. I dag kender vi techgiganterne på den galej sammen med bankerne, hvis overskud pr. medarbejder ofte er større en andre virksomheders dækningsbidrag. Med den halvinstitutionelle rolle de indtager i samfundet, ligner aktionærernes udkomme et veritabelt tag selv bord.
Andre virksomheder definerer seriøse elementer i efterspørgslen. Således bestemmer printerkartellet at printere knap koster mere end en opfyldning med nogle få gram toner, og at en printer teknisk forældes med en tæller lang tid før den slidmæssigt er udtjent. Bilindustrien har mellem 1960 og 2010 defineret, at alle biler bør køre 12km/liter, glødelampefabrikanterne bestemmer, at en glødelampes levetid, indtil den udgik, faldt fra 3000 timer til 1000 timer. Mængder af produktion er overflødig og tidsspilde af resurser og de ansattes liv, ved at erstatte produkter, der er der i forvejen, og derfor ikke bidrager med ny nytteværdi, huller graves og det opgravede smides i havet eller futtes af med CO2-udledning til følge.
Og i vore dage går det endelig op for en bredere kreds, at naturødelæggelse, luftforurening, terræn ødelæggelse og udmarvning af biodiversiteten overhovedet ikke indgår i prisdannelsen, og dermed unddrager sig enhver skygge af regulering af den "usynlige hånd". Det har i årevis været gratis at påføre samfundsmæssige omkostninger gennem naturødelæggelse. Disse problemer er med befolkningsproblemet blevet tidens allerstørste udfordring. Og for at fodre det begærlige monster sidder vi lårene af arbejdere i U-lande, der uden at opnå andet end sulteløn, pøser udvundne resurser ud af jorden, som kværnes ind i den store spildstrøm og ender i havet eller i atmosfæren eller som plastikøer i havene.
Med Pikettys hovedværk om kapitalismen set gennem flere hundrede år står det klart, at den fordelingsmæssige virkning af den gældende "liberalisme" er en fordelingsmæssig fadæse, hvor besiddelse af en formue, uden at der tilføres en nævneværdig indsats, gennem spekulation beriger formueindehaveren mere end inflationen. Man bliver altså uden gjort indsats rigere af at være rig.
Således er liberalismen gennem kapitalismen endt i den konservative sump, hvor al politik simpelt hen går ud på at bekæmpe økonomisk lighed gennem bekæmpelse af staten og en rimelig løndannelse.
Hovedoverskriften over betonliberalisterne er i dag privilegie og- systembevarelse på et grundlag, hvor al livskvalitet og nytteværdi skal købes på markedet og derfor kun tilfalder de få udvalgte, der med gigantformuer er i stand til at ødelægge markedets fordelingseffekt ved så at sige at kunne købe kød til hundene, medens store grupper sulter.
Marginalnytte er ikke kun bestemt at hvad en køber vil give, men også af om alle købere på rimelig måde kan deltage i et mønster for behovstilfredsstillelse , der gavner forbrugerne bredt.

.
De blå med deres såkaldte "borgelige liberalisme" i identitet, er blevet mere og mere egoistiske, og mere og mere griske/grådige. Blå blok interesserer sig kun for erhverv, de rigeste og det "finere bedre borgerskab" i Nordsjælland. Deres iskolde blå hjerter er blevet mere og mere usympatiske. Liberalismen i Danmark tænker kun på sig selv og egen næsetip. Ingen hensyn eller empati for andre mennesker. De blå sparker nedad konstant.

DE BLÅ VIL SMADRE VELFÆRDSSAMFUNDET
DI, DE, Cepos-sekten, skattelypartiet Nye Borgelige, egoistpartiet Liberal Alliance, eliterigmandspartiet Konservative og fiskeri-/minkpartiet Venstre, og deres ligesindede tilbedere, bliver åbenbart aldrig nogensinde glade og tilfredse med deres velhavende liv omgivet af luksus og velbehag, før alle andre, "undersåtter" af danskere udsultes og bor i husvogne (dvs. danskere der arbejder, de syge, de nedslidte, uheldige arbejdsløse, de ældre alene, alene-voksen-danskeren uden børn der er alene om alt og alle udgifter), og der er indført Working poor tilstande i Danmark, uden fagforeninger, uden overenskomster, uden rettigheder...
Læs resten af min kommentar under tidligere artikel:
https://piopio.dk/arbejdernes-internationale-kampdag-er-tilbage#comment-...

......

VENSTRES UNGDOM SPARKER PÅ PENSIONISTER
https://piopio.dk/venstres-ungdom-fastholder-folkepensionen-skal-afskaff...
......

NORDISKE SAMFUNDSMODELLER SKAL FORSVARES, OG ER TRUET AF GRÅDIGHEDEN
https://piopio.dk/debat-nordiske-nato-jaer-aabner-faelles-nordisk-forsva...
.......

Balder Asmussen fortæller en god historie og invendinger mod det frie marked fri er også gode.
Jeg mener problemerne med det frie marked kan løses ved at afskaffe indkomstskatten, afgifterne + moms.
Det kan ske ved at omdanne SKAT til en bank, hvor samtlige skatteborgere kan have deres konto, det gælder også samtlige erhvervsdrivende.
Betalingen af skat finder så kun sted, når pengene hæves til forbrug, men dog ikke hvis de indsættes på en anden konto hos SKAT.
Alle indtægter vil derfor være helt skattefrie, lige som udgifterne, kun penge der bruges uden for SKAT bliver beskattet.
Udlændinge og deres selskab kan også have en konto hos SKAT, hvilket betyder at man også kan købe sin ferierejse eller en last tømmer i udlandet, skattefrit så længe handlen sker inden for SKAT, vi vil derfor kunne leve et fuldkomment skattefrit liv.
Staten har magten til at opkræve en hvilken som helst skat, efter sit budget som vedtages i folketinget, der er simpelthen ingen grund til at den skal plage borgerne, med individuelle skatte betalinger, den kan bare tage til sit forbrug hos SKAT.

Vi vil kunne spare enorme mængder arbejdstid og advokater bort, det blive umuligt at snyde og alle vil komme til at bidrage, på en langt mere retfærdig måde end i dag.
Jeg har ikke skrevet kommunerne med, fordi det ville blive mere uforståeligt af det og det vigtigste er at kunne forstå principperne.
Borgerne vil nemlig blive frie, ingen vil længere skulle arbejde for skattens skyld, men kan arbejde udelukkende for sig selv, hvor kreativiteten tidligere blev sat ind på at slippe for at betale skat, vil den nu kunne bruges på virkelige produkter.

Annonce