Hver femte akademiker laver HK-arbejde

"Det er sgu lidt af en omvej – og en dyr omvej – for samfundet," lyder det fra HK-formand om ny undersøgelse af akademikernes arbejdsopgaver
Foto: Tom Ingvardsen / HK Kommunal
De har lange og dyre uddannelser. Men hver femte akademiker ender alligevel med at blive ansat i klassiske HK-job som almindeligt kontorarbejde, salg og service.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, der har analyseret tal fra Danmarks Statistik.

For kandidater, som blev uddannet fra universiteterne mellem 2015 og 17, havde 62,7 procent i 2018 et arbejde, som forudsætter viden på højeste niveau, og 2,2 procent et decideret ledelsesarbejde. Men 12,5 procent lavede almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 2,3 andet manuelt arbejde, 12 procent arbejde der forudsætter viden på mellem niveau, 0,4 procent håndværkspræget arbejde, 0,5 procent militært arbejde og 7,3 procent service- og salgsarbejde.

Nogle laver noget, som de slet ikke burde lave

 

”Hvis man tager almindeligt kontor- og kundeservicearbejde samt service- og salgsarbejde, som er de to stillingskategorier, HK organiserer, så er det hver femte akademiker, der laver HK-arbejde,” siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, til Netavisen Pio. ”Hvilket er alt for mange. Jeg tror, at nogle laver akademisk arbejde, selv om de er havnet i den kategori. Men jeg tror også, at nogle laver noget, som de slet ikke burde lave med en akademiske uddannelse”.

Opfordrer til at undersøge sagen

Mads Eriksen opfordrer derfor uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at undersøge, om det faktisk forholder sig sådan, da der er er tale om arbejdsgivernes indrapportering til Danmarks Statistik.

”Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad akademikerne faktisk laver, når de laver HK-arbejde,” siger den uddannelses- og forskningspolitiske chef.  ”Overtager de almindelige sekretær- eller serviceopgaver, hvor det så bare er en akademiker, der varetager den opgave? Eller laver de også andet? Og i givet fald i hvilket omfang? Der vil jo nok være nogle, som udvikler stillingen - og får den op på et højere niveau - og så vil der være nogle, som laver præcis det samme som en almindelig HK’er. Bare med en dyrere og længere uddannelse.”

Ledige akademikere

Mads Eriksen henviser samtidig til, at det er et overset problem i diskussionen om akademikernes ledighed – og ikke mindst ledigheden blandt de nyuddannede.

Siden 2013 er ledigheden blandt nyuddannede akademikere således faldet, selvom antallet af nyuddannede er vokset med mere end 50 procent.

Spørgsmålet er bare hvilket job

”Alle ved godt, at man jo nok skal finde sig skal finde sig et job, når dagpengene løber ud, hvis man har en universitetsuddannelse,” siger den uddannelses- og forskningspolitiske chef. ”Spørgsmålet er bare hvilket job. Hvis det virkelig er hver femte akademiker, der arbejder i et job, som de slet ikke er uddannet til, så bør vi prøve at se på, om vi har de rigtige uddannelser. Eller om nogle uddannelser skal lukkes eller justeres.”

Det er dyrt at læse videre

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viste i 2019, at der er stor forskel på de offentlige omkostninger ved at give en uddannelse.

En faglært uddannelse koster i gennemsnit 120.000 kroner, mens en kort videregående uddannelse koster 500.000 kroner, en mellemlang videregående uddannelse koster 740.000 kroner og en kandidatuddannelse koster knap en million kroner, inklusive udgifter til en gymnasial uddannelse.

Analysen ser dog kun på bruttoudgiften, og tager således ikke højde for positive effekter ved at tage en uddannelse på for eksempel beskæftigelsesgrad og skattebetaling.

Formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, kalder det da også for en dyr omvej.

”Akademikerne skal selvfølgelig være velkomne i HK," siger Simon Tøgern til Netavisen Pio. "De vil et langt stykke ad vejen være omfattet af vores overenskomst og vi skal nok varetage deres interesser, selv om de lavet en omvej via universitetet. Det skal ikke komme dem til skade. Men som skatteyder vil jeg selvfølgelig også sige, at det er sgu lidt af en omvej – og en dyr omvej – for samfundet at give folk fem-seks års uddannelse for at bestride et job, der måske kun kræves to-tre års uddannelse for at kunne varetage."

Akademikere skeptiske

Formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, advarer til gengæld om, at Dansk Erhvervs undersøgelse risikerer at give et ”fordrejet billede” af det vigtige arbejde, akademikere udfører i blandt andet private virksomheder. Lars Qvistgaard henviser til, at virksomheder i stadig flere brancher har stor gavn af akademiske kompetencer til at løse ny udfordringer, herunder også digitalisering og bæredygtig omstilling.

Det er jeg slet ikke overbevist om

 

 ”Varetager nogle akademikere det, man traditionelt ikke vil betegne som et akademikerjob - helt sikkert,” siger formanden til Netavisen Pio. ”Er tallet så stort, som denne undersøgelse indikerer - det er jeg slet ikke overbevist om. Vi ved, at virksomheder lønner deres medarbejdere ud fra værdien af deres arbejde, og der kan vi konstatere, at akademikeres lønniveau ligger stabilt over tid. Hvis det passede, at et stort antal ikke varetog et akademisk job, ville det give større udslag i lønniveauet.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvis man går ind på de offentliges data om stillingsbetegnelser vil man se en massiv nedgang af hk'er og en lige så massiv stigning af akademikere, hvis ikke en øget tilgang og sådan har det været siden kommunalreformen i 2007, og det gælder både kommuner og regioner. Desuden bliver de ikke ansat under hk-overenskomst, men under av-overenskomsten, hvor de både får højere løn og pension. Hvor er jeg glad for, at der bliver sat fokus på problematikken.

Annonce