Djøf tager fat, hvor det gør ondt  

Selvom Djøf er fanget i både tomme floskler og bureaukratiske excel-løsninger, så fortjener fagforeningen stor ros for sin nyfundne selverkendelse.
Foto: Colourbox
 

At bureaukratiet i det offentlige har taget overhånd, at systemtænkningen sløver vores sind og at velfærdsstaten er truet af excel-kulturen er der mange danskere der mener.

Der er brug for at løse den gordiske knude, som ambitionerne om afbureaukratisering udgør. Derfor er det også som sendt fra himmelen, når bureaukraternes egen fagforening Djøf med en ny kampagne melder sig ind diskussionen og ikke mindst erkender sit eget ansvar for udviklingen.

Det er netop selvkritik, selvrefleksion og en kulturrevolution, som kan bane vejen for en reel afbureaukratisering

Jeg tager derfor hatten af for Djøf-formand Henning Thiesen, når han erkender, at djøferne selv ”har et ansvar for, hvor man står” og for viljen til ”i den næste tid vil se indad”.

Det er netop selvkritik, selvrefleksion og en kulturrevolution, som kan bane vejen for en reel afbureaukratisering.  

Erkendelsens time

Alt for længe, har alt for mange djøfere haft svært ved at se sig selv i en fagforening, der før nægtede tidligere pension til nedslidte meddanskere og aldrig rigtig har taget ansvar for den rolle, som man har spillet i udviklingen af den moderne velfærdsstat.

Mange af os menige djøfere har således i årevis skreget på den livsnødvendige selvkritik af djøf-systemet, som nu endelig ser dagens lys.  

 

Selvom den hoverende latter trænger sig på, så bør man i det mindste prøve at se igennem Djøfs fejlcastede ironi, tåbelige zombiefilm, svagt formulerede løsninger og de utallige djøffede buzz-words som kampagnen er fyldt med.

Det her er mere end en fancy mediekampagne

Det her er mere end en fancy mediekampagne, der skal redde djøfernes halvrådne image i befolkningen. Det kan være begyndelse på en regulær kulturændring, hvor Djøf som fagforening tør tage fat, hvor det gør virkelig ondt.

Tænk bare på, hvor svært det har været for Danmarks Lærerforening at erkende, at overhovedet findes blot én eneste dårlig lærer.

Djøf tager fat på kulturrevolutionen

Djøfs eget indspark til regeringens forestående nærhedsreform, hvis erklærede mål er at sætte de offentligt ansatte fri, er et forslag om at indføre ”bindende mål for den offentlige sektor” der blandt andet skal sikre alle velfærdsmedarbejdere 10 timer mere ansigt til ansigt med borgeren.

Djøf kommer selv med et forslag, der er undfanget af den logik, som man ellers ønsker at gøre op med

Det forslag viser med al tydelighed hvor ekstremt stor denne udfordring rent faktisk er for Djøf.

På trods af de gode intentioner om afbureaukratisering kommer Djøf selv med et forslag, der er undfanget af den logik, som man ellers ønsker at gøre op med. ”ATA-tiden” som det hedder i bureaukratsprog, lugter jo langt væk af den minutkontrol som tidligere har hjemsøgt landets hjemmepleje.

Den halvsløje tilgang til de konkrete løsninger viser, at Djøf stadig befinder sig i den spæde begyndelse af at erkende problemets omfang.

Selverkendelse er det første svære skridt 

Al begyndelse er svær, men Djøf skal have ros for et nødvendigt initiativ.

Hvis bare Djøf vil droppe den evindelige klynk om Djøf-bashing, fastholde den nyfundne selvkritik og gå i dybden med at sætte konkret handling bag ordene, så er meget vundet.

Det kan for Djøf blive en spændende rejse a la filosoffen Aristoteles, som sagde ”At kende dig selv er begyndelsen på al visdom”.

Uden denne erkendelse vil Djøf fortsat have været efterladt på herrens mark

Djøfernes nyvundne selverkendelse og samfundsansvar er en forudsætning for at kunne bryde med den herskende systemtænkning. Uden denne erkendelse vil Djøf fortsat have været efterladt på herrens mark.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Kunne være dejligt hvis FOA også vågnende op!
Men som altid med den knald røde fagbevægelse, er de fuldstændig ligeglad med danskerne og samfundsøkonomien.

Annonce