Annonce

Debat: Akademikere kan ikke se ud over egen næsetip

At begrebet djøffer har udviklet sig til at blive et skældsord, er på lange stræk selvforskyldt, mener formanden for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.
Foto: Jakob Boserup/CBS
Jeg må på forhånd stå ved mig selv. Jeg er djøffer. Jeg læser jura, vil gerne være advokat, og spenderer arbejdsdage ved hæve-sænkeskrivebordet og studietid i tunge videnskabelige artikler eller bøger.

Varedeklareret, tager jeg bladet for munden.

Min klasse er blevet hængt ud i debatspalterne og i politikernes populisme.

Min fagforening, Djøf, er blevet et fy-ord i lyset af dette årtusindes bejleri til vælgersegmentet kendt som Blå Bjarne. At tale splittelsen mellem arbejderklassen og akademikerne op er efterhånden blevet normalen.

Jeg ville ønske, at dette indspark kunne være samlende og give folk mulighed for at sætte sig i hinandens sted, men det kan det ikke.

Berettiget kritik

For virkeligheden er jo, at kritikken af akademikere et godt stykke henad af vejen er berettiget.

Vi akademikere kredser om os selv. Alt for ofte tror man at løsningen på verdens problemer ligger i et datasæt eller i 200 år gammel filosofi. Vores organisationer står klippefast på ikke at ville se ud over egen næsetip og man skulle næsten tro, at kontorets kageordning er vigtigere end brolæggerens pensionsordning.

Vi kan eksempelvis kigge på modstanden mod afskaffelse af store bededag. Selvom de akademiske fagforeninger nok officielt er imod, så har de skænket kampen omkring lige så meget opmærksom som hveden får 364 af årets dage.

Passivitet, blot fordi det er andre, der bliver ramt hårdest, banker søm fast i ideen om, at akademikere er ligeglade med andre end dem selv.

Eller når Danske Studerendes Fællesråd (DSF) gang på gang angriber omfordeling i uddannelsessektoren, hvor velpolstrede universiteter skal give en luns til udsultede erhvervsskoler, så vidner det om en akademisk klasse, der ikke evner at se længere end den Humboldt-bog, der står få centimeter fra deres næsetip.

Solidaritet starter hos os selv

Efter mange års utaknemmelighed over sin skattebetalte undernormerede uddannelse kan den nyudklækkede akademiker finde sig et forgyldt job og kan finde en plads på de perfekt tempererede og smukt udformede glaskontorer i København, og aldrig igen tænke en tanke om dem, der har bygget aircondition, glasbygning eller byens gader.

Alt imens hæver de en anseelig løn, som de helst ikke vil dele med dem, der har mindre end dem selv.

Vejen til et bedre samfund går gennem et større sammenhold mellem klasserne. Men det starter med os selv. Os akademikere. Vejen til større sammenhold mellem klasserne går gennem solidaritet mellem dem der har, og dem der ikke har.


 

Birk Grave er landsformand i den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sikke en gang sludder, der kun siger noget om forfatterens egne fobier.
Vi djøf-ere er hver en krone værd, vi får i løn, eller rettere sagt det dobbelte, viser undersøgelser.
Jeg er stolt over min akademiske titel, som jeg har slidt hårdt for at opnå. Jeg har intet fået forærende, og jeg har hele livet været stolt af gennem mine skatter at kunne give tilbage til samfundet.
Birk Grave er en skændsel for sin stand og Fri Forum.

Der er i den grad brug for DJØF'ere, særligt anklagere, dommere samt forsvarsadvokater med rettroende muslimske navne, som de tiltalte har tillid til.

Kære Hr Juul

Goddag mand - økseskaft!

Poul Juul, Birk Grave har fuldstændig ret, akademikere bliver dagligt i 5 år fortalt at de er jordens salt på jord, og alle andre er bare nuller. Men ved du hvad, hvis der f.eks., ikke var skraldemænd til ville akademikere ligesom alle os andre stå i lort til halsen. DJØFFERE har tiltaget/fået så megen plads i både kommuner og stat, men hvor mange evner egentlig at se ud over egen næse INGEN næh nej “vi DJØFFERE er jo noget særligt” i forhold til alle andres uddannelse. Og hvor meget godt er der egentlig kommet ud af akademikerhelvedet, absolut ingenting som f.eks hk’erne ikke kunne have løst. Så kom ned fra jeres høje hest og tag plads mellem andre dødelige.

Du kan godt pakke dine mindreværdskomplekser og fordomme væk. Du har tydeligvis intet begreb om, hvad du taler om, og intet af det du skriver har hold i virkeligheden.

Tror man bare skal tilgive folk i Frit Forum. Det er jo ikke de skarpeste knive i universitetetnes skuffer

Ja. Sandheden er som regel ilde hørt.

Annonce